Enkeltbetaling

Skal du søge Enkeltbetaling?

For at vi kan udarbejde og indsende Enkeltbetalingsansøgningen, kræver det, at du giver os elektronisk fuldmagt til det.

Elektronisk fuldmagt gives via Tastselv-service på www.naturerhverv.dk/tastselv, hvor du skal logge ind under fanen fuldmagter, og give fuldmagt til Patriotisk Selskab. Som enkeltmandsvirksomhed logger du på og godkender med NEM-ID. Hvis du er med i et I/S, A/S eller ApS, skal du anvende selskabets digitale medarbejdersignatur.

Hvis du – som ejer af en enkeltmandsvirksomhed – ikke er i besiddelse af en NEM-ID, kan den bestilles via banken, kommunens borgerservice eller på www.nemid.nu.

Hvis virksomheden er et selskab, og du ikke har en digital medarbejdersignatur, skal den bestilles på www.nets-danid.dk.

Fuldmagten skal gælde alle ordninger, hvilket omfatter Enkeltbetalingsansøgningen og overdragelse af betalingsrettigheder.

Det er meget vigtigt at pointere, at du med fuldmagten kun giver os tilladelse til at udarbejde og indsende Enkeltbetalingsansøgning og overdrage betalingsrettigheder. Fuldmagten giver på ingen måde adgang til andre personfølsomme oplysninger, såsom private konti m.m. Som afgiver af fuldmagten kan du til enhver tid slette fuldmagten igen.

 Yderligere oplysninger fås hos sekretær Jette Post.