14
Nov
Hollandsk svineproduktion i glimt

Af svinekonsulent Mette Skjold Sørensen

Hollandske svineproducenter og de tilknyttede virksomheder skeler meget til dansk svineproduktion. De betegner os som frontløbere og høster gerne erfaringer fra os. Artiklerne ”Hollandsk svineproduktion i glimt” kigger nærmere på, hvordan forholdene er for hollandske svineproducenter, hvor vi adskiller os, ligner hinanden, og hvor vi evt. kan lære noget af dem.

Klima og staldsystemer
Der er temmelig varmt i de hollandske stalde i forhold til i de danske. I farestalden er der minimum 22 grader. Hollænderne bruger ikke smågrisehuler, men kun en plade i fuldspaltegulvet. Der er ingen justeringsmuligheder på farebøjlen.

klima og staldsystemer 1

 

 

 

 

 

 

Der er varme i gulvet i de hollandske stalde, ligesom der også er opsat varmelamper. Forvanding er en mulighed i farestaldene, men ingen af de to producenter, vi besøgte, brugte det. I den ene stald var der en stålpind på tværs i krybben. Det var for, at soen ikke skulle blande foder og vand, men havde mulighed for at få rent vand, selvom hun ikke havde spist op. I en anden stald var der en bøjle, der udløste foderet i kassen ovenover, når soen aktiverede den. Det var for, at man undgik at tømme krybben, hvis soen ikke var sulten. På den måde kunne soen så også tage rent vand, uden at der lå gammelt foder i krybben.

klima og staldsystemer 2klima og staldsystemer 3

 

 

 

 

 

 

I den ene af staldene var der hæve-/sænkegulv i farestien. Når soen rejser sig, aktiverer hun en bøjle, og så sænker smågrisenes gulvområde sig. Når soen lægger sig, hæver gulvet sig igen, så grisene kan nå soen.

klima og staldsystemer 4

 

 

 

 

 

 

Mekanismen slås fra, når grisene bliver ældre. Med systemet er der 7 % døde i farestalden. Vi noterede os, at landmanden i den pågældende stald brugte mælkepulver til smågrisene i automater: Provimi (dansk forhandler er Martin Rishøj, 4030 0266. Han kommer gerne til erfa-møder). Han lagde søerne ud med 15/16 grise og fravænnede 14 pr. so, og han lavede ikke ammesøer.
Hygiejnen i staldene var meget god, og der var fuldspalter stort set overalt. I den ene drægtighedsstald havde der været to rækker bokse. Det halve af boksene var blevet fjernet og plader sat på tværs af bygningen, så der var en ædeplads pr. so (med skulderadskillelse) og med ca. 7 søer pr. hold, men med 8 ædepladser. Det var umuligt at komme til de bagerste stier uden at skulle gennem de andre stier.

klima og staldsystemer 5

 

 

 

 

 

 

Løbeafdelingerne var med individuel opstaldning, og ornerne kunne gå foran. A-HA-princippet blev brugt.

klima og staldsystemer 6

 

 

 

 

 

 

Der var en varm luft i farestaldene, men det var ok. I smågrisestaldene var der til gengæld dårlig luft. Generelt udskifter Hollænderne ikke luften ret meget. De holder luftskiftet nede, fordi de på den måde kan spare på omkostningerne til luftrenseren. Der var gulvudsugning i mange af staldene, vi besøgte, men vi så også vægventiler og diffuse lofter. Der var også den kombinerede med diffus loft/udsugning via gulv og med ”pay-pass” til sommerventilation, hvor hver so havde et rør i loftet til direkte indblæsning.

klima og staldsystemer 7klima og staldsystemer 8

 

 

 

 

 

 

 

 

Søerne i en af de hollandske stalde, vi besøgte, stod opstaldet i bokse i 4 uger efter løbning, før de blev sluppet løs. En anden slap dem løs lige efter løbning.

Man sparer på vandet til grisene ved at udforme vandtildelingen, så vandspild undgås. Vandforbruget stiger 375 % om sommeren, når grisene leger med vandet – i forhold til vandforbruget om vinteren.

klima og staldsystemer 9

 

 

 

 

 

 

For yderligere oplysninger – kontakt svinekonsulent Mette Skjold Sørensen