08
Jan
Husk testamente og ægtepagt

Når man ejer fast bolig og virksomhed sammen, kan man med testamente og ægtepagt sørge for, at den ene part kan blive boende – og drive virksomheden videre – når den anden dør.

For mange er det nødvendigt at gøre en række tiltag, der sikrer, at deres virksomhed kan overleve i familien, når de dør – og i en del tilfælde handler det om at sørge for, at ens ægtefælle eller samlever arver tilstrækkeligt meget.

Til eftermiddagsmødet ”I krig og kærlighed: Ægtefællers og samleveres retsstilling i live som ved død” den 10. februar klokken 13-16 vil vi bl.a. sætte fokus på, hvordan du kan sikre din virksomhed gennem testamente og ægtepagt. Du kan læse mere om arrangementet her.

Høj arveafgift ved testamente, når I ikke er gift
“Hvis man ikke er gift, kan man ikke arve hinanden uden et testamente. Dermed kan den efterladte risikere at skulle gå fra hus og hjem. Der hersker en misforståelse om, at hvis man har boet sammen i to år, så arver man automatisk hinanden”, konstaterer juridisk konsulent Bodil Just fra Patriotisk Selskab og uddyber, at misforståelsen nok bunder i, at man kan lave et samlevertestamente, når man har boet sammen i to år:

”Men det sker altså ikke automatisk – man skal selv gøre noget”, siger Bodil Just og fortsætter:

“Med et samlevertestamente kan man fordele arven frit bortset fra tvangsarven. Dvs., man kan begrænse den arv, som nærmeste familie ifølge arveloven skal have, til hele 25 procent. Nærmeste familie er defineret som først børn, dernæst forældre og til sidst søskende. Med et samlevertestamente følger dog en arveafgift til staten på 15 procent, hvilket ikke er tilfældet for ægtefæller. Man kan som samlevende også lave et testamente, før man har boet sammen i to år, men her er arveafgiften på hele 36,25 procent”.

Ægtepagt og testamente kan gøre en kæmpe forskel
”Hvis man er gift, kan man sikre hinanden yderligere ved – udover at lave et testamente – også at lave en ægtepagt med kombinationssæreje,” siger Bodil Just.

”Det betyder, at den efterladte ægtefælles andel af fællesboet er særeje, og det er derfor kun den afdødes andel, der indgår i fordelingsregnestykket. Den efterladtes andel er altså fortsat særeje og skal derfor ikke deles. Den afdødes andel deles mellem arvingerne, sådan at den efterladte ægtefælle arver den ene halvdel af boet, og den anden halvdel arves af eventuelle børn. Den efterladte ægtefælle ender altså med at få en betydelig større andel af arven”.

Bodil Just afslutter med et eksempel:
”Hvis vi forestiller os et ægtepar med en samlet formue på 10.200.000 kr., hvor de 10.000.000 kr. ligger i mandens virksomhed, er de vidt forskelligt stillet, alt afhængig af, om der er lavet testamente og ægtepagt eller ej. Lad os sige, at de har to fællesbørn og et særbarn på hustruens side, og at hustruen dør.

Uden testamente og ægtepagt ender manden kun med 7.650.000 kr. og mister derved penge. Han starter nemlig med at få halvdelen af den samlede formue, altså 5.100.000 kr. Dernæst skal hustruens andel deles mellem arvingerne, og af denne får manden også halvdelen, nemlig 2.550.000 kr. Den sidste halvdel af hustruens andel fordeles mellem de tre børn.

Med ægtepagt og testamente er det kun hustruens særeje på 200.000 kr., der skal deles. Hvis hustruen har bestemt, at hendes mand skal arve mest muligt, får han 150.000 kr. På den måde er det kun de resterende 25 procent af hendes bodel, der skal fordeles mellem børnene. Ved denne konstruktion ender manden med at få 10.150.000 kr.”.

Tilmeld dig arrangementet “I krig og kærlighed: Ægtefællers og sammenleveres retsstilling i live som ved død” her.