10
Jun
Staldtips om indretning af svinestalde

Af svinekonsulent Mette Skjold Sørensen

I begyndelsen af maj holdt Videncenter for Svineproduktion (VSP) Staldseminar i Middelfart. Deltagerantallet var på ca. 100, hvoraf kun ca. 20 var svineproducenter. Øvrige deltagere var fra forskellige landbrugsrelaterede firmaer og rådgivere.

Der var mange emner på dagens program, bl.a. VSP´ anbefalinger om staldindretning:

  • Opdel søer efter størrelse i løbeafdelingen/drægtighedsstalden
  • Etabler skridsikkert underlag i løbeafdelingen
  • Skab plads til ornekontakt foran søerne i løbeafdelingen
  • Vurder dine flokstørrelser i slagtesvinestalden – de kan blive for store og give negative produktionsresultater
  • Optimer management af sygestier

 

Løsgående søer i løbeafdelingen:

Valg af stitype
VSP’ afprøvninger bygger på forventningen om, at det bliver et lovkrav i fremtiden, at søerne er løse i alle staldafsnit. Anbefalingerne med hensyn til valg af stisystem i løbeafdelingen er en ædeboks pr. so med et friareal enten bag en række eller mellem to rækker. Det første, man skal være opmærksom på, er prisen på stipladserne. Der skal regnes med 3,5-4,0 m2 pr. so inkl. boks. VSP vurderer, at en stiplads til en løsgående so koster 12 kr. mere sammenlignet med en boks pr. so.

Dimensionering
Det anbefales, at der dimensioneres til, at søerne kun går i løbeafdelingen i selve løbeugen, da det er dyre stipladser at etablere. Vil man etablere en ædeboks pr. so med et friareal mellem to rækker bokse, anbefales det, at der minimum er 5 m mellem boksenes bagkant. Er der kun en række bokse, bør der være minimum 4 meter over til væggen fra boksenes bagkant. Det er en stor fordel, hvis stalden er dimensioneret til at kunne opdele soholdet i to hold, så de små søer skilles fra de store søer. Det giver 0,6 flere totalfødte ved holdet med de mindste søer.

Undgå benproblemer
Det er alfa og omega, at der er skridsikkert underlag i løbeafdelingen, da der dannes rangorden, og samtidig vil søerne springe på hinanden, når de kommer i brunst. Her er dybstrøelse en mulighed. Et brugbart alternativ er spalter med linespil under, hvor man strør snittet halm på spaltearealet. Det reducerer antallet af søer, der må tages ud pga. benproblemer. Når først rangordnen er etableret, kan søerne flyttes over i stier med fast gulv og spalter. Ved etablering af en ædeboks pr. so i løbeafdelingen skal man vælge en bokstype, der lukker hurtigt efter soen, når den er gået ind. Derved undgår man, at flere søer vil ind i samme boks samtidig. Der er flere benproblemer i stier med niveauforskelle i beton som trapper eller kummekanter ved dybstrøelsesstier. Afprøvninger afslører dog, at der stadig ikke er en endegyldig løsning på benproblemer i løsdrift. Der er stadig flere benproblemer ved løsgående søer i forhold til at holde søerne fikserede.

Ornekontakt
Husk, at gangen foran søerne enten skal være bred nok til en evt. ornevogn eller at gangen indrettes med låger for hver 4-6 søer, så ornen kan holdes foran de søer, man er i gang med at inseminere. Det er også en god ide at lave et repos på ca. en meter i bredden bag søerne (ved valg af dybstrøelseskumme), så arbejdsmiljøet er i orden for personalet ved inseminering.

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde:
En del af VSP’ afprøvningsresultater er værd at fundere over, hvis man står overfor beslutningen om at bygge ny slagtesvinestald.

En gammel traver
Et afprøvningsresultat viste, at det stadig er en fordel at drive alt ind/alt ud på ejendomsniveau, men det er ikke realistisk for ret mange producenter. Som minimum bør man stadig holde en alt ind/alt ud-strategi på sektionsniveau.

Flokstørrelser
En afprøvning af flokstørrelser gav til gengæld lidt stof til eftertanke. Resultatet viste, at flokstørrelser kan blive for store. Afprøvningen viste, at jo større flokstørrelse, desto lavere daglig tilvækst. Resultatet forklares med flere rangkampe, og at ædearealet kommer for langt væk fra grisene. Samtidig mangler der ofte veldefinerede lejearealer, når flokstørrelsen stiger. Det skal dog nævnes, at resultaterne varierer, så det kan lade sig gøre at have slagtesvin i storstier, men det er bestemt ikke uproblematisk, og man skal kraftigt overveje, om det er en udfordring, man vil tage op.

Indretning af stier
Står man for at skulle bygge til slagtesvin, skal det overvejes, om der skal være en andel fast gulv i stierne. Fordelen ved en andel fast gulv er, at det giver mulighed for at lægge gulvvarme ind og opsætte overdækning. Der kan ligeledes tildeles rode-beskæftigelsesmateriale på gulvet, og samtidig er gylleoverfladen reduceret. Det kan give en reduktion i ammoniakemissionen på mellem ca. 20-40 %. Med fast gulv er der ligeledes reduceret risiko for træk i lejearealet. Ulempen ved fast gulv er mulighed for svineri i lejet, som dog i mange tilfælde kan styres et stykke hen ad vejen med regulering af ventilation og korrekt brug af overbrusning.

Sygestier
VSP gav deres mening til kende om fordele og ulemper ved at etablere sygestier henholdsvis indenfor/udenfor sektionen. Ved at have en særskilt sektion er fordelene: Bedre overvågning og optimering af nærmiljø samt det faktum, at en særskilt sektion ikke optager stipladser i den regulære produktion, at den kan fungere som opsamling til restgrise og giver en god staldudnyttelse i de ordinære sektioner.

Hvis man vælger at have sygestier indenfor sektionen, er fordelen, at det er let at flytte grise til stien, og man glemmer ikke de syge grise på sin vej rundt. Man undgår smittepres fra “sygehuset”, og man undgår, at “sygesektionen” bliver arnested for sygdomme.

Det er dog vurderingen, at nærmiljøet kan laves mindst ligeså godt indenfor sektionen f.eks. med varmelampe eller halmbræt og overdækning. Jeg har oplevet, at sygehuset ikke er så fyldt, at grisene kan holde sektionen varm, og så glemmer man let at justere ventilationen til denne sektion. Så i stedet for et ekstra godt klima, så er det i denne sektion, at grisene ligger og klumper. Bruges sektionen også til restgrise, er disse ofte store grise, i forhold til de få syge, der går derinde, og så er det igen svært at få et optimalt klima.

For yderligere oplysninger – kontakt svinekonsulent Mette Skjold Sørensen.