12
Jun
En ægtepagt sikrer virksomhedens levegrundlag

Af juridisk konsulent Rikke Gade Trinskjær

Når en virksomhed skal ejerskiftes, er det vigtigt, at både den yngre og den ældre generation har taget stilling til formueordningen i deres ægteskaber, herunder hvordan formuen skal fordeles i tilfælde af skilsmisse. I sidste ende kan formueordningen nemlig være afgørende for, om virksomheden kan køre videre efter skilsmissen. Derudover overser mange, at formueordningen også har stor betydning for, hvor stor en del af formuen, der ender hos ægtefællen ved død.

Hvis du og din ægtefælle ikke har fået lavet og tinglyst en ægtepagt om særeje, er der formuefællesskab i jeres ægteskab. Det betyder, at begge jeres formuer er delingsformue (tidligere kaldet fælleseje), og som udgangspunkt skal deles ligeligt ved skilsmisse. Også ved død skal der ske en deling af den del af formuen, der tilhører formuefællesskabet, hvilket får betydning for, hvor stor en del af formuen, der ender i boet efter den afdøde ægtefælle og skal fordeles mellem arvingerne. En ægtepagt om særeje kan ændre på denne fordeling.

Kommende ejer: Få ægtepagten på plads inden overtagelsen
Hvis du skal overtage en virksomhed og er gift, er det særdeles vigtigt, at du og din ægtefælle – inden du overtager virksomheden – tager stilling til formueforholdet i jeres ægteskab. At I måske allerede har fået lavet en ægtepagt må ikke blive en sovepude. I skal være sikre på, at ægtepagten passer med forholdene efter overtagelsen af virksomheden.

Når I skal blive enige om en formueordning, handler det om at finde en løsning, hvor virksomhedens levegrundlag ikke forsvinder i tilfælde skilsmisse. Samtidig skal der naturligvis også tages hensyn til din ægtefælle og hans/hendes levegrundlag, hvis jeres ægteskab skulle ophøre. Endelig skal ægtepagten spille sammen med dit testamente og ønskerne heri, om hvem der ved din død skal overtage virksomheden.

Overdrager: Ret ægtepagten til før ejerskiftet
Hvis der er udsigt til, at du skal overdrage din virksomhed, bør du allerede tidligt i forløbet have formueordningen mellem dig og din ægtefælle med i overvejelserne og få den gennemgået. På den måde undgår du, at der senere i forløbet kommer overraskelser, der kan spænde ben for den ønskede ejerskifteløsning. Formueordningen skal tilpasses de aktuelle behov i forbindelse med ejerskiftet – uanset om du vælger et ejerskifte i levende live eller ved død. Ved sidstnævnte løsning skal samspillet mellem ægtepagt og testamente være på plads for at opnå det rette resultat. Det er også muligt, at en tidligere oprettet ægtepagt for overdrageren kan og bør ophæves efter overdragelsen af virksomheden.

Når virksomheden overdrages med tredjemandsbestemt særeje
Hvis du som ejer har modtaget din virksomhed som gave eller arv fra tredjemand med en klausul om særeje, er det vigtigt, at dette kommer frem. Efterhånden er det blevet mere almindeligt, at man som giver eller testator åbner op for, at modtager af virksomheden i et eller andet omfang kan ændre på en sådan særejebestemmelse. Har man ikke gjort det, binder særejebestemmelsen modtager uden mulighed for ændring. Dette er langt fra altid hensigtsmæssigt for modtager, der jo i større eller mindre omfang mister muligheden for at tilpasse sine formueforhold i ægteskabet.

Når det er sagt, er det dog rigtig fornuftigt at overveje, om virksomheden skal være særeje for modtager, hvis den overdrages som gave eller ved arv. Som giver kan du ikke være sikker på, hvilken formueordning modtager har valgt i sit ægteskab, og formueordningen er desuden foranderlig. Du kan overveje at drøfte særejeformen med modtager, før du beslutter dig for valget af særejeklausul.

Som modtager af en virksomhed givet med klausul om særeje bør du fortsat forholde dig til, hvilken formueordning der i øvrigt skal være i dit ægteskab.

Gode muligheder for en skræddersyet formueordning til dit ægteskab
Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan en formueordning kan strikkes sammen. Der kan laves forskellige former for særeje, og særejet kan omfatte hele eller dele af formuen eller bestemte aktiver. Der er desuden kommet flere muligheder til med den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold, der trådte i kraft ved årsskiftet. Fx kan der nu bestemmes ”sumsæreje”, så din ægtefælle kan sikres et bestemt beløb ved skilsmisse, ligesom gæld kan gøres til særeje.

Står du over for et ejerskifte, og vil du gerne sikre din virksomhed, dig selv og din ægtefælle bedst muligt? Så er du meget velkommen til at kontakte mig (Rikke Gade Trinskjær).

Denne artikel er en del af en større artikelserie om de mange overvejelser, du bør gøre dig i forbindelse med et ejerskifte. Her kan du læse alle de artikler i serien, som vi indtil videre har udgivet.