30
Nov
Hollandsk svineproduktion i glimt

Af svinekonsulent Mette Skjold Sørensen

Hollandske svineproducenter og de tilknyttede virksomheder skeler meget til dansk svineproduktion. De betegner os som frontløbere og høster gerne erfaringer fra os. Artiklerne ”Hollandsk svineproduktion i glimt” kigger nærmere på, hvordan forholdene er for hollandske svineproducenter, hvor vi adskiller os, ligner hinanden, og hvor vi evt. kan lære noget af dem.

Foder
De hollandske svineproducenter fodrer smågrisene ligesom i Danmark startende fra dag 10 i farestalden. Anderledes er dog, at alle pattegrise får et aminosyreboost via foderet 3 dage inden fravænning. Den blanding, grisene får i farestalden, fortsætter de på en uge efter fravænning, hvorefter de går over til en fravænningsblanding og herefter en slutblanding. Til forskel fra danske svineproducenter får de hollandske rådgivning med, når de handler foder. Hvert foderfirma har sit hold af rådgivere, som man kan få rådgivning af – stort set så meget man vil. Det er betalt via foderet, og derfor synes det for landmanden at være gratis at bestille rådgivning.

Foder 1Foder 2

 

 

 

 

 

 

Hollænderne går meget op i at finde den ”rigtige” fodersammensætning til søerne i farestalden. Normalt har firmaerne ca. 4 forskellige diegivningsblandinger, som giver hvert sit ”yverpres” – som de kalder det. Hverken for meget eller for lidt. Et foderfirma, vi besøgte, havde lavet et lille forsøg med fodring op til faring. Forsøget blev lavet mellem høj og lav fodertildeling i dagene op til faring. De regner i kg, så der blev givet henholdsvis 2,7 kg og 2,0 kg i dagene før faring. Resultatet viste, at søerne opnåede et større foderoptag efter faring og et lavere antal dødfødte med den høje foderkurve.

Fibre
På vores tur rundt kunne vi ikke undgå at skulle høre om fibre. Det er nærmest en religion i Holland. De mener bestemt, at ”fibre ikke bare er fibre”, og de udfører en del forsøg på området. Fx har de fundet ud af, at en tildeling af 4 % fibre fra byg giver en langsom tarmpassage, mens 4 % fibre fra ensilage giver en hurtig tarmpassage.

Hollænderne arbejder med en enhed for ”fyldende foder” kaldet ”vandoptagelsesvolume” forkortet til WOV. Til søer har et forsøg vist, at et højere niveau af WOV i drægtighedsfoderet giver 0,5 flere levendefødte og et højere foderindtag i farestalden. En anden test viste, at blodsukkeret bliver mere stabilt ved brug af fibre i drægtighedsfoderet. Det gør, at søerne er mere rolige, har færre positionsskift og viser mindre stereotyp adfærd. Normalt anbefales 8 % roepiller i drægtighedsfoderet (dog ikke ved ad libitum, der går de op til 40 %), og 4 % i diegivningsfoderet. i Holland ligger man på ca. 105-107 fe. i diegivningsfoderet og ca. 100 til drægtighedsblandinger, ligesom os.

Fibre

 

 

 

 

 

 

Polte
I Holland flytter man normalt ikke poltene til løbeafdelingen, men lader dem stå, da det giver mindre stress. Det er ikke lige den gængse tankegang i Danmark, og endnu mere alternativt er det, at man i polteafdelingen afspiller en cd med ornelyde og bruger ornespray til stimulering af poltene.

Fodringsmæssigt er hollænderne ikke tilbageholdende med fibre i poltefoderet. De mener, at poltene har godt af det. Man er opmærksom på at bruge flushing, samt at det skal være med energi/sukker og ikke med protein.

Hollænderne har også lavet forsøg med polte og gylte. De anbefaler at veje polten ved første løbning og sammenholde det med dens alder. Resultatet af et forsøg viste en forskel på over 1 gris pr. kuld ved en alder på 9 måneder og en vægt på 142 kg ved 1. løbning.

Polteforsøg

 

 

 

 

 

 

Hollændernes forsøg har vist, at hvis en førstelægsso ikke fravænner gennemsnittet af grise i 1. kuld (gennemsnit for alle besætningens søer), når den aldrig op på gennemsnittet i resten af dens levetid! Dvs., at den for altid vil trække ned i resultaterne.

Et andet forsøg har vist, at hvis en gylt fra 1. inseminering tager 20 kg på indtil 1. fravænning, er dens faringsprocent efterfølgende på 77-82 %, men hvis den tager 40 kg på, er faringsprocenten på 86-92 %.

Forsøg

 

 

 

 

 

 

For yderligere oplysninger – kontakt svinekonsulent Mette Skjold Sørensen.