07
Mar
Ny praksis om sikkerhedsstillelser

Af seniorkonsulent, statsautoriseret revisor Palle Offersen

Den udskældte praksis om sikkerhedsstillelser i virksomhedsaktiver for privat gæld, der trådte i kraft den 11. juni 2014, lempes den 1. juli 2016. Derudover indføres der en valgfri overgangsordning med tilbagevirkende kraft.

Som nævnt i et tidligere nyhedsbrev har SKAT været på tilbagetog i forhold til den hidtidige hånd-faste praksis om sikkerhedsstillelser i virksomhedsaktiver for privat gæld. Dette er nu mundet ud i et lovforslag.

Det har fortsat konsekvenser at stille et virksomhedsaktiv til sikkerhed for sin private gæld. Med de ”gamle” regler blev beløbet tillagt virksomhedens indkomst, og der skete herved en beskatning af en fikseret indkomst, uden at der var nogen indkomstmæssig baggrund herfor. Med lovforslaget bliver beskatningen væsentligt mindre byrdefuldt, idet sikkerhedsstillelsen nu anses for en hævning.

Er der opsparede overskud, vil disse anses for hævet med et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen. Sikkerhedsstillelser vil herefter skulle fradrages indskudskontoen. Beløbet skal endvidere fradrages i kapitalafkastgrundlaget for året og de følgende år.

Det betyder med andre ord, at sikkerhedsstillelsen vil fremskynde beskatningstidspunktet for op-sparede overskud, og dernæst vil det alene have betydning for rentekorrektion ved en evt. negativ indskudskonto. Er der en indskudskonto, der overstiger sikkerhedsstillelsen, vil det derfor ikke have nogen skattemæssig effekt i første omgang.

Reglerne kan bedst illustreres med et par eksempler
NN låner 600 t.kr. privat fx til køb af et sommerhus. Til sikkerhed for lånet ligger et ejerpantebrev i landbrugsejendommen. NN anvender virksomhedsordningens regler. Derfor ligger landbrugsejen-dommen i virksomhedsordningen.

Eksempel 1
NN har opsparet overskud tidligere år på 1.000 t.kr., og der er betalt 25 % eller 250 t.kr. i aconto-skat. Der er ikke sparet op af årets overskud, som derfor anses for hævet.

Med de nye regler anses de 600 t.kr., som NN har brugt på sommerhuset, for hævet. Da der er opsparet overskud, skal beløbet hæves heraf. Der hæves 800 t.kr. minus acontoskat på 200 t.kr.
Beløbet indgår i den personlige indkomst, og den beregnede skat reduceres med acontoskatten. Med en marginalskat på 63 % bliver skatten 504 t.kr. Efter fradrag af acontoskat udløses (alt andet lige) en restskat på 304 t.kr.

Eksempel 2
NN har intet opsparet overskud fra tidligere år. Hele årets overskud er hævet. Indskudskonto er 0 kr.

Der hæves herved 600 t.kr. ud over årets resultat, og beløbet skal fradrages på indskudskontoen, som herved bliver negativ med 600 t.kr. Det udløser rentekorrektion, som for 2015 er på 4 %.
I eksemplet tillægges virksomhedsindkomsten 24 t.kr. i rentekorrektion (4 % af 600 t.kr.), og belø-bet fradrages samtidig i kapitalindkomsten. Med højeste marginalskat (inkl. AM-bidrag) på den personlige indkomst på 63 % og en fradragsværdi ved negativ kapitalindkomst på 34 % vil det be-tyde en merskat på 7 t.kr. Her skal det imidlertid bemærkes, at denne merskat udløses hvert år fremover.

Fælles for begge eksempler
Hæver man i virksomheden til efterfølgende ydelser på lånet, vil disse være hævninger, og der sker herved reelt set en ”dobbelt-hævning”.

Ophæves sikkerhedsstillelsen – uanset årsagen – vil dette isoleret set ikke have nogen skatte-mæssige konsekvenser.

Bortfaldne regler ville have medført højere beskatning
Med de bortfaldne regler ville samme eksempel have udløst personbeskatning af 600 t.kr., hvilket ville have medført en merskat på 378 t.kr for NN.

Kunne det have været gjort bedre?
Var lånet i stedet blevet optaget i virksomheden, så ville låneprovenuet have været en hæv-ning på dette tidspunkt , og der ville ikke skulle hæves yderligere til ydelser på lånet, idet det jo ligger i Virksomhedsordningen.

Ikrafttræden og overgangsordninger
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Der indføres imidlertid en valgfri overgangsordning, som har virkning fra 11. juni 2014, hvorfra stramningerne var gældende. For langt de fleste, som er blevet ramt af reglerne, vil det kunne be-tale sig at anvende lovændringen fra 2014.

I forbindelse med indførelsen af stramningerne i 2014 blev der givet mulighed for at få genoptaget 2013-selvangivelsen vedrørende valg af virksomhedsordning og overskudsdisponeringer. Denne mulighed vil blive genåbnet. Tilsvarende vil der blive mulighed for genåbning af selvangivelserne for 2014 og 2015. Disse muligheder vil vi i Patriotisk Selskab vurdere i forbindelse med udarbejdelse af 2015-regnskaberne. Men vi skal først afvente lovens vedtagelse.

Øvrige stramninger fra 2014 ændres ikke
Der ændres ikke på de øvrige stramninger fra 2014 herunder forhøjelsen af rentekorrektionssatsen med ekstra 3 %.