11
Jun
DB-Tjek: Optimer resultaterne for din svinebedrift

Det er, når man sammenligner sig med andre, at man virkelig kan se, hvor man er foran og bagud, og derfor er det også i sammenligningen, at man kan hente den nødvendige viden til at forbedre sin bedrift.

Hos Patriotisk Selskab tilbyder vi halvårlige DB-tjek, hvor vi måler svinebedrifter op mod hinanden. Den næste runde går i gang efter den 30. juni.

DB-tjekkene afslører bl.a., hvilke indsatser, der giver de største økonomiske afkast, og derved kan et DB-tjek hjælpe dig til at finde ud af, hvordan arbejdet på din bedrift fremadrettet skal tilrettelægges. Hos Patriotisk Selskab hjælper vi dig desuden gerne med at lave konkrete handlingsplaner på baggrund af DB-Tjekkets resultater, hvori din bedrifts svage punkter er indarbejdet.

Hvordan foregår DB-tjekket?
Et DB-tjek er landsdækkende, hvilket vil sige, at det giver dig mulighed for at sammenligne din svinebedrift med bedrifter, der ligner den meget. Det er bl.a. parametre som grise pr. årsso, foderomkostninger, medicinudgifter og arbejdsforbrug, der sammenlignes. (tjekkes).

Der udarbejdes en specifik rapport for din bedrift på baggrund af resultaterne fra E-kontroller og regnskaber, og resultaterne herfra sættes dernæst på en hitliste med sammenlignelige besætninger.

Den næste runde af DB-tjek går i gang efter den 30. juni 2015. Kontakt Lisbeth Shooter, hvis du har spørgsmål eller gerne vil være med.