17
Nov
Stadig potentiale for at blive bedre planteavlere

Vores fokus på det dyrkningstekniske er en af de ting, der har medført, at vi er blevet så meget bedre gennem årene – og der er stadig potentiale, siger Rune Munch-Andersen om de seneste 50 års udvikling inden for planteavl, som han også vil komme ind på i et indlæg til vores økonomikonference den 7. december.

Vores årlige økonomikonference nærmer sig, og i år vil fokus overordnet set være på, hvordan man kan ”benytte sine tal til at åbne døren til fremtiden”. Læs mere her.

Vores Driftsanalyser, hvis tal danner udgangspunkt for økonomikonferencen, har i år 50 års jubilæum (læs mere om Driftsanalyser 2015/2016 her). Der vil derfor bl.a. være et indlæg om, hvad der er sket gennem de seneste 50 år inden for planteavl, svin og kvæg, samt hvad vi kan lære af tallene – og her vil planteavlskonsulent Rune Munch-Andersen være en af indlægsholderne. Han har været med i udarbejdelsen af Driftsanalyserne i 47 år – og dermed næsten helt siden deres spæde start:

”Planteavlen har været i rivende udvikling gennem de seneste 50 år. Tag fx vinterhvede som sammen med vårbyg er den arealmæssigt største afgrøde gennem årene. Udbyttet af vinterhvede lå indtil 1981 på 50-60 hkg kerne pr. ha. Men herefter gjorde maskiner som vendeplove og rotorharver for alvor deres indtog, hvilket i mange tilfælde gav bedre såbetingelser. Og ikke mindst gjorde fremkomsten af effektive svampemidler en forskel. Disse ting bevirkede, at udbyttet i vinterhvede i årene indtil sidst i 90’erne lå på ca. 70-83 hkg. Omkring årtusindeskiftet kom også strobiluriner som fx Amistar og Comet på markedet, hvilket har stabiliseret udbyttet til omkring 80 hkg. I de seneste otte år er SDHI-svampemidlerne kommet til, selvom dog foreløbig kun et aktivstof – nemlig Boscalid, som findes i fx Bell – er godkendt i Danmark. Det er altså i dag muligt at holde svampeangreb nede på et fornuftigt niveau, hvilket også kan ses af høstresultaterne. Ud af de seneste otte år er der i de bedste fire år opnået et gennemsnitsudbytte på over 89 hkg, og i 2015 er det hidtil højeste gennemsnitsudbytte opnået, nemlig 91 hkg pr. ha”, fortæller Rune Munch-Andersen og uddyber:

”Udbytterne har faktisk været stigende i næsten alle afgrøder gennem de seneste 50 år. Det var særligt Danmarks indtræden i EF i 1973, som betød, at der blev investeret mere i landbruget. Derudover har forædlerne en pæn andel af æren for stigningen i udbyttet. Men også det stadige fokus på det dyrkningstekniske såsom såbedskvalitet, plantetal, sortsvalg, gødningsstrategi, vækstregulering og svampebekæmpelse – som vi hos Patriotisk Selskab belyser ved forsøgsarbejde og gennem vores praktiske erfaringer – har en stor del af æren for, at udbytterne er blevet så meget bedre. Og der er heldigvis stadig masser af potentiale for at blive bedre”.