21
Jun
Direktør til Patriotisk Selskab

Selskabets bestyrelse søger en ambitiøs og udadvendt direktør med stort drive, der kan videreføre og styrke de igangværende strategiske prioriteter og processer i selskabet, og som forretningsmæssigt vil være i stand til at styrke den markedsmæssige position yderligere i tæt samarbejde med den administrerende direktør. Som direktør bliver du en del af selskabets direktion.

Med afsæt i selskabets målsætning og strategiplan får du som direktør også ansvar for at opretholde og udbygge en god kontakt til medlemskredsen samt repræsentere og profilere Patriotisk Selskab i mange forskellige sammenhænge.

Kvalifikationer
Du har dokumenteret erfaring med strategisk og operationel ledelse og har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. cand.merc., cand.jur. eller lignende. Du involverer ledere og medarbejdere i løbende optimering og professionalisering af forretningen og evner at differentiere selskabet i et konkurrencepræget marked.

Du udvikler og drifter med gennemslagskraft og effektivitet. Det falder dig naturligt at netværke i en forretningsmæssig henseende, og du har en repræsentativ professionel profil. Branchekendskab er en fordel.

Person
Du er en handlekraftig og robust leder, der brænder for at skabe gode resultater og som optræder professionelt og respektfuldt i forhold til kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Du skaber en god stemning omkring dig, og er en udpræget people manager. Du evner at spotte talenter i organisationen og medvirke til fastholdelse og udvikling af markante rådgiverprofiler.

Du har udpræget gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder
Som direktør i Patriotisk Selskab får du mulighed for at skabe synlige resultater og gøre en forskel for nogle af de største aktører inden for landbrugserhvervet. Du bliver en del af et selskab, hvor trivsel og gode sociale relationer prioriteres højt, og hvor der er plads til at have det sjovt samtidigt med, at der arbejdes seriøst og målrettet. Det er derfor en attraktiv stilling med spændende udfordringer og en arbejdsplads, hvor godt samarbejde, kundefokus, kvalitet og værdiskabelse er i højsædet.

Ansøgning
Ansøgning og CV skal være os i hænde senest den 12. august 2013 kl. 12.00 og sendes til sekretariatschef Marianne Neumann på e-mail: mn@patriotisk.dk. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Peter Cederfeld de Simonsen på mobil: 4080 2890 eller adm. direktør Nils Rasmussen på mobil: 4036 4602.