13
Dec
Jurist til Patriotisk Selskab

Vil du være med til at give nogle af landets dygtigste jordbrugsvirksomheder juridisk rådgivning? – og har du lyst til at blive en del af et juridisk team, der sammen yder den bedste sparring og service til kunderne? Så læs mere her.

ANSØNINGSFRISTEN ER UDLØBET…

Hvad kan vi tilbyde dig? Patriotisk Selskab oplever tilgang af kunder og opgaver inden for det juridiske område, og vi søger derfor en ny kollega til vores juridiske team. Vi er en virksomhed, hvor trivsel, gode sociale relationer og fleksibilitet i hverdagen vægtes højt, samtidigt med at hvert team skal skabe kvalitetsløsninger og værdi for vores kunder.

Ud over juridisk rådgivning yder vi også rådgivning inden for hovedområderne økonomi, planteavl, husdyr og miljø. Vi har derfor mange kunder, der modtager flere former for rådgivning i huset, og det er derfor essentielt, at du trives med tværfagligt samarbejde.

Hos os er varen rådgivning, og derfor er rådgivernes faglige og personlige udvikling højt prioriteret hos os. Vi kan tilbyde en stilling med spændende opgaver, gode kolleger og store muligheder for udvikling.

Rådgivningsområder
Dine primære opgaver bliver juridisk rådgivning til kunder og kolleger inden for generel erhvervsret.

Overordnet set vil fast ejendom og særligt lejeret fylde en del. Der er dog også opgaver i forbindelse med generationsskifte og den selskabsretlige konstruktion hos kunderne.

Lidt om dig
Som person er du åben og udadvendt og i dit rette element, når du kommunikerer med kunder.

Du er god til at lytte, til at spørge ind til kundens behov og formidle kompliceret indhold på en klar og let tilgængelig facon.

Du er god til at anvende din tid bedst muligt og har en solid arbejdskapacitet. Det falder dig naturligt at indgå i et team og bidrage til fælles succes gennem godt samarbejde.

Kvalifikationer
For at kunne løse opgaverne bedst muligt skal du være uddannet cand.jur. og gerne advokat med et højt fagligt niveau og erfaring med juridisk sagsbehandling. Det er afgørende, at du har forretningsmæssig forståelse og en kommerciel tilgang til opgaveløsningen.

Det er vigtigt, at du har gode sproglige kundskaber i dansk og engelsk. Det vil være en fordel, hvis du har indsigt i landbrugsbranchen. It-mæssigt er du en erfaren bruger af Office pakken.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Lisbeth Shooter på mobil: 2811 6199.

Ansøgning og CV sendes senest den 10. januar 2014 via e-mail til HR-konsulent Linda Keldmann på e-mail: lik@patriotisk.dk.

Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.