14
Aug
Årets vigtigste handel er ikke venstrehåndsarbejde!

Af svinebrugskonsulenterne Annette Riddersholm og Jan Karlsen, DK-Svinerådgivning A/S

Årets vigtigtest handel på en svinebedrift bliver indgået i disse uger. Hvad er klog strategi og hvordan ser prisniveauet på korn og foder ud?

Handelsstrategi
Nuværende svinekødsnotering (10,60 kr. pr. kg ekskl. restbetaling) og en juniprognose (Kilde: Karsten Flemin, VSP) for fodringssæsonsperioden 1. september 2014 – 31. august 2015 lyder på 10,65 kr. pr. kg ekskl. restbetaling. Netop dette forhold og de relativt lave kornpriser – vurderet med baggrund i ”nyere” tid (læs: siden 2007) bør spille ind i handelsovervejelserne.

  1. Generelt råd: Prissæt årets kornavl i forbindelse med indgåelse af svinefoderkontrakt (se vedlagte stadig aktuelle artikelkopi med nabo Jensen og nabo Hansen!) Uddrag Kornsalg og foderkøb.
  2. Termin: Køb langt! Årskontrakt!

 

Ved 10,65 kr. pr. kg i svinekødsnotering opnås ”normaløkonomi” ved flg. foderpriser:

  • Sofoder                       ca. 1,60 kr. pr. feso.
  • Smågrisefoder            ca. 2,15 kr. pr. fesv.
  • Slagtesvinefoder         ca. 1,60 kr. pr. fesv.

 

Sagt på en anden måde, så må almindeligt slagtesvine- og sofoder koste omkring 170 kr. pr. 100 kg, hvis normal driftsøkonomi skal nås med 10,65 kr. pr. kg i svinekødsnotering og dermed give grundlag for længere foderkontrakter uden samhandel med korn. Det ligner, at kontaktpriserne kommer til at kunne matche det anførte prisniveau, så derfor er vores anbefaling at købe på lang termin!

Priser
Vedvarende prisfald på korn de seneste måneder og samme tendens for sojaskrå har betydet, at der først nu er afsluttet et antal foder- og kornhandler, hvor prisniveauerne svinger noget.

MEN… i skrivende stund (8. august) er set følgende prisniveau: Diegivningsfoder 180-185 kr. pr. 100 kg, drægtighedsfoder 150-160 kr. pr. 100 kg, smågrisefoder 210-250 kr. pr. 100 kg og slagtesvinefoder til 165-175 kr. pr. 100 kg. Hvede og byg i samhandel hermed til 118-120 kr. pr. 100 kg.

Har du spørgsmål, så kontakt Annette Riddersholm, Jan Karlsen, DK-Svinerådgivning eller Mette Skjold Sørensen, Patriotisk Selskab.