26
Feb
Kæmpede for lettere sagsbehandling og vandt!

Af svinekonsulent Mette Skjold Sørensen og juridisk konsulent Kirsten Dühr

Store besparelser i tid og omkostninger. Det var, hvad en slagtesvineproducent på Sydsjælland opnåede, da Patriotisk Selskab gik ind i sagen om opførelse af en ny gyllebeholder: Fra at kræve en fuld § 12 miljøgodkendelse ændrede kommunen kurs og udarbejdede blot et tillæg til en eksisterende godkendelse! Læs her om sagen…

Sagen begynder med, at slagtesvineproducenten har et behov for en ekstra gyllebeholder, idet pladsen er trang i den eksisterende og giver ufleksible muligheder for tildeling af gyllen i marken.

Ved et besøg fra kommunen taler producenten med kommunens medarbejdere om, hvordan et sådan ønske føres ud i livet. Den eksisterende gyllebeholder ligger bag slagtesvinestalden og kan ikke ses fra offentlig vej. Dog ligger gyllebeholderen ikke langt fra en sø, hvorfor der som udgangspunkt ikke kan placeres en ny beholder ved siden af den eksisterende, da den nye herefter vil ligge endnu tættere på søen.

Den eksisterende beholder er miljøgodkendt på den aktuelle placering, dvs. at der foreligger en eksisterende miljøgodkendelse, udstedt efter tidligere lovgivning – før 2007. Kommunen foreslår en placering ved gavlen af slagtesvinestalden – uden tilknytning til den eksisterende tank og i øvrigt synlig fra offentlig vej og oveni den eksisterende markvej rundt om ejendommen.

Set fra et praktisk synspunkt er denne placering et rigtigt dårligt valg. Da slagtesvineproducenten holder fast i, at den nye gyllebeholder skal ligge i tilknytning til den eksisterende, afviser kommunen, at sagen kan køre som en anmeldelse. Kommunen kræver en miljøgodkendelse efter § 12 i Husdyrgodkendelsesloven.

Kan det virkelig være rigtigt?
Producenten henvender sig herefter til svinekonsulent Mette Skjold Sørensen hos Patriotisk Selskab for at høre, om det kan være rigtigt. Skal han virkelig igennem en komplet miljøgodkendelse, hvilket typisk tager 1-2 år og koster mellem 50-75.000 kr. plus efterfølgende krav til miljøteknologi, for at etablere en gyllebeholder?

Vi tager fat i sagen og afklarer først og fremmest, at kommunen har ret i, at sagen ikke kan klares via en anmeldelse. I en anmeldelse kan kommunen nemlig ikke stille krav til projektet, og det ville være nødvendigt i denne sag for ikke at påvirke naturen med en ”væsentlig merbelastning”.

Slagtesvineproducenten er villig til at lægge låg på den nye gyllebeholder, og det vil kommunen stille krav om, hvilket de ikke må i en anmeldelse. Næste skridt er at overveje, om der er andre muligheder end en ny, dyr miljøgodkendelse. Eksisterende miljøgodkendelser revurderes hvert 8-10 år, men kan i princippet forlænges, indtil der sker sådanne ændringer i bedriften, at der skal udarbejdes en ny miljøgodkendelse efter de nye regler. Kravene i de nye miljøgodkendelser er typisk strengere end i de eksisterende.

Overdækning hindrer ”væsentlig merbelastning”
Efter lidt beregninger på merudledning finder vi ud af, at overdækning af gyllebeholderen vil medføre tilstrækkelig reducering af ammoniakfordampningen til, at der ikke sker en ”væsentlig merbelastning”. Når ikke der er tale om en væsentlig merbelastning, kan de fleste ændringer klares med et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse.

Vi betragter det derfor som et temmeligt stort krav, hvis der skal udarbejdes en hel § 12 godkendelse for at kunne opføre den ny gyllebeholder og vurderer, at sagen burde kunne løses med et tillæg. Kommunen tør dog ikke gå videre på baggrund af et tillæg, idet de er nervøse for klager og tillige savner en klar hjemmel til at basere udvidelsen på et tillæg.

”I skal være heldige…”
I første omgang søger vi råd hos Landscentrets miljøeksperter. I sagen ændrer vi hverken på dyreholdet, gulvudformningen eller andre forhold, og i øvrigt er opførelsen af gyllebeholderen erhvervsmæssigt nødvendigt for bedriften. Derfor antager vi som udgangspunkt, at etableringen må kunne udformes som et tillæg til eksisterende godkendelse.

Landscentret er ikke videre positiv over for sagen og vurderer, at vi skal være heldige, hvis sagen kan køre som et tillæg. Denne melding bunder i, at godkendelseskravet i sådanne sager er lidt uklart, eftersom Husdyrloven lægger op til, at alle landbrug skal ind under den nye lov så hurtigt som muligt og senest i forbindelse med revurderinger.

En anden afgørelse fremlægges
Vi fastholder dog, at et politisk ønske om hurtigst muligt at flytte alle landbrug ind under de nye regler ikke må påvirke den konkrete sagsbehandling. Et af kriterierne for at nøjes med et tillæg er, at det ansøgte kan ”adskilles” fra den eksisterende del af bedriften.

En afgørelse i en anden sag om opførelse af gylletank i det åbne land samt dokumentation for nedbringelse af ammoniakemissionen pga. overdækning bliver brugt i argumentationen for, at sagen kan klares med et tillæg, idet vi er overbeviste om, at en gyllebeholder må kunne ”adskilles” fra den øvrige drift.

Kommunen siger stadig nej
Vores argumenter bliver vendt i kommunen, men desværre er svaret negativt. Kommunen har fundet en afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet fra 2009, hvori det krævedes, at kommunen skulle have en fuld ansøgning, og de skulle tage stilling til nitratudvaskning, fosforoverskud, ammoniakemission, geneafstand for lugt osv. Kommunen vurderer altså ikke, at de på baggrund af de foreliggende afgørelser kan stå på mål for at gennemføre sagen på baggrund af et tillæg.

Kommunen foreslår efterfølgende, at gylletanken flyttes fra den ønskede placering og hen til kommunens foreslåede placering på den anden side af bygningerne, fordi sagen herefter vil kunne behandles som en anmeldelsessag.

Det kan simpelthen ikke passe
Vi kunne have givet op her – men vi mente simpelthen ikke, at det kunne passe. Det var så åbenlyst den bedste placering: Nemlig at lægge beholderen ved siden af den eksisterende, eftersom dette generede udsyn mv. mindst mulig og driftsmæssigt var mest fordelagtigt. Eneste ulempe var placeringen tæt på søen, hvor der jo allerede var én gyllebeholder.

Vi besluttede derfor at inddrage vores jurist, Kirsten Dühr. Juristen gik i detaljer med kommunens argumentation fra den nævnte afgørelse fra 2009 og fandt, at de to sager i bund og grund var så forskellige, at de ikke kunne sammenlignes. I afgørelsen fremhævede Natur- og Miljøklagenævnet, at hvis gyllebeholderen kunne adskilles fra den øvrige produktion, kunne tilladelsen ske via et tillæg.

Vores jurist fandt tillige en nyere afgørelse fra 2012, hvori Klagenævnet havde afgjort, at en gyllebeholder kunne opføres på baggrund af et tillæg. Denne afgørelse fremhævede, at placeringen af erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri skal ske med hensyn til, hvad der er økonomisk og funktionelt forsvarligt, og at bygninger i øvrigt skal opføres i tilknytning til de eksisterende driftsbygninger. Det gav flere solide argumenter for at afgøre sagen som et tillæg.

Sagen er afsluttet, og etableringen kan begynde
Kommunen modtog argumentationen og gav herefter grønt lys for at indsende materiale, så sagen kunne behandles som et tillæg til den eksisterende godkendelse. Sagen er efterfølgende blevet afsluttet, og etableringen af tanken kan nu påbegyndes.