08
Okt
Strukturskader – markbrugets store problem

Tirsdag den 8. oktober afholder vi efterårsdemonstration på Bramstrup Videncenter.  Se vor annoncering

Vi har ødelagt et areal med al for tung trafik og forkert dæktryk, og dermed lavet voldsomme strukturskader. Kom og se om strukturskader kan løses ved hjælp af forskellige grubbere, harver/harvetænder eller plove. Se hvad dæktype, dæktryk og akseltryk betyder for at undgå strukturskader.

Vi har samlet 22 forskellige maskiner/redskaber, som bliver sat på opgaven at løse strukturskaderne.

Mød op på Bramstrup Videncenter, hvor vi præcis kl. 13 opdeler alle tilskuere i hold og demonstrationen sættes i gang – kom derfor i god tid. DMI varsler flot efterårsvejr, så arrangementet gennemføres.