29
Aug
Vil du have et rigere dyreliv på din ejendom?

udsolgt

TILBUDDET OM GRATIS RÅDGIVNING TIL VILDTPLEJE ER DESVÆRRE UDSOLGT

 

 

Så er vildtvenlige tiltag en oplagt mulighed. Igen i år tilbyder vi ”gratis” rådgivning om vildtpleje.

Hvis du vil have et rigere dyreliv på din ejendom, så er vildtvenlige tiltag en oplagt mulighed – og vildtvenlige tiltag er ikke kun for ejendomme, hvor jagt er en del af årets gang.

På langt de fleste ejendomme er der områder, som nemt kan anvendes til vildtvenlige tiltag, uden at det går ud over bundlinjen. Fokus på herlighedsværdierne er med til at fremme en helstøbt ejendom, og giver mulighed for at udnytte de skæve arealer fornuftigt. Ofte kan en række små arealer, gøre en stor forskel med de rigtige indgreb. Indgrebene kan fx være en vildtstribe, et vandhul eller tilplantning af et skævt hjørne i marken.

Lad os hjælpe med at få din vildtpleje til at indgå i en højere helhed for ejendommen. Vi bistår gerne med udarbejdelse af biotopplaner, naturplaner samt planlægning af vildt- og naturpleje, og vi giver gerne sparring på tiltag som fx oprensning af søer, anlæg af billebanker, etablering af kunstgrave, etablering af foderpladser.

”Gratis” rådgivning på Fyn!
Kontakt miljøkonsulent Kristian Petersen og hør mere om mulighederne for din ejendom. Lige nu tilbyder vi ca. 2 timers ejendomsbesøg og rådgivning om vildtpleje plus et referat til de første 4, der melder sig på banen. Tilbuddet gælder alle på Fyn, og er en del af projektet “Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget – udførsel og effekt”. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden, som betaler rådgivningen for landmanden. Du skal derfor ikke have en krone op af lommen.

Kristian Petersen kan kontaktes på telefon 6315 5426 eller på mail: krp@patriotisk.dk. Det er efter ”først til mølle”-princippet.

15 juni fonden logo