15
Mar
Når dødsboet skal skiftes

Et gennemtænkt testamente hjælper arvingerne til et nemmere skifte af dødsboet og øger dermed sandsynligheden for, at boet kan skiftes privat.

Når dødsboet skal skiftes, kan det være en fordel for arvingerne, hvis det kan ske privat, da det ofte er billigere og hurtigere end bobestyrerbehandling. På den måde får arvingerne også større indflydelse på forløbet. Arvingerne kan lade sig rådgive af advokat eller anden rådgiver, som kan bistå med fx udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelse.

”Et privat skifte kræver, at arvingerne er enige. Det kan derfor klart anbefales, at man som arvelader gør det så let som muligt for sine arvinger ved at lave et testamente – og dermed øger chancen for, at boet kan skiftes privat. Med et testamente har arvingerne nemlig en køreplan, hvilket vil få tingene til at forløbe mere gnidningsløst i forbindelse med skiftet”, siger juridisk konsulent Rikke Gade Trinskjær og uddyber: ”Mange forældre er sikre på, at deres børn sagtens kan dele boet i mindelighed, men når alt pludselig skal gøres op i værdi og penge, kører det let af sporet”.

Opgaver under bobehandlingen
“Når boet skiftes privat, har man som udgangspunkt 15 måneder til at skifte boet. Undervejs er der nogle deadlines for bl.a. indrykning af proklama og indgivelse af åbningsstatus. I de 15 måneder skal man bl.a. også nå at værdiansætte afdødes aktiver, fordele dem samt sælge det, der ikke er nogen af arvingerne, der vil overtage”, siger Rikke Gade Trinskjær og påpeger, at det derfor er en stor hjælp for arvingerne, hvis afdøde i testamentet har forholdt sig til, hvordan aktiverne skal fordeles.

Bump på vejen
Undervejs i bodelingen kan der opstå nogle udfordringer. Det kan fx være, når man har opgjort og værdiansat afdødes aktiver:

”SKAT skal godkende værdiansættelsen af boets aktiver. De skal værdiansættes til handelsværdien, og er man i tvivl, bør man få en sagkyndig vurdering”, siger Rikke Gade Trinskjær.

Også legatarer – dvs. personer, der ifølge testamentet skal modtage et bestemt aktiv eller et vist beløb – kan føre til bump på vejen:

”Nogle gange eksisterer det, legataren ifølge testamentet skal modtage, ikke længere. Det kan være mistet, gået til grunde eller givet bort i levende live. Det kan også være en udfordring at finde frem til en legatar, der måske for mange år siden er flyttet til udlandet. Når der foretages udlevering af aktiver til en legatar, er det vigtigt, at han underskriver en kvittering på, at han har modtaget det, så det senere kan bevises overfor skifteretten, at legataren har modtaget aktivet”, siger Rikke Gade Trinskjær.

Undgå beskatning af værdistigninger eller andre indtægter fra boet
Arver man et bo af en vis værdi, skal man betale avanceskat af en eventuel værdistigning samt af de løbende indtægter, der følger med boet. Ifølge seniorkonsulent Erik Jensen-Dahm kan man under visse omstændigheder undgå dette:

”Hvis værdien af aktiverne og nettoformuen i boet, ved skæringsdatoen – efter de 15 måneder – er på 2.717.100 kr. eller derunder, så er boet skattefrit. Har afdøde siddet i uskiftet bo, er grænsen det dobbelte”, siger han og afslutter:

”Hvis værdien af aktiverne ligger over grænsen, kan man sælge ud af dem og indfri gæld for at komme under grænsen. På den måde kan boet blive skattefrit. Det er et kompliceret regnestykke, og det er kun muligt, hvis værdien i forvejen ligger lige omkring grænsen”.