19
Mar
Kom med i ny netværksgruppe om udlejning

På baggrund af stor efterspørgsel gentager Patriotisk Selskab nu succesen og opretter endnu en netværksgruppe om udlejning. Gruppen sætter din læring i centrum. Dels får du indsigt i reglerne om udlejning, dels får du mulighed for at sparre med andre, der måske står med nogle af de samme problemstillinger, som du selv gør.

Det første møde finder sted den 9. juni fra klokken 9:30-15:00. Her vil emnerne være den nye lejelov samt indgåelse af lejeaftaler.

Møderne afholdes på skift hos de enkelte medlemmer, og når listen over gruppemedlemmer er fastlagt, vil der derfor også blive fastlagt et sted for mødet. Når man er vært for et møde, sørger man for forplejning i løbet af dagen.

Vil du være med?

Du kan tilmelde dig netværksgruppen eller få yderligere information ved at kontakte juridisk konsulent Kirsten Dühr.

Et års medlemskab af gruppen koster 5.000 kr. og inkluderer tre møder. Gruppen kommer til at bestå af 10-20 medlemmer, og vil du være med, kræver det, at du er medlem af Patriotisk Selskab.