10
Apr
Miljøfokusarealer – forsøg på en afklarling

Hvis nedenstående afklaring giver anledning til, at der skal rettes afgrødekoder i DIN ansøgning, skal du henvende dig til os inden 1. maj. Formelt kan det rettes til 15. maj, men vi vil IKKE have en masse rettelser i sidste øjeblik

Miljøfokusarealer – forsøg på en afklaring
NaturErhvervstyrelsen udsendte sidste fredag en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at hvis en mark har ligget som udyrket i 2009, 2010, 2011, 2012, 2013 og den i 2014 anmeldes som udyrket, så bliver marken ikke automatisk til permanent græs. Dermed kan marken formentlig bruges til miljøfokusområde, når de nye regler for enkeltbetaling træder i kraft i 2015-16.

Det har givet anledning til mange spørgsmål, Videncenter for Landbrug har efterfølgende sendt nedenstående 5 konkrete eksempler til NaturErhvervstyrelsen for at få en afklaring. NaturErhvervstyrelsen har godkendt de 5 konkrete eksempler, og vi har tilføjet en 6. variant sammen med vores anbefaling.

Miljøforkusarealer

NaturErhvervstyrelsen forudsætter i alle tilfældene, at ændringerne i den anmeldte afgrødekode, er faktuelle ændringer i arealets beskaffenhed og/eller anvendelse. Denne formulering er jo sort snak for de fleste, og det kan være svært at afgøre, hvornår et areal skal kaldes udyrket eller tildeles en græskode. Den egentlige forskel mellem de to betegnelser ligger i, at udyrket ikke må afgræsses, og arealet skal kun slås hvert andet år i modsætning til en græskode, hvor der skal slås hvert år. Udyrket er ikke et harmoniareal, og udyrket regnes med i efterafgrødegrundlaget.  I det sjette tilfælde har vi forhørt Videncenter for Landbrug, om man i 2014 kan bruge koden udyrket, og så anvende arealet til miljøfokusareal i 2015 og frem. Deres vurdering er, at det vil være en konkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde, hvor man skal begrunde hvorfor arealet nu er blevet til udyrket, når det er angivet som græs uden kvote i de sidste 5 år. Denne bevisbyrde mener vi er umulig at løfte, og derfor vil vi anbefale, at arealet sås til med anden afgrøde fx vårbyg. Hvis arealet i nogle år har været anmeldt som udyrket og andre år med græskode, kan man måske henvise til, at der er sket en fejl.

Vi tror ikke på, at grænsen mellem udyrket og en græskode alene afgøres af, hvor stor en del græstæppet udgør pr. kvadratmeter. Og vi tror slet ikke på, at man kan harve græstæppet delvis op, så det kommer under 50 % og så kalde marken udyrket.

I øvrigt bemærker NaturErhvervstyrelsen at:
Vi er meget bekymrede for, at det permanente græsareal falder så meget i 2014, at det vil udløse et konverteringsforbud eller genetableringspåbud.  På den baggrund er det vigtigt, at den enkelte jordbruger er opmærksom på, hvad konsekvenserne af at oppløje permanente græsarealer kan være: At der fra 2015 bliver indført konverteringsforbud hvis tærsklen på 5 % i støtteår 2014 overskrides og at der bliver krav om genetablering af oppløjede permanente græsarealer 2 år tilbage, hvis tærsklen på 10 % overskrides, og de græsarealer der bliver påbudt genetableret skal forblive permanente græsarealer i 5 år, hvilket betyder, at de ikke vil kunne bruges som miljøfokusarealer i disse år alligevel. 

Derudover er vi bekymrede for, at det permanente græsareal falder så meget, at vi i 2015 falder under den nye 5 % tærskel, hvilket vil udløse, at der bliver krav om genetablering af oppløjede permanente græsarealer 3 år tilbage i tid, og at de græsarealer der bliver påbudt genetableret skal forblive permanente græsarealer i 5 år, hvilket betyder at de ikke vil kunne bruges til miljøfokusarealer i disse år alligevel.

I forbindelse med denne bekymring kan man konstatere, at hvis arealet har ligget i brak eller i omdrift i 2008 og siden hen har ligget i græs er arealet ikke permanent græs FØR end arealet anmeldes som græs i 2014. Dermed har denne bekymring intet at gøre med de arealer, vi taler om her. Hvis man har et areal, der allerede er permanent græs, fordi det har ligget med græs i 6 år, så kan dette areal bruges til miljøfokusområder i 2015 og frem, hvis det i år tilsås med en anden afgrøde end græs typisk vårbyg og anmeldes som sådanne.

Hvis arealet falder så meget, at der skal genetableres permanent græs, vil det ramme de, der i ansøgnings-perioderne 2014, 2013 og 2012, har ompløjet permanent græs. De vil blive påbudt at genetablere en vis procentdel, som man frit kan vælge, hvor det skal ligge.

Hovedaktiviteten landbrug
For at et areal er støtteberettiget, er det ikke altid nok, at reglerne om plantedække og GLM er opretholdt. I pressen har været omtalt en sag ved Tusindsårsskoven i Odense, hvor der er stillet krav om tilbagebetaling. Vi kender ikke mere til sagen end pressen, men Videncenter for Landbrug oplyser, at når man opfylder GLM kravene dvs. bevarer jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand, så opfylder man også kriterierne omkring landbrug som hovedaktivitet. Der kan så være enkelte undtagelser, hvor man ikke anser landbrugsaktiviteten for at være hovedaktiviteten. Det kan være bynære arealer, med karakter af park med informationsskilte, trampestier m.m. hvor det rekreative vurderes at være hovedaktiviteten. Ved arealer der i lokalplanen er udlagt til andre formål end landbrug fx til byggegrunde eller veje, kan man risikere, at hovedaktivteten opfattes som værende andet end landbrug. Så er arealet ikke støtteberettiget, hvilket kan udløse en sanktion på det dobbelte af det areal, der ikke anses for støtteberettiget, hvis arealer er større end 2 ha. Hvis man bliver underkendt på fx 5 ha, så er det enkeltbetaling på 15 ha, der skal betales tilbage.

Hvis man har et græsareal, og i det slår mange vildtspor, ved at holde det kort i løbet af sommeren, vil vi anse det som et vildttiltag, og vil anbefale, at vildtspor udgør mindre end 10 % af arealet, og at der holdes mindst 10 m mellem dem. Hvis man tager slæt på sådant et areal, og dokumenterer salg af græs via faktura, så er risikoen for, at hovedformålet anses for jagt mindre, end hvis der ikke tages slæt på arealet. Det er under alle omstændigheder helt afgørende, at man overholder GLM reglerne omkring slåning m.m. for derigennem at opretholde landbrugsaktiviteten som hovedaktivitet. Et areal, hvor hovedformålet anses for at være jagt/rekreativt formål, er ikke tilskudsberettiget.