06
Sep
Husk at søge om udbetaling af tilskud inden fristen

Mange, der får tilsagn om støtte til et projekt på deres bedrift, får desværre aldrig benyttet sig af støtten. Eksempelvis kan vi se, at en del af dem, der fik tilsagn om støtte under tilskudsordningen ”Miljøteknologi – Randzoner” i 2015, endnu ikke har søgt om udbetaling af støtten. Tilsagn for ordningen udløber i løbet af efteråret 2017, og det er derfor nu, at du skal gennemføre dit projekt eller søge om forlængelse/projektændring.

Hvis du ønsker at:

  • bruge dit tilsagn, skal det gøres inden projektperiodens udløb, som er i november og som afhænger af, hvornår du søgte tilskud. Udbetalingsanmodningen vedrørende tilskuddet skal være indsendt senest tre måneder efter projektperiodens udløb.
  • ansøge om at få forlænget projektperioden i op til et år, skal det gøres senest to måneder før projektperiodens udløb.
  • ansøge om en projektændring, skal det gøres ”i god tid”, inden projektperiodens udløb. På grund af ekstraordinært lange sagsbehandlingstider i øjeblikket, bør du, i tilfælde af at din ansøgning ikke når at blive behandlet i tide, også søge om forlængelse.

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Så kontakt tilskudskonsulent Christian Bjergager.