10
Maj
Persondatakonference: Tilpas din virksomhed – Fyn

Er din virksomhed klar til at overholde EU’s persondataforordning, om hvordan virksomheder fremover må håndtere personoplysninger? Hvis nej, så kan vi hjælpe – men vær opmærksom på, at der muligvis skal sættes en række større forandringer i gang i din virksomhed.

I maj 2018 træder EU’s persondataforordning i kraft. Forordningen beskriver, hvordan personoplysninger må håndteres. Det kan fx være oplysninger som medarbejderes eller samarbejdspartneres private adresse, telefonnummer og personnummer.

Du synes måske, at der er lang tid til maj 2018, og du kan måske heller ikke se, hvad persondataforordningen har af betydning for dig. Men faktisk vil den betyde, at mange virksomheder skal gennemgå store ændringer for at opfylde de nye regler. Vi anbefaler derfor på det kraftigste, at du allerede nu går i gang med at undersøge, hvad forordningen betyder for din virksomhed, og hvilke forandringer der skal gennemføres, inden den træder i kraft. Efter den 25. maj 2018 koster det nemlig en bøde på mellem 0,5 og 4 procent af virksomhedens årlige globale omsætning, hvis reglerne overtrædes.

Det første skridt på vejen mod at tilpasse din virksomhed kan fx være, at du tilmelder dig vores konference onsdag den 10. maj 2017 kl. 9.00-13.00 på Hverringe Gods (Gl. Broløkke), Hverringevej 206, 5300 Kerteminde.

Her vil vi fortælle om, hvad persondataforordningen indebærer, hvad landbrugsvirksomheder typisk skal være opmærksomme på, og hvordan du konkret kan gribe forandringerne af din virksomhed an. Udover håndgribelige tips og tricks får du bl.a. også en drejebog med hjem, udarbejdet af Patriotisk Selskab, som kan være en stor hjælp i forbindelse med den praktiske implementering af forandringerne – så du kan gå i gang med at tilpasse dig forordningen med det samme.

Program

09.00-09.20 Ankomstregistrering og morgenkaffe

09.20-09.30 Velkomst og introduktion
v. direktør Christian H. Vesterager

09.30-10.30 Det, private virksomheder skal vide om EU’s nye persondataforordning
v. teamleder (jura) Kristina Rohani

Persondataforordningen og ansættelsesforhold
v. jurist Bodil Just

10.30 Pause

10.40-12.10 Persondataforordningen i praksis
v. seniorkonsulent, registreret revisor Christian Damsgaard

Hvordan bliver du klar – og hvordan kommer du i gang?
v. sekretariatschef/direktionssekretær Marianne Neumann

12.10-12.30 Debat

12.30-13.00 Afslutning
v. direktør Christian H. Vesterager

13.15 Frokost

Undervejs i indlæggene vil vi give eksempler på, hvordan andre landbrugsvirksomheder har formået at tilpasse sig persondataforordningen, ligesom vi vil sætte masser af tid af til spørgsmål og diskussion.

Praktisk info
Hvis tid eller sted for konferencen ikke passer dig, afholder vi i maj måned også en konference henholdsvis på Sjælland og i Jylland.

Deltagelse koster 1.500 kr. ekskl. moms.

Tilmelding skal ske senest fredag den 5. maj på 6315 5400, reception@patriotisk.dk eller på tilmeldingsknappen herunder.

Du kan desuden læse mere om persondataforordningen her.