18
Mar
Bliv skarp på bedrifts-juraen

Jura spiller ind på rigtig mange aspekter af en almindelig landbrugsdrift. Derfor bør du vide, hvornår du skal være særligt påpasselig. Det kan vi hjælpe dig med.

Efter et succesfuldt arrangement om bedrifts-jura på Fyn, inviterer vi nu til endnu et møde på Sjælland. Her vil vores tre juridiske konsulenter Kirsten Dühr, Bodil Just og Rikke Gade Trinskjær fortælle om de mest gængse juridiske udfordringer og problemstillinger, som man kan stå overfor – både som virksomhed og som privatperson.

I løbet af formiddagen vil vi komme bredt omkring de juridiske områder, som landbrugsvirksomheder er berørt af. Bl.a. kan du høre om, hvad du skal være opmærksom på, når du har medarbejdere ansat, når du indgår samarbejdsaftaler, og når du er i kontakt med/får besøg af myndighederne. De juridiske udfordringer er ofte uforudsete og omhandler noget, man slet ikke vidste, man skulle tage forbehold for. Det kan hurtigt blive rigtig dyrt, og derfor handler det om at være på forkant og undgå disse udfordringer og heraf unødige udgifter.

Tid og sted: fredag den 18. marts 2016 kl. 9.00 – 12.30. Gyldenholm Gods, Gyldenholmvej 8, 4200 Slagelse.

Arrangementet startes med rundstykker og kaffe.

Det er gratis at deltage, men af hensyn til bestilling af rundstykker, kaffe m.v. bedes du tilmelde dig senest den 15. marts. Tilmelding kan ske på 6315 5400, e-mail: reception@patriotisk.dk eller via linket nederst på siden.

Program

1. Registrering, velkomst og morgenbrød
(Kl. 9.00-9.15)

2. Samarbejdsaftalerher er din sikkerhedssele og exit-knap
(Kl. 9.15 – 9.45)
Få mere at vide om, hvilke forhold du med fordel kan tage højde for, når du laver aftaler om fx kornopbevaring. Vi ser nærmere på samarbejde med leverandører og aftagere, herunder hvis vilkår og standardbetingelser der er gældende.

3. Få pengene hjemog bevar samarbejdet
(Kl. 9.45 – 10.10)
Når du har en samarbejdspartner, der ikke betaler sin gæld til dig, går det ud over din likviditet og din drift. Du får overblik over, hvilke muligheder der er for at få dine penge hjem, samtidig med at vi sætter fokus på at bevare samarbejdet.

4. Ansættelsesretde værste faldgruber før, under og efter ansættelsen
(Kl. 10.10 – 10.35 + 10.50 – 11.10)
Undgå at stå i en fastlåst situation med en medarbejder. Få overblik over, hvordan du strukturerer dine ansattes forhold bedst muligt via ansættelseskontrakten, så du har dine muligheder klarlagt, hvis der skulle opstå udfordringer. Vi ser på hele forløbet fra ansættelse, over problemer under ansættelsen, til ansættelsens ophør.

5. Håndtering af myndighederet uundgåeligt ægteskab
(Kl. 11.10-11.45)
Myndighederne har ofte flere kasketter på i forhold til dig som landmand. Vi ser på myndigheden som aftalepart og kontrolinstans og på, hvordan du bedst håndterer myndigheden i den enkelte situation.

6. Arvenværn om fremtiden uden at splitte familien
(Kl. 11.45-12.25)
Større ejendomme rammes typisk af det problem, at der ofte er flere arvinger, samtidig med at man ikke ønsker ejendommen opdelt i flere små dele. Som led heri skal der tages højde for, hvad der skal ske ved skilsmisse. Disse spørgsmål er ofte meget prekære, og rimeligheden afhænger ofte af øjnene, der ser. Vi ser på de forskellige synsvinkler og muligheder.

7. Spørgsmål og afslutning
(Kl. 12.25-12.30)