10
Jul
Store udfordringer med resistent ukrudt i England

Patriotisk Selskab var for nylig en tur i England for at hente ny inspiration til planteavlsrådgivningen.

I England har de store udfordringer med resistent ukrudt, og i øjeblikket har de kun meget få aktivstoffer, der virker. De har bl.a. opnået resistens mod Atlantis på 3-4 år.

Årsagen skal til dels findes i, at forbruget af gram aktivstof pr. hektar (gai/ha) oftest er højere end forbruget i Danmark. Man bruger gerne maksdoseringer af først et plantebeskyttelsesmiddel og dernæst en maksdosering af et andet plantebeskyttelsesmiddel med samme aktivstof. Det har naturligvis en god effekt i begyndelsen, men det høje forbrug skubber til resistensudviklingen, da der lægges et meget højt selektionstryk på ukrudtspopulationen.

Der sprøjtes kun mod rævehaler i efteråret, hvor der til gengæld sprøjtes massivt. I forsøgene, vi så, var afgrøderne stressede i de parceller, som havde fået højeste dosering. I de værste tilfælde må landmanden leve med, at hovedafgrøden stresses og sættes kraftigt tilbage, for at kunne sprøjte med en tilstrækkelig stor dosering mod rævehalerne.

Hvad der måtte være af græsukrudt i foråret, kan det økonomisk ikke betale sig at gøre noget ved, hvorfor overlevende ukrudt får mulighed for at smide frø. I områder med massive rævehaleproblemer kan en landmand hurtigt få brugt mellem 1.200-1.400 kr. pr. ha blot på rævehalebekæmpelse!

De engelske landmænds tilgang til plantebeskyttelsesmidler skyldes i høj grad en anden markedsstruktur, hvor det i mange tilfælde er forhandlerne af plantebeskyttelsesmidlerne, der samtidig har en rådgiverrolle over for planteavleren. Forhandlernes incitament til at sælge en høj dosering og anbefale en ensidig anvendelse af aktivstoffer er desværre stort – måske fordi forhandlerne betales kommission pr. solgt gram aktivstof.

En anden årsag, til at agerrævehalen er blevet så stort et problem, er et manglende sædskifte. Jorden i England er anderledes end i Danmark – mere lerholdig og svær at bearbejde. Det giver en meget kort periode til at så i foråret, hvorfor man ikke udelukkende kan løse udfordringerne med græsukrudtet ved at få mere vårsæd ind. På nogle egne har man kun én uge i foråret, hvor man kan så vårsæd – og man skal virkelig gøre sig nogle overvejelser om jordbearbejdning og bevarelse af fugt, da der fra såning og frem til det næste regnvejr nogle gange går op til seks uger.

Forsøg med vandmængde ved herbicidsprøjtning
Vi var også ude at se et forsøg med bekæmpelse af agerrævehaler med forskellige dyser, vandmængder og udbringningshastigheder. Forsøget viste, at den optimale effekt opnås ved 200 liter vand pr. ha og en udbringningshastighed på 8 km. i timen.

Forsøget bekræfter en række andre forsøg og understreger, at det er vigtigt at gå fagligt og kritisk til værks ved herbicidsprøjtningen, hvis man ønsker at få mest muligt ud af sprøjtningen.

Vigtigt at tænke langsigtet
Hvis man sammenligner med resistensudviklingen i England, fungerer den danske planteavl rigtig godt. Et højt forbrug af plantebeskyttelsesmidler er absolut ikke altid en fordel, og når der bekæmpes ukrudt, er det vigtigt at tænke langsigtet. Det hjælper ikke at have et højt planteværnsforbrug, hvis det betyder, at den overlevende population af ukrudtsplanter bliver resistent og smider frø.

Når vi laver sprøjteplaner for vores medlemmer hos Patriotisk Selskab, afvejer vi altid effekt og økonomi op mod hinanden, både på den korte og den lange bane.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din daglige konsulent eller planteavlskonsulent Mia Worsøe.