12
Maj
Har du brug for en handelsstrategi?

Af virksomhedsrådgiver Per Kristensen

Priserne svinger meget fra år til år, og det er svært som landmand at agere i det omskiftelige marked. Samtidig er mange virksomheder nu af en sådan størrelse, at det også kniber med at holde overblikket over, hvilke mængder der skal handles og afdækkes i den kommende periode.

Hvis ikke du har en handelsstrategi og nogle simple værktøjer til at hjælpe dig med at bevare overblikket, så kan du let blive overladt til at tage beslutninger ud fra mavefornemmelse og dagsform. I en sådan situation kan dine beslutninger let blive styret af frygt og grådighed fremfor af en rationel tilgang til opgaven, hvilket typisk koster på bundlinjen over tid.

Hvis du føler, at det er lidt sådan, at køb og salg foregår hos dig, så er det tid til at få lagt en plan.

Handelsstrategi ny

Hvis du ønsker hjælp til at komme i gang med at formulere en handelsstrategi, så kontakt virksomhedsrådgiver Per Kristensen på tlf. 6315 5486 eller skriv til pkr@patriotisk.dk.