14
Feb
Strategisk samarbejde på tilskudsområdet

Efter 3 års ansættelse i front for tilskudsrådgivningen i Patriotisk Selskab har Rikke Sønder valgt en ny form for dagligdag, der effektueres i løbet af foråret 2017. Rikke Sønder starter op som selvstændig konsulent inden for tilskudsområdet og undgår derved daglig transport fra Næstved til Odense. Rikke Sønder og Patriotisk Selskab har i den forbindelse valgt at fortsætte i et tæt strategisk samarbejde arrangeret i en samarbejdsaftale, der skal sikre, at kundernes sager håndteres bedst muligt. Samarbejdet forankres ved tæt og løbende kontakt mellem Rikke Sønder og Patriotisk Selskabs konsulenter.

Hvis du har behov for tilskudsrådgivning, kan du fremover kontakte konsulent Christian Bjergager.