16
Sep
Få momsfradrag for udgifter til usolgte byggegrunde

Har du haft en byggegrund til salg siden før år 2011, hvorpå du ligeledes før år 2011 havde udgifter? Det kan fx være udgifter til byggemodning, advokat eller revisor. Så kan du få momsfradrag – også selvom grunden endnu ikke er solgt.

Den 1. januar 2011 trådte en ny regel om moms på salg af byggegrunde i kraft. I den forbindelse blev også lavet en overgangsordning, så momsen på de udgifter, der har været på byggegrunden før år 2011, kan trækkes fra ved salg. I forbindelse med at overgangsordningen udløber den 31. december 2015, er det nu, du skal slå til, hvis din grund stadig ligger usolgt hen. Husk at indberette de nødvendige oplysninger til SKAT sammen med momsangivelsen for 4. kvartal/2. halvår 2015. Så får du pengene refunderet i år, ellers er de tabt.