10
Aug
Justerede grænser for Natura 2000-områder på vej

Det er blevet besluttet, at grænserne for landets nuværende Natura 2000-områder skal justeres, der hvor det vurderes nødvendigt. Det betyder, både at nogle Natura 2000-arealer kan blive udtaget af Natura 2000-planerne, og at nye arealer kan blive udnævnt til at være Natura 2000.

Miljø- og Fødevareministeriet er i gang med at udarbejde et forslag, til hvordan landets Natura 2000-områder kan revideres, som kommer i offentlig høring til september. Når forslaget bliver offentliggjort, er det vigtigt, at du er opmærksom på, om der sker ændringer på dine arealer, som påvirker din drift, og om der i så fald er fagligt belæg for at indsende et høringssvar. Allerede nu kan du begynde at sætte dig ind i, hvad der på nuværende tidspunkt er registreret af data på dine arealer. Det kan du undersøge HER.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at indsende et høringssvar, står vi klar – kontakt teamleder Tine Zimmermann.