Konsulent til økonomisk svinerådgivning

Hos Patriotisk Selskab har vi i samspil med vores medlemmer evalueret vores svinerådgivning og truffet en beslutning om, at rådgivningen skal have fokus på bundlinje frem for produktion. Vi har derfor brug for en dygtig konsulent, der kan føre dette ud i livet.

Din daglige opgave bliver at sikre vores medlemmer stærk og kvalificeret økonomisk svinerådgivning, med alt hvad det indebærer.

Du kommer herudover til at stå i spidsen for et pilotprojekt, hvor du til en gruppe af medlemmer ved hvert kvartalsskifte skal levere:

 

Formålet med pilotprojektet er at skabe grobund for selskabets videre økonomiske svinerådgivning.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og nyoprettet stilling, hvor du får lov at sætte dit eget præg og ikke mindst yde økonomisk rådgivning til nogle af landets dygtigste svineproducenter.

Du får plads i vores økonomiafdeling – virksomhedens største afdeling med en lang række eksperter ansat og hermed stor mulighed for faglig sparring og læring.

Patriotisk Selskab består af godt 80 medarbejdere, der yder rådgivning til professionelle landbrugsvirksomheder i hele landet inden for bl.a. økonomi, regnskab, planteavl, miljø, jura og strategi. I alt, hvad vi gør, vægter vi høj faglighed – og du vil derfor også opleve, at din faglige udvikling som medarbejder bliver prioriteret højt.

Om dig
Du har erfaring med både produktions- og økonomirådgivning af svineproducenter. Bag dig har du en relevant uddannelse som fx agronom, jordbrugsøkonom, agrarøkonom, jordbrugsteknolog eller lignende. Som person er du åben, udadvendt og engageret. Du er resultatorienteret og har altid fokus på, at kunden skal modtage rådgivning af højeste kvalitet.

Ansøgning
Ansøgning og cv sendes til HR-konsulent Anne Jensenkonsulent@patriotisk.dk. Vi behandler løbende de indkomne ansøgninger.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller efter aftale. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Christian H. Vesterager på 2811 3900 eller chv@patriotisk.dk.