06
Jun
Nils Rasmussen bliver ny adm. direktør i Patriotisk Selskab

PRESSEMEDDELELSE            

Fra 1. juli 2013 bliver Nils Rasmussen ny administrerende direktør i Patriotisk Selskab i Odense. Han afløser Henrik Danielsen.

Nils Rasmussen (51 år) har været ansat i Patriotisk Selskab siden 1989; de sidste seks år som direktør.

– I bestyrelsen glæder vi os over, at Nils Rasmussen har sagt ja til opgaven. Nils Rasmussen har betydelig erfaring og har skabt gode resultater gennem sit personlige lederskab. Han har samtidig et stort kendskab til branchen og har derfor de helt rigtige forudsætninger for at håndtere de udfordringer, branchen oplever i disse år, men også til at gennemføre de ambitioner, vi har for Selskabet, siger Patriotisk Selskabs bestyrelsesformand Peter Cederfeld de Simonsen.

Stillingen som direktør og nyt medlem af direktionen i Patriotisk Selskab vil snarest blive slået op eksternt.

Reception for Nils Rasmussen og Henrik Danielsen
Tirsdag den 25. juni bliver der lejlighed til både at hilse på den nye adm. direktør, Nils Rasmussen, og til at tage afsked med den afgående adm. direktør, Henrik Danielsen. Den fælles afskeds- og tiltrædelsesreception holdes tirsdag den 25. juni kl. 14.00-16.30 på Selskabets adresse, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ.