– Hvad er status pÃ¥ de forskellige initiativer, og hvad er aktuelt pÃ¥ miljøomrÃ¥det?
Med vedtagelsen af Fødevare- og landbrugspakken fulgte en lang række initiativer, bl.a. på miljøområdet – men ved du egentlig, hvad de enkelte initiativer betyder for dig, din virksomhed og din drift? Omend der stadig er en vis usikkerhed om en del af landbrugspakkens initiativer, så er flere af dem påbegyndt. Tirsdag den 4. oktober kl. 13.30 vil vi derfor give dig en status nu og her.
Hvordan skrider den ny miljøregulering fremad? Hvordan kan du forholde dig, hvis du står og gerne vil udvide dit husdyrbrug, men ikke ved, om du skal vente eller søge en miljøgodkendelse? Hvad ved vi om den målrettede regulering, og hvad får det af betydning for dit markbrug og ikke mindst for eventuelle miljøgodkendelser? Gør det en forskel, om der bydes ind med frivillige tiltag, og hvordan kompenseres de? Vil en revision af vandløbsregulativerne føre til mere eller mindre vand? Hvad kommer det til at betyde, at grundvandsbeskyttelsen flyttes til kommunal indsatsplanlægning? Og hvordan takler du forholdet til myndighederne med de strukturelle forandringer, der kommer til at ske?
Dette er mÃ¥ske nogle af de spørgsmÃ¥l, du har stillet dig selv. Mød op og fÃ¥ vores – og en række eksterne indlægsholderes – bud pÃ¥ svarene.
Praktisk info
Arrangementet er gratis og finder sted tirsdag den 4. oktober kl. 13.30 på Patriotisk Selskabs adresse, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ.
Efter arrangementet vil der blive serveret sandwiches.
Tilmeld dig senest den 30. september på 6315 5400, reception@patriotisk.dk eller via tilmeldingsknappen herunder.
Program
13.30-13.40
Velkomst ved Jens Himmelstrup, formand for Patriotisk Selskabs Husdyrbrugsudvalg
13.40-14.10
Ny miljøregulering af mark og stald – hvad sker der, hvad ved vi, og hvor langt er vi? ved teamleder (miljø, natur og husdyr) Tine Zimmermann & seniormiljøkonsulent Sheila Neldeborg, Patriotisk Selskab
14.10-14.40
Vandområdeplanerne – de frivillige indsatser ved seniorkonsulent (natur og miljø) Kristian Petersen, Patriotisk Selskab
14.40-15.00
Kaffe
15.00-15.30
Opmærksomhedspunkter ved kommunernes revision af vandløbsregulativer ved landskonsulent Sten Laursen, SEGES
15.30-16.00
Faglig status for drikkevandsbeskyttelsen via indsatsplanerne ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen, SEGES
16.00-16.20
Håndtering af myndigheder ved juridisk konsulent Kirsten Dühr, Patriotisk Selskab
16.20-16.50
Den politiske side af sagen frem til nu og i den videre proces ved områdedirektør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer
16.50-
Opsamling og debat ved Jens Himmelstrup, formand for Patriotisk Selskabs Husdyrbrugsudvalg