Kategoriarkiv: Husdyr

– Klimamål kræver saglige og velgennemtænkte løsninger

Nytårshilsen 2022 | Af bestyrelsesformand Christina Ahlefeldt-Laurvig, Patriotisk Selskab

Med krigen i Ukraine, den europæiske energikrise, stigende inflation og store krav til vores erhverv er horisonten prydet af sorte skyer. 2022 lakker mod enden, og det er tid til at gøre status – og se fremad.

Vi skal have økonomi til udvikling – ikke afgifter og afvikling
Udmeldingen fra vores nye regering om en CO2-afgift på landbruget vækker forståeligt nok dyb bekymring hos mange landmænd. Mange kan ikke se deres virksomheder overleve økonomisk, hvis de skal straffes for CO2-udledningen ved biologiske processer, der endnu ikke findes værktøjer til at nedbringe.

I skrivende stund er det endnu uklart, hvordan den kommende CO2-afgift kan tilrettelægges, så den er i overensstemmelse med klimaloven og landbrugsaftalen. Vi kan blot håbe, at det bliver på fornuftig vis, så den ikke kommer til at betyde en afvikling af et landbrugserhverv i verdensklasse! Indtægterne fra afgiften bør selvsagt kanaliseres tilbage til landbruget på en fair måde, så der også i fremtiden bliver økonomi til grøn udvikling.

Vi kan dog glæde os over et par andre punkter i regeringsgrundlaget. Bl.a. bedres mulighederne for generationsskifte med en sænket arveafgift, og lagerbeskatningen af investeringsejendomme, der ellers skulle være trådt i kraft efter nytår, annulleres. Det vil for nogle give et øget råderum til de nødvendige investeringer.

Landbruget blev symbolpolitikkens syndebuk
I efterårets valgkamp op til folketingsvalget endte landbruget som politisk prygelknabe.

Selvom den grønne skattereforms ekspertgruppe endnu ikke har fremlagt sine anbefalinger til, hvordan en CO2-afgift for landbruget kan skrues sammen, blev det et centralt tema i valgkampen. En debat, der savnede nuancer og langsigtede perspektiver.

Også andre overvældende krav såsom udspillet om såkaldte grundvandsparker blev smidt på bordet. De røde partier foreslog, at sprøjtning skulle forbydes på op mod 200.000 ha af hensyn til grundvandet – selvom vores strengt regulerede plantebeskyttelsesmidler ifølge flere forskere ikke er et aktuelt problem for grundvandet.

Socialdemokratiet har med regeringsdannelsen opgivet dette udspil – for nu. I regeringsgrundlaget erkendes det, at der er ”brug for betydelig mere viden om det eksakte behov for beskyttelse af grundvandet.” Den indrømmelse fjerner imidlertid ikke det skræmmebillede, som blev tegnet af landbrugets brug af planteværn under valgkampen.

Vi skal selvsagt passe rigtig godt på vores drikkevand – og klima. Men det hjælper ikke at forurene det med symbolpolitik! I en tid med fødevarekrise har vi brug for gennemtestet planteværn for at sikre en effektiv fødevareproduktion. Og hvis vi skal nå landets ambitiøse klimamål, kræver det saglige og velgennemtænkte løsninger.

Vi er på rette kurs
I landbruget ser vi allerede stor innovation. Vi ser nytænkning inden for både dyrkningsmetoder og teknologi, som har potentiale til at blive til internationale handelsvarer. Det er den retning, vi skal fortsætte i!

I rådgivningen ser vi det som en afgørende opgave at understøtte den fortsatte udvikling af landbruget, samtidig med at vi har bedrifternes indtjening for øje. Det vil således fortsat være rettesnoren for vores arbejde i Patriotisk Selskab, at landbrugenes indtjening skal sikres, så det også i fremtiden er muligt at udvikle.

På vegne af Patriotisk Selskab vil jeg ønske vores medlemmer, kunder, samarbejdspartnere, kolleger og ikke mindst hele erhvervet en glædelig jul og et godt og udbytterigt nytår.

Christina Ahlefeldt-Laurvig,
formand for Patriotisk Selskab

Sidste chance for at søge om tilskud til miljø- og klimatiltag

Af miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen og miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen

Den sidste pulje for miljø- og klimateknologi er netop åbnet for ansøgninger, så hvis du har miljø- og klimatiltag på tegnebrættet, er det nu, du skal have sendt en ansøgning om tilskud afsted. Landbrugsstyrelsen tager imod ansøgninger indtil 10. januar 2023.

Du kan søge om tilskud til projekter, der skal:

  • Fremme dyrevelfærden i farestalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra grisestalde, kvægstalde eller fjerkræsstalde
  • Reducere energiforbruget i fjerkræsstalde eller gartnerier
  • Reducere pesticidforbruget i planteavl, kartoffelavl eller gartnerier
  • Reducere næringsstofforbruget i gartnerier

 

Du kan se den fulde liste over tilskudsberettigede teknologier nederst i artiklen. Den rummer teknologier til bl.a. gyllekøling, luftrensning, sprøjtestyring og teltoverdækning.

Hold ansøgningen simpel
Modsat tidligere er der i denne sidste ansøgningsrunde ikke mulighed for at ændre i projektet, når først ansøgningen er indsendt. Derfor anbefaler vi, at du holder din investering så simpel som muligt og sætter dig grundigt ind i, hvad den indebærer. På den måde minimerer du risikoen for at få investeret i noget under realiseringen af projektet, som ikke ligger inden for rammerne af tilsagnet om tilskud.

Vær desuden opmærksom på, at projektet skal være gennemført senest to år efter ansøgningstidspunktet.

Mindstebeløb for projekter
Tilskuddet udgør 40 procent af en på forhånd fastsat standardomkostning for den enkelte teknologi. Det er altså ikke nødvendigt at have indhentet konkrete tilbud på de ønskede tiltag forud for ansøgningen.

For hvert indsatsområde er der i ordningens bekendtgørelse angivet et minimumsbeløb for projektets samlede standardomkostning – enten 100.000, 300.000 eller 500.000 kr. Søger du f.eks. om tilskud til teknologier, der skal reducere pesticidforbruget i din planteavl, skal de i standardomkostninger samlet være prissat til minimum 300.000 kr.

Den fulde liste over tilskudsberettigede teknologier
Vi har pløjet os igennem ordningens endelige teknologiliste for at kunne give dig et overblik. Nedenfor ser du den komplette liste over tilskudsberettigede teknologier. Alle krav og specifikationer finder du i bilag 1 til tilskudsordningens bekendtgørelse her.

Planteavl
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Sprøjtestyring med on/off tildeling eller med både variabel og on/off tildeling
  • Kortlægning og monitorering af ukrudt
  • Båndsprøjtning i rækkeafgrøder
  • Sensorbaseret udstyr til sprøjte
  • Robotbaseret såning og ukrudtsbekæmpelse
  • Lugerobot til ukrudtsbekæmpelse
  • Kornradrenser
  • Radrenser
  • Optrækning og blotlægning af rodukrudt
  • Luftudstyr til sprøjtebom

 

Kartoffelavl
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Mekanisk vækststandsning
  • Aftopning og afbrænding
  • Kartoffelradrenser
  • Ukrudtsrensning og vækststandsning

 

Griseproduktion
Til omstilling til løsgående søer i farestalde:

  • Faresti til løsdrift

 

Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Gyllekøling med linespil eller rørudslusning (slagtegrise samt søer og smågrise)
  • Kemisk luftrenser, enten med to trin, altså en kombination af syre og base, eller ét trin med syreopløsning (slagtegrise, smågrise og diegivende søer samt drægtige søer)
  • Biologisk luftrenser (slagtegrise, smågrise og diegivende søer samt drægtige søer)
  • Punktudsugning med luftrensning (konventionel stald eller intelligent konceptstald for slagtegrise)
  • Teltoverdækning til gyllebeholder
  • Gylleforsuring (slagtegrise)

 

Æg- og fjerkræsproduktion
Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Gødningsbånd (hønse- og opdrætsstalde)
  • Gylletank (hønse- og opdrætsstalde)
  • Teltoverdækning til gyllebeholder

 

Til reduktion af energiforbruget:

  • Lavenergiventilation (opdræts-, hønse- og slagtekyllingestalde)
  • LED-lys (opdræts-, hønse- og slagtekyllingestalde)
  • Opvarmning (fjerkræsstalde)
  • Varmeveksler (opdræts- og slagtekyllingestalde)
  • Gastæt opbevaring af foderemner

 

Kvægproduktion
Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Fasefodring efter mælkemængde eller efter mælkens sammensætning (malkekvæg)
  • Fasefodring med kraftfoder (malkekvæg)
  • Overvågningsremme (malkekvæg)
  • Teltoverdækning til gylletank (malkekvæg og slagtekalve)
  • Udstyr til automatisk udfodring (malkekvæg)
  • Gylleforsuring (malkekvæg og slagtekalve)
  • Gummimåtter til fast drænet gulv (malkekvæg og slagtekalve)

 

Gartneri
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Markise over frugt og bær
  • Tunneler eller plasthus (bær og grøntsager)
  • Lugerobot til ukrudtsbekæmpelse
  • Sensorbaseret udstyr til sprøjte
  • Udstyr til sensorafblænding af dyser på tågesprøjter (frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Tunnelsprøjte med recirkulering
  • Mekanisk ukrudtsbekæmpelse (frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Klimastation til varsling af sygdomme og skadedyr (grøntsager, frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Kølerum med kontrolleret atmosfære (grøntsager, frugt og bær)
  • CA-lagringskasser (grøntsager, frugt og bær)

 

Til reduktion af energiforbruget:

  • Gardiner til isolering (væksthus)
  • Højisolerende (evt. to- eller flerlags-) dækkemateriale (væksthus)
  • Klimacomputer (væksthus)
  • LED-belysning (væksthus)
  • Elektroniske højtryksnatriumlamper til belysning (væksthus)
  • Varmepumpe til opvarmning (væksthus)

 

Til reduktion af næringsstofforbruget:

  • Gødningsblander og gødningscomputer (grøntsager, krydderurter, bær og potteplanter i væksthus og udplantningsplanter og planteskolekulturer i væksthus eller på containerplads)
  • Gødningsudlægger til såmaskinen

 

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til tilskudsordningen eller din ansøgning, er du velkommen til at kontakte miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen eller miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen.

Hold fast i en god effektivitet

Af økonomikonsulent Lone Bendixen, Patriotisk Selskab

For griseproducenter er det helt normalt at opleve svingende konjunkturer; nogle gange er indtjeningen i griseproduktionen rigtig god og andre gange det modsatte. Alligevel er det en ekstraordinær situation, smågriseproducenterne står i lige nu, især dem der ikke har eget korn eller meget lidt til rådighed.

I 2019 og 2020 var indtjeningen for de fleste større end nogensinde før. Disse jubelår blev desværre afløst af den værste økonomiske krise i mands minde især for smågriseproducenterne.

Hvordan agerer du som griseproducent i disse tider?

Fokusér på det, du kan gøre noget ved
Du bør lægge dit fokus dér, hvor du kan gøre en forskel. Du har ikke indflydelse på afregningspriserne og udviklingen i foderpriser, men du har indflydelse på, hvordan du driver din virksomhed. Der er mange steder, du kan sætte ind, fx på:

Effektiviteten i stalden
Undersøg effektiviseringsmulighederne – er der steder, der kan optimeres?

Foder er den absolut største omkostning – kan spild minimeres? Kan billigere foderblandinger fungere?

Har du slagtegriseproduktion, kan du måske sælge grisene ved en lavere vægt, da de sidste kilo, som grisen vokser, er de mest omkostningstunge.

Fokuser og nedbring sodødeligheden, da den har stor indflydelse på økonomien.

Undlad at spare på indkøb/tillæg af polte. Det sparer likviditet på kort sigt, men forringer kvaliteten af dine avlsdyr og smitter af på produktiviteten senere, hvis du løber søer, som skulle have været slagtet.

Investerings- og vedligeholdelsesplaner
Spar likviditet nu og her og udskyd planlagte investeringer og vedligeholdelsesopgaver, hvis det ikke går ud over effektivitet og økonomi.

En dryssende foderkasse medfører et stort tab nu pga. den meget høje foderpris, så den slags vedligeholdelsesopgaver skal selvfølgelig ikke udskydes.

Handel
Det tager tid løbende at være ajour med, hvornår der skal handles – derfor: tegn medlemskab af AgroMarkets, og brug tiden til at sikre effektiviteten i stalden. AgroMarkets giver dig en god indikation af:

  • Hvornår det er godt at indgå kortere og længere foderkontrakter
  • Hvornår du skal sælge dine afgrøder og købe gødning, udsæd m.v.
  • Hvordan du opnår den bedst mulige finansiering

 

Sørg for at have dine leverandørkontrakter på plads på foder, brændstof el mv. Så ved du, hvilke udgifter du har i vente.

Kontakt til samarbejdspartnere
Det er altid vigtigt at holde dine kreditgivere orienteret om, hvad der sker i din virksomhed – og ekstra vigtigt lige nu. Tag kontakt til din bank, hvis du har brug for mere likviditet – i god tid inden behovet opstår.

Leje af stald
Undersøg rentabiliteten i lejede stalde. Viser det sig, at stalden giver underskud, kan du undersøge mulighederne for at finde en ny løsning og evt. opsige lejen.

Ledelse og medarbejdere
Hvordan du agerer som leder har stor betydning. Glade medarbejdere leverer bare bedre! Find ud af, hvordan dine medarbejdere trives og sæt ind der, hvor du kan øge dine medarbejderes lyst til at blive hos dig.

Det er dyrt at rekruttere og oplære nye medarbejdere, så det er bedre, hvis du kan holde på dem, du har.

Strategien
Det er oplagt at benytte disse krisetider som en anledning til at overveje, hvad der skal ske med din virksomhed på længere sigt.

Er det nuværende økonomiske uvejr noget, du forventer at komme igennem og ride stormen af? Eller er det nu, du skal vælge en anden vej?

Havde du alligevel planer om at stoppe med griseproduktion inden for en kortere årrække? Måske vil det være rettidig omhu at gøre det nu i stedet for? Disse og mange andre overvejelser kan du oplagt gøre dig nu.

Spørgsmål
Hvis du har brug for hjælp til beregninger eller til at sætte retningen for din virksomhed, er du velkommen til at kontakte økonomikonsulent Lone Bendixen.

Foreløbige resultater 2021/2022

Af driftsøkonom Sarah Lilaa

Hos Patriotisk Selskab har vi nu opgjort de foreløbige resultater til vores Driftsanalyser 2021/2022, der bygger på data fra medlemmerne. Resultaterne for 2021 er overordnet set positive. For planteavlerne ser det meget godt ud pga. de høje afregningspriser, som på den anden side presser omkostningerne op hos griseproducenterne.

Som bekendt er der sket meget, siden høsten blev afsluttet, og regnskabsåret 2021 lukkede.

Se de foreløbige resultater fra 2021/2022 her.

Planteavl: Gennemsnittet klarede sig bedre i 2021 end bedste halvdel i 2020
Høstudbytterne i 2021 var noget lavere end året før, specielt vårafgrøderne, mens vinterafgrøderne, der fik en fin etablering i 2020, præstererede rigtig fint.

Afregningspriserne var gode. På trods af det lidt ringere høstudbytte, trækker de højere afregningspriser i den anden retning og giver nogle langt flottere bruttoudbytter, end vi så i 2020.

Faktisk var bruttoudbytterne så fine, at det gennemsnitlige dækningsbidrag II i 2021 var bedre end det gennemsnitlige dækningsbidrag II for den bedste halvdel i 2020.

Kun spinat er faldet noget igennem, men af erfaring ved vi, at det er en afgrøde, der kan være lidt svingende.

På omkostningssiden så vi i 2021 endnu ikke det helt store spring. Omkostningerne var lidt opadgående i forhold til året før, men slet ikke i en grad, som vi kommer til at se fremadrettet. Gødningspriserne gik opad i efteråret, men de hører til høståret 2022, og derfor ser vi dem ikke i 2021-tallene.

Grisene klarer sig bedre end forventet, men vi ser ind i en usikker fremtid
Bekymringen for resultaterne hos griseproducenterne har været stor, men grisene klarede sig i 2021 bedre end forventet. Særligt slagtegrisene kommer bedre ud end prognosen. Mange har dækket sig af med foderkontrakter og er også blevet kompenseret med corona-støtte.

Fremtiden for griseproducenterne er dog noget usikker med de stigende foderomkostninger.

Corona påvirker ikke resultaterne
Som vi skrev sidste år ved samme tid om 2020-tallene, har corona-nedlukningerne i samfundet ikke påvirket resultaterne, eller i hvert fald kun i ringe grad.

Spørgsmål
Kontakt driftsøkonom Sarah Lilaa.

PRRS-handlingsplanen: L&F holder informationsmøder

Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris, afholder tre møder rundt i landet, hvor du som griseproducent kan høre mere om, hvad reduktionsstrategien for PRRS betyder for dig.

Landbrug & Fødevarer giver kaffe, kage og svarer på de spørgsmål, som du ligger inde med.

Datoer for møderne

  • Den 23. maj kl. 19-22 hos Scandic Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens
  • Den 24. maj kl. 19-22 hos Agri Nord Idrætscenter, Hobrovej 435, Indgang B, 9200 Aalborg SV (ekstra parkering for deltagerne ved Dyrskuepladsen)
  • Den 25. maj kl. 19-22 hos VKST, Fulbyvej 15, 4180 Sorø

 

Program for møderne

  • Velkommen og formål med mødet ved Erik Larsen, Formand L&F, Sektor for gris, & Asger Krogsgaard, formand Danske Svineslagterier
  • Baggrund og bekendtgørelse for reduktion af PRRS i Danmark
  • Udrulning af plan for reduktion af PRRS
  • Vision 2050
  • Afrunding og videre proces

 

Alle møder starter kl. 19, men fra kl. 18.30 vil der blive serveret kage og kaffe.

Tilmelding skal ske senest mandag den 16. maj 2022. Tilmeld dig her.

Miljøledelse med din telefon – så nemt kan det gøres

Har du styr på miljøledelsen på din bedrift?

I over et år har det været et krav, at alle IE-husdyrbrug skal have miljøledelse samt vedligeholdelses- og reparationsplaner. Vi kan samle det hele for dig i vores app!

Kontakt miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen eller Kamilla From-Nielsen, hvis du vil vide mere.

Skræddersyet til dig
Hvis du vælger at leve op til lovgivningen med Patriotisk Selskabs app, vil vi starte med at aftale et intromøde med dig, hvor vi bl.a. hjælper dig med at fastlægge dine miljømål for det kommende år.

Herefter laver vi en skræddersyet profil til dig i appen med dine miljømål. I appen får du:

  • Overblik over dine miljømål.
  • En notifikation, når du skal kontrollere et miljømål. Det kan fx være, at du skal tjekke vandmåleren, at drikkevandshanerne ikke drypper eller at affaldshåndteringen er korrekt – men det afhænger af, hvilke miljømål du har sat. Når du har foretaget kontrollen, kan du tage et billede med appen – fx af vandmåleren – og skrive en kommentar.
  • Flydelagskontrol og kontrol af reparations- og vedligeholdelsesplaner. Her får du også en notifikation, når der er noget, du skal kontrollere.
  • Mulighed for at inddrage dine medarbejdere i kontrollen – måske er det en medarbejder, der skal have en notifikation på sin telefon i stedet for dig?
  • Mulighed for nemt at vise kommunen, at du lever op til lovgivningen, hvis du får et tilsynsbesøg.

 

I forbindelse med indberetningen af din miljøledelse til kommunen trækker Patriotisk Selskab en rapport til dig, som viser, at du har opfyldt kravet om miljøledelse m.m.

Pris
Du kan få ejendomstilpasset miljøledelse i Patriotisk Selskabs app til 500 kr. om måneden pr. site, hvis du er medlem af Patriotisk Selskab. Med i prisen får du et årligt møde med en konsulent fra Patriotisk Selskab, der hjælper dig med at fastsætte miljømål for det kommende år og tilpasse din profil i appen herefter.

Det eneste, du selv skal gøre, er at registrere dine kontroldata i appen.

Nysgerrig?
Er du nysgerrig på vores digitale og simple løsning til at opfylde kravet om miljøledelse m.m.? Så kontakt en af vores miljøkonsulenter og hør mere:

Tilskudsordning til miljø- og klimateknologi forsinket

I maj skulle tilskudsordningen til miljø- og klimateknologi have åbnet. Det er blevet udskudt til slutningen af august, og der kommer til at være åbent for ansøgning frem til oktober.

Om tilskudsordningen – dét ved vi
Bekendtgørelsen for tilskudsordningen er endnu ikke på plads, men vi ved, at der kan søges om 40 % tilskud til en række enkeltstående miljø- og klimateknologier, som har en dokumenteret effekt.

Ordningen henvender sig både til planteavlere, kartoffelavlere, gartnerier, svineproducenter, kvægproducenter og æg-/fjerkræproducenter.

I 2022 er der sat 244 millioner af. Indsatsområderne er at:

  • Fremme dyrevelfærd ved omstilling til løsgående søer i farestalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra svinestalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra kvægstalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra stalde til æglæggende høns og fjerkræstalde
  • Reducere energiforbruget i stalde til æglæggende høns og fjerkræstalde
  • Reducere pesticidforbruget i planteavl
  • Reducere pesticidforbruget ved vækststandsning af kartofler
  • Reducere pesticidforbruget i gartneri
  • Reducere energiforbruget i gartneri
  • Reducere næringsstofforbruget i gartneri

 

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen.

Fejl i husdyrgodkendelse.dk kan give ret til erstatning

Fejl i it-systemet husdyrgodkendelse.dk betyder, at der måske kan være beregnet en forkert ammoniakdeposition i din husdyrgodkendelse – og at du hermed kan få erstatning.

Fejlene har været i systemet siden 2011 og er ifølge Miljøstyrelsen nu rettet.

Fejlene vedrører korrektion for vindretning, hvor husdyrbruget ligger i retningen 345-360 grader fra naturområdet, samt ruhed, dvs. hvor meget ammoniak der afsættes på forskellige typer overflader.

Hvornår kan du få erstatning?
Miljøstyrelsen har i et notat anført, at det må afgøres konkret fra sag til sag, om der er erstatningskrav. De tager hverken afstand fra erstatningsmuligheden eller erkender noget ansvar.

Du kan have krav på erstatning, uanset om du har modtaget en afgørelse, der er for lempelig eller for restriktiv.

I sager med for lempelige afgørelser kan erstatningskravet komme til at bestå i omkostningerne til nedrivning som følge af udledningen af for meget ammoniak, samt til det fremtidige indtægtstab efter nedrivningen. Dog er et påbud om nedrivning ifølge Miljøstyrelsen ikke særlig sandsynligt, da Miljøstyrelsen er en såkaldt begunstigende forvaltningsakt, som du som ansøger helt berettiget har haft tillid til og indrettet dig efter.

I sager med for restriktive afgørelser kan erstatningskravet komme til at bestå af indtægtstabet i den periode, hvor en bygning kunne have været i drift – forudsat at den uden fejlen nu vil kunne opføres.

Undgå at dit erstatningskrav forældes
Hvis du tror, du kan have krav på erstatning, skal du lige nu forsøge at undgå, at dit erstatningskrav forældes.

Der er to forældelsesfrister, der løber samtidigt og parallelt, men fra forskellige tidspunkter:

  • En forældelsesfrist på 10 år, fra fejlen i it-systemet blev opdaget. Det blev den i 2017 ifølge Miljøstyrelsens notat.
  • En forældelsesfrist på 3 år, som løber fra det tidspunkt, hvor ansøger blev bekendt med fejlen og de mulige konsekvenser – eller burde have været bekendt hermed.

 

Forældelsen kan udskydes indtil videre eller indtil et aftalt tidspunkt, såfremt Miljøstyrelsen underskriver en erklæring herom. Hvis forældelsesfristen allerede er overskredet, er sådan en erklæring dog ikke en mulighed.

Spørgsmål
Mener du, at du kan have et erstatningskrav? Og har du brug for rådgivning om dine muligheder og det videre forløb? Så kontakt juridisk seniorkonsulent Claus Munk.

Nu skal du registrere dit hestehold i CHR

For mange husdyrproducenter er det langt fra nyt at registrere sine dyr i Fødevarestyrelsens Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), men nu gælder samme regler også for heste, der ikke holdes som selskabsdyr.

Målet med at registrere hestehold i CHR er hurtigt og effektivt at kunne opspore og dernæst overvåge udbrud af smitsomme husdyrsygdomme.

Du er ansvarlig for at registrere et hestehold i CHR, hvis:

  • Du selv har hestehold
  • Du ejer et stutteri, en rideskole eller en hestepension med forskellige hesteejere
  • Du ejer alle heste på et sted

 

Du kan registrere dit hestehold her.

Udover at registrere hestehold skal du stadig overholde gældende regler om mærkning med chip, identifikation af heste og hestepas. Herudover vil der på sigt komme krav om, at du også skal registrere flytninger af heste i CHR.

Har du spørgsmål til registrering i CHR? Kontakt miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen.