02
Mar
Workshop med Tommy Ahlers og Ida Auken

Hvad mener du, at politikerne kan gøre for at være med til at sikre en mere grøn fremtid for landbruget?

Det har du sikkert mange bud på – og dem kan du nu få lov at forelægge for Tommy Ahlers og Ida Auken.

Det sker til en workshop, hvor du og de andre deltagere skal diskutere mulige løsninger på de udfordringer, der er i landbrugets (ellers bæredygtige) produktion. Herefter er der lagt op til debat med Tommy Ahlers og Ida Auken om, hvad der skal til for at muliggøre løsningerne – både fra landbrugets og politikernes side.

Workshoppen afholdes af Tænketanken Frej.

Program

8.30 – 8.50 Velkomst ved Tænketanken Frej, Ida Auken og Tommy Ahlers

8.50 – 9.15 Workshop del 1 – Produktionen
1) Animalsk produktion
2) Planteproduktion
3) Alternative driftsgrene

9.15 – 9.40 Workshop del 2 – Hvordan muliggøres den klimavenlig(ere) landmand?
1) Hvilke barrierer er der?
2) Hvad skal der til, for at tiltagene bliver mulige at udføre?
3) Hvordan kan det muliggøres politisk?

9.40-10.00 Præsentation af resultater

10.00 – 10.30 Debat og spørgsmål

10.30 – 10.35 Afrunding ved Tænketanken Frej

Resultaterne fra workshoppen tages videre til fødevareordførerne

Workshoppen er en del af projektet Landmændene tager fremtiden i egne hænder – vol. 2.

Du husker måske den første del af projektet, som gik ud på at forbinde landmændenes innovative løsninger til fremtidens landbrug med politikernes handlekraft. Det er stadig formålet.

I mellemtiden har erhvervet såvel som regeringen sat endnu mere ambitiøse mål inden for bl.a. klima og miljø. Del 2 af projektet skal derfor nå ud til dobbelt så mange landmænd, både hos Patriotisk Selskab og andre landboforeninger. Herudover afsluttes projektet med et møde mellem Tænketanken Frej, direktørerne fra de medvirkende landboforeninger og folketingspartiernes fødevareordførere. Det øger sandsynligheden for, at der skabes reel politisk handling.

Praktisk info
Mødet finder sted mandag den 2. marts kl. 08.30 til 10.35 på Patriotisk Selskabs adresse: Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest torsdag den 27. februar på 6315 5400, tilmelding@patriotisk.dk, i Patriotisk Selskabs app eller via tilmeldingsknappen nederst på siden.

Der er en deltagerbegrænsning på 20 personer. Tilmelding sker derfor efter først til mølle-princippet.

Der vil blive foretaget videooptagelser under workshoppen til en dokumentar om Ida Auken. Hvis du medvirker i en optagelse, bruges den kun, hvis du kan give dit samtykke hertil.

Tilmeld