28
Feb
Fremtiden for landvindmøller?

Af driftsøkonom Simon Sepstrup Sørensen

Den 21. februar 2018 udløber den gældende afregningsordning for landvindmøller – og hvad sker der så? Vindmølleindustrien, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Vindmølleforening fremlage til konferencen ”Landvind i en ny virkelighed” forskellige løsningsforslag for energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, som lovede en politisk løsningsmodel hurtigst muligt – dog uden at blive mere konkret.

Den aktuelle politiske situation er noget uklar inden for vedvarende energi og om godt et år, den 21. februar 2018, udløber den gældende afregningsordning. Det har hele tiden været klart, at Danmark ikke må udbetale pristillægget på 25 øre til vindprojekter, der nettilsluttes efter den 20. februar 2018, fordi vi risikerer et sagsanlæg fra EU for udbetalinger af ulovlig statsstøtte. Dermed vil projekter, der nettilsluttes på den anden side af skæringsdatoen, befinde sig i et lovgivningsmæssigt ingenmandsland – medmindre et nyt lovforslag med nye rammer for afregningen når at blive vedtaget og EU-godkendt, inden den nuværende lov udløber.

Vi deltog i konferencen ”Landvind i en ny virkelighed”, der havde fokus på netop denne udfordring. Overordnet set var der generelt politisk enighed om, at landvind skal være en del af den fremtidige grønne omstilling, og at det haster med at finde en løsning. Derudover var alle parter også mere eller mindre enige om, at der skal arbejdes på en fremtidig udbudsmodel, da det er målet at nedbringe tilskuddet til landvind. Men vejen til målet var der ikke enighed om.

De tre arrangører af konferencen, Vindmølleindustrien, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Vindmølleforening, foreslog at basere fremtidens udbygning med landvind på en udbudsordning og samtidig lave tiltag, der muliggør, at mindre, lokale vindmølleprojekter fortsat kan spille en rolle. Konkret anbefaler de, at man etablerer en udbudsordning for landvind med en sikret afregningspris for en 20-årig tilskudsperiode. Derudover udtrykte de et stort ønske om en overgangsordning, der kan bygge bro mellem de gældende vilkår og en fremtid med udbud. Eksempelvis kunne kravet om nettilslutning inden den 20. februar 2018 ændres til, at alle godkendelser skal foreligge inden skæringsdatoen. Slutteligt forslog Danmarks Vindmølleforening en moderniseringsordning for eksisterende landvindmøller, som kan sikre en 2.000 MW billig produktion – den gennemsnitlige alder på nuværende landvindmøller er ca. 19 år.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt gjorde det klart, at en udbudsmodel vil være bærende i det kommende lovforslag, og at støtten som udgangspunkt vil være teknologineutral som i fx Norge og Sverige. Derudover skal vi ikke forvente at kunne få en overgangsordning godkendt i EU, men han vil sørge for, at muligheden bliver undersøgt nærmere. Ministeren forsikrede tilhørerne, at området har den fornødne politiske opmærksomhed, og at der hurtigst muligt vil komme en politisk løsning. De tre arrangører opfordrede ministeren til at finde en løsning på denne side af sommeren, så processen holdes ude af forhandlingerne om Energiaftalen, som påbegyndes i efteråret – ministeren blev dog ikke mere konkret.