14
Okt
Hollandsk svineproduktion i glimt

Af svinekonsulent Mette Skjold Sørensen

Hollandske svineproducenter og de tilknyttede virksomheder skeler meget til dansk svineproduktion. De betegner os som frontløbere og høster gerne erfaringer fra os. Artiklerne ”Hollandsk svineproduktion i glimt” kigger nærmere på, hvordan forholdene er for hollandske svineproducenter, hvor vi adskiller os, ligner hinanden, og hvor vi evt. kan lære noget af dem.

Kastration
Holland prøver sig pt. frem med hangriseproduktion. Det er primært, fordi mange organisationer kræver et stop for kastration. Den KS-station, vi besøgte, vurderede, at ca. 30 % af grisene i Holland undgår kastration. Resten af grisene kastreres, og de skal ligesom i Danmark bedøves inden.

Hollænderne slagter ved 95 kg slagtevægt. Det er umiddelbart højt, når man tænker på udvikling af ornelugt. Nogle producenter melder om problemer med ”orne-opførsel” på nogle tidspunkter af året. Grisene kan sågar slå hinanden ihjel, så det problem arbejdes der på, – også genetisk. De tester Improvac i Tyskland, men det er pt. ikke tilladt at bruge i Holland. I 2017 stopper al kastration i Holland, men de har ikke løst problemerne endnu. De oplever meget store udsving i problemernes størrelse mellem besætningerne.

kastration 1Kastration 2

 

For yderligere oplysninger – kontakt svinekonsulent Mette Skjold Sørensen