10
Feb
Husk at betale B-skat

Hvis du er tilmeldt digital post, modtager du ikke længere indbetalingskort for B-skatterater. Du skal derfor selv hente et betalings-ID hos SKAT. Dette informerer SKAT dig om i en mail til den digitale postkasse. Af mailen fremgår det, at du skal gå i TastSelv under menupunktet ”Betaling” og finde betalingslinjen til B-skatteraterne.

Her kan du desuden tilmelde betaling af B-skatten til betalingsservice, så den fremover bliver betalt automatisk.

Hvis du har en fast B-indkomst, er det en god ide at betale skatten heraf løbende for at undgå restskat. Det kan du gøre ved at registrere B-indkomsten på din forskudsopgørelse.

Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jens Kring.