21
Mar
Husk at søge om “Fulde stalde” inden udgangen af året

Af miljøkonsulent Tine Zimmermann og svinekonsulent Mette Sørensen

Er din godkendelse fra før 2007 – så se her! Nu er det ved at være sidste chance for at gøre brug af anmelderordningen om produktionstilpasning, også kaldet “Fulde stalde”, efter § 32 i Bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Anmelderordningen bortfalder ved årets udgang.

COCHON ILLUSTRATIONAnmelderordningen, der har været flittigt brugt til mindre udvidelser af især svinestalde, giver mulighed for en udvidelse svarende til ca. 10 % af produktionen af sohold og slagtesvin over 25 kg.

Baggrunden for ordningen har været at imødekomme svineproducenter, som er blevet mere effektive og derfor har behov for at tilpasse deres miljøgodkendelser til deres effektivitetsforbedringer.

Er din miljøgodkendelse fra før 2007, og har du behov for at opdatere din produktion, så skal du have indsendt en anmeldelse inden 31. december 2014, hvor ordningen udløber. Har du en godkendelse efter 2007, udløber den tilsvarende anmelderordning først pr. 1. januar 2018.

Det er altså nu, det skal overvejes, om anmelderordningen skal benyttes, før den udløber. Ring gerne og lad os drøfte mulighederne for, at du kan gøre brug af anmelderordningen.

Kontakt Tine Zimmermann eller Mette Skjold Sørensen