08
Okt
Agromarkedet og handelsstrategi

– Ny netværksgruppe ser dagens lys
Synes du også det er svært at træffe de rigtige beslutninger i et råvaremarked med store prisudsving? Tilmeld dig vores nye netværksgruppe og bliv bedre rustet til at tage professionelle beslutninger om køb og salg.

Markedsindsigt og handelsstrategi er fundamentet for, at man kan træffe gode beslutninger og for at man kan få godt styr på de risici, der stammer fra markedet. Markedsindsigt og formulering af konkrete handelsstrategier opnås i netværksgruppen ved at netværkets medlemmer sparer med hinanden og via indlæg fra John Jensen, Agromarkets, Per Kristensen, Patriotisk Selskab m.fl.

Netværksgruppens formål er at give en dybere indsigt i markedsudviklingen indenfor råvarer og finansiering samt at motivere til at udarbejde handelsstrategi for virksomhedens køb og salg.

Aktiviteter
Netværksgruppen anvender Agromarkets markedsanalyser og John Jensen som ekstern indlægsholder. Udover markedsanalyse er formålet med netværksgruppen at dele konkrete udfordringer og erfaringer med hinanden i netværket og at klæde den enkelte bedre på til agere i et svingende og vanskeligt marked.

Møder
Det er planen, at der afholdes 3 årlige møder. Et i oktober, et i februar og et sidst i maj. John Jensen er primær indlægsholder på møderne i oktober og maj, mens indhold og indlægsholdere til mødet i februar tilpasses gruppens ønsker og sammensætning. Der bliver rig lejlighed for, at gruppens deltagere kan netværke og erfaringsudveksle i løbet af dagen.

Deltagelse i netværksgruppen vil endvidere give deltagerene inspiration og viden til selv at udarbejde en skriftlig handelsstrategi, som kan være det naturlige omdrejningspunkt for erfaringsudveksling og sparring.

Pris
Et års medlemskab af netværksgruppen koster 5.000 kr. + moms (2014/2015) ved minimum 12 deltagere og kræver aktivt medlemskab af Patriotisk Selskab.

Medlemskontingentet på de 5.000 kr. dækker 3 møder med forplejning.

Deltag i netværksgruppens første møde onsdag den 8. oktober kl. 09.30 – 15.00 hos Patriotisk Selskab.

Yderligere information om netværksgruppen kan fås hos Per Kristensen.