Juridisk konsulent med speciale i skatteret

Er du specialiseret inden for skatte- og formueretlige forhold? Kunne du tænke dig at være juridisk konsulent for nogle af landets dygtigste landbrugsvirksomheder? Ønsker du en fleksibel hverdag? Og vil du gerne arbejde i et godt team med god plads til sparring, hvor vi hjælper hinanden, når det er nødvendigt? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så er du måske Patriotisk Selskabs nye juridiske konsulent.

Patriotisk Selskab er en rådgivningsvirksomhed i Odense, hvor ca. 80 engagerede medarbejdere yder rådgivning til landbrugsvirksomheder inden for økonomi, regnskab, planteavl, husdyr, miljø og jura. Da vi oplever en tilgang af kunder og opgaver inden for det juridiske område, søger vi en ny kollega til vores juridiske team.

Som juridisk konsulent har du en hverdag i et tværfagligt miljø med udfordrende opgaver, hvor der både er plads til karriere og familie/fritid.

Dine arbejdsopgaver
Som juridisk konsulent yder du selvstændig juridisk rådgivning til kunder og kolleger samt varetager den tilhørende sagsbehandling og administration.

Du får medansvar for vores skatteretlige rådgivning ud fra et juridisk synspunkt og i tæt samarbejde med husets økonomikonsulenter. Derudover vil der være varierende opgaver af formueretlig karakter, herunder udformning af kontrakter og samarbejdsaftaler samt bistand til kunder i forhandlinger. Du får rig mulighed for at præge den videre udvikling af vores skatte- og formueretlige rådgivning.

Som en del af vores jurateam skal du desuden være i stand til at løse opgaver af forskelligartet juridisk karakter. Vi dækker bredt inden for det erhvervs- og familieretlige og skal kunne hjælpe hinanden i travle perioder.

Dine kvalifikationer
Som person er du en teamplayer. Du er åben og udadvendt og i dit rette element, når du kommunikerer med kunder. Du er god til at lytte, til at spørge ind til kundens behov og formidle kompliceret indhold på en klar og let tilgængelig facon.

Dine opgaver løser du hurtigt og korrekt, og du er god til at bevare overblikket, også når der er meget travlt.

Det er en forudsætning, at du har erfaring med behandling af skatteretlige sager og solid erfaring med håndtering af formueretlige problemstillinger, forhandling og mediation samt kan udarbejde komplekse kontrakter.

Derudover har du:

 

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor din faglige og personlige udvikling og din trivsel prioriteres højt, hvor der er gode muligheder for fleksibilitet i hverdagen, og hvor vi samtidig slår på høj faglighed og kvalitetsløsninger til vores kunder.

Du bliver desuden en del af et velfungerende team, hvor vi sparrer meget med hinanden og hjælpes ad, når der er travlt. Vi har en afslappet og uformel omgangstone.

Ansøgning
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2017 eller efter aftale. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Kristina Rohani på mobil: 2677 8341 eller direktør Christian H. Vesterager på mobil: 2811 3900.

Ansøgning og cv sendes til HR-konsulent Anne Jensenskattejurist@patriotisk.dk. Vi behandler løbende de indkomne ansøgninger, og annoncen tages af nettet, så snart vi har ansat den rette medarbejder.