04
Jul
Det har Datatilsynet fokus på i år

I forbindelse med at EU’s Persondataforordning og den reviderede danske databeskyttelseslov er trådt i kraft, har Datatilsynet fokus på, at den nye lovgivning overholdes. Tilsynet har meldt ud, at de i 2018 vil have særligt fokus på behandlingsgrundlag, persondatasikkerheden og sletning af personoplysninger, når de kommer på besøg i private virksomheder.

Når Datatilsynet kommer på besøg i din virksomhed, har de ret til at få adgang til lokaler, hvorfra der behandles personoplysninger samt databehandlingsudstyr som computere m.v.

Her kan du læse mere om, hvordan et tilsynsbesøg foregår.

Vær opmærksom på, at der har været et enkeltstående tilfælde, hvor to ukendte gerningsmænd udgav sig for at være fra Datatilsynet. Datatilsynet vil altid vise billedlegitimation ved ankomsten og normalt også varsle besøget på forhånd.

Er du klar til at få besøg af Datatilsynet? Ellers hjælper vi dig gerne med at blive det. Kontakt juridisk konsulent Bodil Just eller Kristina Rohani.