11
Aug
Husk at åbne den digitale postkasse

Alle virksomheder med et CVR-nr., har fået en digital postkasse til post fra det offentlige. De fleste virksomheder har også anskaffet en medarbejdersignatur, som kræves for at få adgang til postkassen. Men der er stadig nogle virksomheder, der endnu ikke har skaffet sig adgang og fået åbnet deres postkasse, og det kan få alvorlige konsekvenser. I værste fald kan virksomhederne få bøder eller blive tvangsopløst, hvis man ikke reagerer på eksempelvis rykkerskrivelser.

Det offentlige har siden november 2013 sendt mere end 1.600.000 digitale breve til virksomhedernes digitale postkasser.

Postkassen er gratis og ligger på www.virk.dk.

Der skal bruges en NemID medarbejdersignatur, når man åbner postkassen. Inde i postkassen kan man angive en mailadresse eller mobilnummer – og få besked, når der er ny post.

Vi hjælper gerne med bestilling af medarbejdersignatur og opsætning af den digitale postkasse – kontakt Stine Banke Nielsen telefon 6315 5440, sbn@patriotisk.dk eller Tina Christiansen telefon 6315 5427 tch@patriotisk.dk.