26
Feb
Next Generation – møde 4

Sammen med Dalum Landbrugsskole udbyder vi i efteråret 2019 og foråret 2020 endnu en gang vores kursus Next Generation, som er for dig, der drømmer om en fremtid som virksomhedsejer i landbruget.

Selvom dit ejer- eller generationsskifte ligger mange år ude i fremtiden, kan du sagtens begynde at gøre dig nogle overvejelser, fx:

  • Hvordan ønsker du, at din fremtid skal være – privat og arbejdsmæssigt?
  • Hvilken type virksomhed passer til dig, og er familievirksomheden det rette valg?
  • Hvilke kompetencer skal du ud og tilegne dig for at blive en god ejerleder?
  • Hvordan kan dit ejerskifte finansieres, og er det realistisk, at det lykkes for dig?

 

Til Next Generation hjælper vi dig med at finde svar på disse – og mange andre – spørgsmål, og vi lærer dig om, hvordan ejerskiftet kan tilrettelægges og gennemføres med succes.

Praktisk information
Next Generation består af fem møder fordelt over efteråret 2019 og foråret 2020. Til hvert møde vil der være rig mulighed for diskussion og for at stille spørgsmål til indlægsholderne.

Der vil blive serveret kaffe og kage til møderne.

Deltagelse og tilmelding
Kurset er tilrettelagt til et hold af studerende fra Dalum Landbrugsskole, men andre er også velkomne.

Alle møderne afholdes på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense.

Det er gratis at deltage.

I denne Facebookgruppe vil vi dele information om Next Generation-kurset med deltagerne (ligesom programmet opdateres her på vores hjemmeside, hvis der kommer ændringer).

Tilmeld dig et enkelt møde eller hele kursusrækken. Deltager du i mindst 4 møder, modtager du efterfølgende et kursusbevis.

Tilmelding kan ske på 6315 5400, tilmelding@patriotisk.dk eller på tilmeldingsknappen nederst på siden.

SE PROGRAMMET FOR ALLE 5 MØDER HER.

Program for Next Generation 2019/2020

Tid og sted

Emne

Indlægsholder(e)

 

Møde 4
Onsdag den 26. februar 2020
Kl. 14.30-16.30
Dalum Landbrugsskole

 

Jura i ejerskiftet – hvad skal du være opmærksom på, og hvilke udfordringer kan der opstå? – Del 1

Familie- og arveret

  • Hvilke familie- og arveretlige forhold skal der tages stilling til i forbindelse med et ejerskifte (i såvel som uden for familien)?
  • Hvordan sikrer du som virksomhedsejer dig selv, din virksomhed og din familie bedst muligt?

 

Lidt om lejeboliger

  • Hvad skal du være opmærksom på i forbindelse med overtagelse af eksisterende lejemål og indgåelse af nye lejemål?

 

 

Chefjurist
Rikke Gade Trinskjær

Juridisk rådgiver
Jesper Broby Hansen

 

Tilmeld