04
Jun
Arbejdstilsynet får nu adgang til dine medarbejdere

Når Arbejdstilsynet fremover kommer på besøg i din virksomhed, er deres muligheder for at tale med dine medarbejdere forbedret.

Pr. den 1. juli er der nemlig vedtaget en ændring i loven om arbejdsmiljø, som betyder, at de må tale med medarbejdere i virksomheden, uden andre er til stede.

Tilsynet har desuden mulighed for at gennemføre gruppesamtaler med medarbejdere, hvor du som arbejdsgiver – eller en udpeget repræsentant – som udgangspunkt har ret til at være til stede. Men hvis Arbejdstilsynet vurderer, at formålet med gruppesamtalen forspildes ved din tilstedeværelse, har de også ret til at gennemføre gruppesamtalen uden dig.

Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte juridisk konsulent Bodil Just.