07
Sep
A/S eller ApS som et led i generationsskiftet?

Af seniorkonsulent, statsautoriseret revisor Palle Offersen

Kan det være hensigtsmæssigt at etablere et aktie- eller anpartsselskab forud for generationsskiftet? Dette spørgsmål stiller vores medlemmer ofte, når de skal til at planlægge deres generationsskifte. Svaret er naturligvis ikke entydigt, men beror selvsagt på den konkrete sag – i nogle tilfælde er det en god idé, i andre tilfælde er det ikke. Herunder vil jeg komme ind på nogle regler, det er værd at være opmærksom på, og på nogle af de overvejelser, man bør gøre sig.

Hvordan overdrages virksomheden til det nyoprettede selskab?
Når landbrugsvirksomheden skal overdrages til det nyoprettede selskab, vil det oftest skulle ske i form af en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor hele virksomheden skal overdrages samlet. Ved omdannelsen indtræder selskabet i ejerens hidtidige skattemæssige stilling – herunder skattemæssige avancer og afskrivninger. Har ejeren anvendt virksomhedsordningen forud for overdragelsen, er det en forudsætning, at indskudskontoen er positiv, for at der kan ske en skattefri virksomhedsomdannelse. Endvidere skal omdannelsen ske pr. den første dag i regnskabsåret og være gennemført senest seks måneder efter omdannelsesdatoen.

Et A/S eller ApS kan også etableres ved en beskattet omdannelse. Her gælder ovenstående krav ikke, og eneste vilkår er, at værdiansættelserne af aktiverne skal ske på markedsvilkår.

I nogle situationer kan det være en fordel kun at overdrage en del af virksomheden til selskabet – fx kan man overdrage en svineproduktion, mens jord og bygninger bliver hos ejeren. På den måde kan ejerskiftet ske i to spor, og den væsentligste risiko ligger i selskabet, mens ejendommen fortsat ligger hos den personlige ejer.

Betingelser for driften i et A/S og ApS
Der er ikke de store forskelle på vilkårene for driften i et A/S og et ApS. Kapitalkravet til et aktieselskab er 400.000 kr. i aktiekapital og 50.000 kr. for anpartsselskaber. Endvidere er der i aktieselskaber krav om, at der skal være en bestyrelse, hvilket er valgfrit i anpartsselskaber. Begge selskabsformer er omfattet af selskabsloven, som regulerer rammerne for selskabet. Tilsvarende regler findes ikke for personligt drevne virksomheder og interessentskaber.

For både A/S’er og ApS’er gælder det desuden, at selskabet skal have vedtægter, ligesom der er en række formelle krav til bl.a. ledelse. Det er også et krav, at selskabets årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen og offentliggøres.

Hvis der er samhandel mellem hovedanpartshaveren/hovedaktionæren og selskabet, skal aftalerne foreligge skriftligt og være på markedsvilkår. Det drejer sig fx om forpagtningsaftaler, direktør- og ansættelseskontrakter samt overdragelse af aktiver. I det hele taget er de formelle krav til A/S’er og ApS’er væsentligt mere omfattende end kravene til en personligt drevet virksomhed.

Det er meget vigtigt, at der er en klar adskillelse mellem anpartshavernes/aktionærernes private økonomi og selskabets. Hvis der foretages uhensigtsmæssige hævninger i selskabet, kan det få store skattemæssige konsekvenser og i nogle tilfælde medføre bøde.

Fordele ved et A/S eller ApS
Den store fordel ved selskabsformen er for mange, at ejeren kun hæfter begrænset, nemlig for den indskudte kapital. I de fleste anparts- og aktieselskaber med en eller få ejere vil bank og kreditforening ofte kræve personlig kaution, hvilket desværre i høj grad eliminerer denne fordel.

Et selskabsregnskab er oftest væsentlig mere overskueligt end det personlige regnskab, idet den private indkomst- og formue ikke indgår.

Hvis driften er positiv, giver selskabsløsningen desuden flere muligheder for at styre udlodninger og løn. Ligeledes vil overskud kunne investeres i aktier, hvilket ikke er muligt i virksomhedsordningen.

Ønskes virksomheden overdraget i flere ”bidder”, er anparts- eller aktieselskabet oftest en optimal løsning, idet der eksempelvis ikke skal betales stempel ved salg af ejendommen eller udarbejdes et større overdragelsesdokument ved hver (del-)overdragelse. Her er det alene nogle anparter eller aktier, der skifter ejer. Det er også muligt at stille sine anparter eller aktier til sikkerhed for privat gæld, hvilket ikke er tilladt med aktiverne i en virksomhedsordning.

Ulemper ved et A/S eller ApS
Især de skattemæssige vilkår kan i nogle tilfælde tale imod valget af et A/S eller et ApS. Som nævnt tidligere er de formelle krav mere omfattende ved samhandel mellem selskab og ejer. Som hovedregel er beskatningen også højere ved ejerens private benyttelse af bolig, bil og jagtret, der ligger i selskabet.

Marginalbeskatningen af overskud fra virksomheden for en person er ca. 56,5 %, mens det fra et selskab, når det udloddes som udbytte, er 54,8 %, idet selskabet skal betale 22 % i skat, og der herudover skal betales udbytteskat med op til 42 %. Slutbeskatningen af et overskud for en selskabsejer og en ejer af en personligt drevet virksomhed er hermed næsten ens.

Hvis selskabet har skattemæssigt underskud, kan det ikke fratrækkes i andre indkomster hos ejeren, hvilket til gengæld er muligt ved underskud i virksomhedsordningen i den personligt ejede virksomhed.

Hvis selskabet bliver tabsgivende, og eventuelle kautioner, som ejeren er blevet pålagt af sin bank eller kreditforening, udløses, får ejeren ikke fradrag for kautionsbetalingen.

Sælger selskabet en ejendom, vil avancen indgå i selskabets almindelige skattepligtige indkomst med en marginalskat på ca. 55 % efter udlodning som udbytte. Hvis virksomhedsskatteordningen ikke benyttes i salgsåret, vil marginalskatten for den personlige ejer være på 43 %, og avance ved salg af hovedbygning/stuehus, som har været beboet af ejeren, er skattefri. Denne mulighed foreligger ikke, hvis hovedbygningen/stuehuset ejes af et selskab.

Spørgsmål?
Står du foran et ejerskifte, hvor I overvejer, om der skal etableres et aktie- eller anpartsselskab? Så hjælper jeg meget gerne med at foretage nogle beregninger og veje fordelene og ulemperne op mod hinanden – så den helt rette beslutning kan træffes. Kontakt mig endelig (Palle Offersen).

 

Denne artikel er en del af en større artikelserie om de mange overvejelser, du bør gøre dig i forbindelse med et ejerskifte. HER kan du læse de artikler i serien, som vi indtil videre har udgivet.