28
Sep
Er omlægning til økologisk produktion vejen frem?

Går du med overvejelser om at omlægge din produktion – eller dele af den – til økologi? Og er det i så fald ikke på tide, at du finder ud af, om det vil være fornuftigt at føre overvejelserne ud i livet – eller om du bør droppe dem igen og i stedet tænke i andre baner?

Hvis du tilmelder dig vores gratis arrangement ”Er omlægning til økologisk produktion vejen frem?” onsdag den 28. september 2016, kan vi hjælpe dig med at blive klogere på mulighederne og udfordringerne ved at omlægge til økologisk produktion. Vi vil belyse sagen fra alle vinkler; både fra et strategisk, økonomisk, miljømæssigt og svinefagligt perspektiv.

Mens indtjeningen i det konventionelle landbrug længe har været under pres, så har økologerne generelt set, de seneste par år, haft en fornuftig indtjening uanset driftsgren. Det rejser naturligt spørgsmålet hos flere, om økologi kunne være en mulighed for deres virksomhed i fremtiden?

Men økologi er ikke for alle. En omlægning kræver først og fremmest de rette forhold på bedriften. Er du eksempelvis svineproducent, er det nødvendigt med nogle egnede udendørsarealer, hvor svinene kan gå – hvoraf der naturligvis følger en større udgift og ikke mindst en større forandring i det daglige arbejde. At omlægge til økologi er med andre ord en strategisk beslutning, hvor alle forhold – ikke kun de juridiske, økonomiske og miljømæssige, men også de medarbejdermæssige og personlige – bør medregnes, inden beslutningen tages.

Er du og dine medarbejdere klar til at omstille jer på forandringerne? Kan du leve med ”hagerne” – eksempelvis mere ukrudt på markerne og ringere effektivitet i stalden? Hvordan forventer du, at dine indtjenings- og afsætningsmuligheder vil være, hvis du omlægger til økologi, og er dine forventninger realistiske? Kan du leve med og håndtere den ekstra risiko, der ofte er forbundet med økologi? Dette er blot nogle af de spørgsmål, du bør huske at stille dig selv, inden du omlægger til økologi. Mød op den 28. – og så lover vi dig, at du vil komme tættere på at kunne besvare spørgsmålene fornuftigt.

 

Program

13.30-13.40
Velkomst v. Jens Himmelstrup, formand for Patriotisk Selskabs husdyrbrugsudvalg

13.40-14.20
Omlægning til økologisk svineproduktion i et praktisk og økonomisk perspektiv v. svinekonsulent Kasper Nordtorp & virksomhedsrådgiver Per Kristensen, Patriotisk Selskab

14.20-14.45
Omlægning fra konventionel planteavl til økologisk produktion v. planteavlskonsulent Mia Worsøe & chefkonsulent Troels Toft, Patriotisk Selskab

14.45-15.05
Kaffe

15.05-15.40
Økologi – få styr på strategi og aftaler v. virksomhedsrådgiver Per Kristensen & juridisk konsulent Kirsten Dühr, Patriotisk Selskab

15.40-16.00
Tilskudsmuligheder ved økologisk produktion v. teamleder (miljø, natur og husdyr) Tine Zimmermann, Patriotisk Selskab

16.00-16.10
Pause

16.10-16.45
Hvad stilles der af miljøkrav til en økologisk svineproduktion? v. seniormiljøkonsulent Sheila Neldeborg, Patriotisk Selskab

16.45-17-00
Opsamling og debat v. Jens Himmelstrup, formand for Patriotisk Selskabs husdyrbrugsudvalg

17-.00-?
Sandwich, øl og sodavand

 

Praktisk info

Arrangementet er gratis og finder sted onsdag den 28. september 2016 kl. 13.30 – ca. 17.30 på Patriotisk Selskabs adresse, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ.

Efter arrangementet vil der blive serveret sandwiches.

Tilmelding skal ske senest den 23. september på 6315 5400, reception@patriotisk.dk eller via tilmeldingsknappen herunder.