27
Aug
Digital postkasse bliver nu lovpligtig

Af løn- og økonomimedarbejder Tina Christiansen

Senest 1. november 2013 skal alle med et CVR-nummer have oprettet en digital postkasse for at modtage post fra det offentlige. Der skal benyttes NemID medarbejdersignatur til at oprette den digitale postkasse.

Har man ikke en medarbejdersignatur, opfordrer vi til at få bestilt den allerede nu, da det kan tage et par uger at få en NemID medarbejdersignatur. I den digitale postkasse vil virksomheder fremover modtage meddelelser om f.eks. sygedagpenge, rykkere for årsregnskaber og indkaldelse til bilsyn. Læs mere på virk.dk/postkasse eller kontakt Tina Christiansen, tch@patriotisk.dk , telefon 6315 5427, eller Stine Banke Nielsen, sbn@patriotisk.dk, telefon 6315 5440..

SKAT har fået nyt kreditornummer
Pr. 1. august 2013 har SKAT fået nyt kreditornummer. Virksomheder, der bruger netbank eller et økonomisystem ved betaling af moms, skat og afgifter, skal være opmærksom på at bruge det rigtige kreditornummer og den rigtige betalingslinje. Får man ikke ændret kreditornummer m.v., risikerer man, at SKAT ikke modtager betalingen, hvilket kan medføre renter af det beløb, der skulle betales.

For yderligere oplysninger, kontakt løn- og økonomimedarbejder Tina Christiansen.