25
Feb
Gør din udenlandske medarbejder selvkørende

Vil du gerne have, at din udenlandske medarbejder bliver selvkørende og i stand til at tage ansvar, uden at du behøver at kontrollere det arbejde, han eller hun laver – eller ønsker du blot at øge kompetenceniveauet i stalden? Så kan du med fordel tilmelde din medarbejder vores nye sparringsgruppe for engelsktalende medarbejdere i svinestalden.

I gruppen kan din medarbejder kort og godt lære noget af det, som dine danske medarbejdere har lært på landbrugsskolen. Der er stor forskel på dansk og udenlandsk svineproduktion, bl.a. når det kommer til svine-racer og ledelsesformer. Ikke mindst vil din udenlandske medarbejder typisk være uddannet på anden vis, end man bliver i Danmark, og medarbejderens første fysiske kontakt med grise vil ofte være den, han eller hun får ved ankomsten til Danmark.

Både du og din medarbejder kan herved få stor gavn af en sparringsgruppe, hvor medarbejderen kan lære nyt og blive inspireret af, hvordan man gør i andre svineproduktioner.

Pris: Der vil blive afholdt 4 møder om året, og prisen for et års medlemskab er 3.500 kr.

Sted: Halvdelen af møderne foregår hos Patriotisk Selskab, og halvdelen af møderne foregår i stalden hos gruppens medlemmer. At det kun er hver anden gang, mødet foregår i stalden, skyldes karantænereglerne. Din medarbejders deltagelse i sparringsgruppen kommer altså til at føre til så lidt fravær fra arbejdet som muligt.

Vil du vide mere eller tilmelde din medarbejder? Så kontakt svinekonsulent Kasper Nordtorp, der er sparringsgruppens facilitator.