15
Jul
Farvel til randzone-kompensation

Af planteavlskonsulent Peter Hvid       

Regeringen har med fødevareminister Dan Jørgensen i spidsen besluttet, at der fra 2015 ikke længere gives kompensation for randzoner. Dermed løber regeringen fra sit tidligere løfte, og det er stærkt kritisabelt.

Fødevareministeriet begrunder ændringen i, at størsteparten af de obligatoriske randzoner i 2015 vil blive anvendt til opfyldelse af kravet om miljøfokusområder i den nye landbrugsstøttereform, og at disse ikke samtidig kan få udbetalt kompensation på grund af EU’s regler om dobbeltkompensation.

Tilbage står randzoner, som ikke anvendes som miljøfokusområde. Det drejer sig om randzoner på bedrifter med omdriftsareal under 15 ha og på ejendomme, hvor miljøfokusområderne kan findes på anden vis. Dette vil hovedsagelig være ejendomme med større ekstensive arealer og bedrifter, der ønsker at etablere mange efterafgrøder.  Hertil kommer, at det kun er randzoner, der ligger i tilknytning til et omdriftsareal, der kan bruges som miljøfokusområde.

NaturErhvervstyrelsen skriver, at det ikke er administrativt muligt at etablere en kompensationsordning for de randzoner, som lovmæssigt er udlagt, men som ikke bruges til miljøfokusområde. Ifølge styrelsen vil omkostningerne ved at administrere ordningen være for store i forhold til kompensationens samlede størrelse. Dog får bedrifter med randzoner, som ikke bruges som miljøfokusområde, fortrinsret til at søge en særlig pulje fra Miljøteknologiordningen.

Patriotisk Selskab finder det kritisabelt, at regeringen løber fra tidligere løfter om kompensation for randzoner. Dermed er der reelt tale om ekspropriationslignende forhold uden retsmæssig fuldstændig erstatning. Endvidere finder Patriotisk Selskab muligheden for at søge særlig støtte fra Miljøteknologiordningen kritisabel. Dels vil besværet med at administrere ordningen være betydeligt, og langt fra alle ramte bedrifter vil få mulighed for at søge puljen.

Patriotisk Selskab ønsker, at randzoneloven ophæves, da indgrebet på ingen måde står mål med miljøeffekten, og der forsat hersker stor usikkerhed om baseline og omfanget af yderligere påkrævet reduktion af kvælstofudvaskningen. Hertil finder vi, at det administrative besvær med at håndtere loven langt overstiger, hvad der er rimeligt.

For yderligere oplysninger – kontakt planteavlskonsulent Peter Hvid