Kategoriarkiv: Jura

info

Selvstændige skal betale til barselsfond

Den seneste måned er der hos tusindvis af selvstændige tikket en opkrævning på 1.225 kroner ind i deres e-Boks. Opkrævningen kommer fra barselsordningen Barsel.dk – en ordning, som de selvstændige pr. januar 2021 er blevet en del af.

Indlemmelsen af de selvstændige i Barsel.dk – som er en del af finansloven – betyder, at selvstændige nu har mulighed for at få kompensation fra Barsel.dk – udover barselsdagpenge. Kompensationen svarer til det beløb, som også private arbejdsgivere kan få udbetalt fra Barsel.dk, når de udbetaler løn til deres ansatte på barsel.

Finansieringen af kompensation til de selvstændige sker via pligtige bidrag, som alle selvstændige med en årsindtægt højere end den maksimale dagpengesats (231.920 kroner i 2021) skal betale til barselsfonden én gang om året.

Bidragssatsen, som fastsættes i loven, lyder ved første indbetalingspligt i oktober 2021 på 1.225 kroner.

Årsopgørelsen bruges til beregning
Hvert år forud for opkrævningen vurderer Barsel.dk ud fra den selvstændiges årsopgørelse, om der skal betales bidrag. Det er resultatet fra årsopgørelsen for seneste, afsluttede indkomstår, der danner grundlag for vurderingen. Hvis Barsel.dk vurderer, at der skal betales bidrag, sendes en opkrævning i oktober.

Bidraget skal regnes med i det skattepligtige resultat, og der er derfor fradrag for bidrag til Barsel.dk.

Betalingen af bidrag er dog ikke ensbetydende med, at den selvstændige automatisk er berettiget til udbetaling af kompensation fra Barsel.dk. Årsindtægten har betydning for, hvor meget der kan opnås i kompensation fra Barsel.dk.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Mimi Shin Jensen.

Tilbagebetalingsfrist for rentefri momslån rykkes

Optog du et rentefrit momslån tilbage i 2020? Så skal du vide, at tilbagebetalingsfristen er blevet rykket til den 1. april 2022 som følge af en politisk aftale.

Oprindeligt skulle lånene fra 2020 have været tilbagebetalt enten den 1. november 2021 eller den 1. februar 2022.

Oversigt over tilbagebetalingsfrister

  • Hvis du har optaget dit lån i ansøgningsperioden den 5. maj til 6. juni 2020 eller den 17. november til 18. december 2020: Din nye tilbagebetalingsfrist er den 1. april 2022.
  • Hvis du har optaget dit lån i ansøgningsperioden den 17. marts til 14. april 2021: Din tilbagebetalingsfrist er den 1. april 2022.
  • Hvis du har optaget dit lån i ansøgningsperioden den 2. juni til 16. juni 2021: Din tilbagebetalingsfrist er den 1. november 2022.

 

Mulighed for afdragsordning
Hvis du fortsat har problemer med at overholde fristen for at tilbagebetale dit lån, er det muligt at indgå en afdragsordning med SKAT med en forlænget løbetid på helt op til 24 måneder og med en rente på 0,7 % i måneden.

Er du i tvivl, om hvornår du har optaget dit lån, og hvornår du senest skal tilbagebetale det? Så kan du finde et overblik på din skattekonto, når ændringerne snarest bliver implementeret her.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din egen rådgiver/konsulent eller juridisk konsulent Peter Sigvardt.

Interessentskabskontrakt kan gøre en stor økonomisk forskel

Har det interessentskab, som du deltager i, en kontrakt?

Det ser vi ofte, at I/S’er ikke har, særligt i de situationer hvor fællesskabet udelukkende drives af familiemedlemmer – måske fordi man som følge af relationen ikke finder en kontrakt nødvendig? Men en kontrakt er nødvendig!

Faktisk kan dét, at I/S’et er familieejet, netop være et argument for, at man skal have en kontrakt – for opstår der først uenigheder, kan de være ekstra svære at løse, fordi der er flere følelser og andre interesser med i spillet end i en mere professionel relation.

Når flere driver virksomhed sammen, kan der nemt opstå konflikter om selv – eller måske netop – de mest basale ting, og det kan en I/S-kontrakt afbøde.

Derfor bør der altid være en I/S-kontrakt, uanset om deltagerne er i familie med hinanden eller ej.

 

Afgørelser i Landsskatteretten understreger vigtigheden af en kontrakt
De seneste kendelser viser, at en kontrakt også kan være god at have i situationer, hvor der opstår uenigheder med Skattestyrelsen.

  • Første afgørelse omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en udtrædende deltagers tilgodehavende fra et I/S skulle anses for erhvervsmæssigt eller som et udlån motiveret af private interesser.

 

På baggrund af I/S’ets kontrakt endte Landsskatteretten med at konkludere, at tilgodehavendet var erhvervsmæssigt.

Hvis kontrakten ikke havde haft et punkt vedr. udbetaling af tilgodehavende ved udtræden – eller endnu værre: Hvis der ikke havde været en kontrakt – er det tvivlsomt, om sagen havde fået samme udfald, og den udtrædende deltager skulle sandsynligvis have hævet tilgodehavendet ud af virksomhedsordningen.

Kontrakten specificerede, at deltageren var berettiget til at få udbetalt sit tilgodehavende, og ikke mindst at I/S’et skulle have en passende frist til at foretage udbetalingen – og det var netop tiden, der gik mellem deltagerens udtræden og selve udbetalingen, der fik Skattestyrelsen til at overveje, om tilgodehavendet herved skiftede karakter til et privat udlån (som ikke kan indgå som et aktiv i virksomhedsordningen)

 

  • I den anden sag var stridspunktet en mellemregning mellem far og søn, hvor faren – som ejede 25 % af I/S’et – løbende havde dækket underskuddet i fællesskabet med egne midler.

 

Landsskatteretten afgjorde, at 75 % af det beløb, som faren havde udlånt til I/S’et, ikke kunne anses som et erhvervsmæssigt aktiv i virksomhedsordningen, og at der var tale om et udlån motiveret af private interesser.

I vurderingen lagde Landsskatteretten vægt på, at vilkårene for mellemregningen – herunder afviklingen heraf – ikke var reguleret i interessentskabskontrakten.

Havde dette forhold været indarbejdet i kontrakten, havde faren og sønnen sandsynligvis stået bedre. I/S-kontrakten kan ikke omkvalificere et privat udlån til at kunne ligge i virksomhedsordningen – men de seneste afgørelser på området viser, at en fyldestgørende I/S-kontrakt kan være tungen på vægtskålen, som får sagen til at tippe til skatteyders favør.

 

Stigende efterspørgsel på I/S-kontrakt fra pengeinstitutter: Det bør kontrakten indeholde
Ud over at en kontrakt kan være en hjælp, når der opstår uenigheder – internt i I/S’et og med Skattestyrelsen – begynder vi ligeledes hos Patriotisk Selskab at se eksempler på, at pengeinstitutterne sætter krav om, at der foreligger en I/S-kontrakt, hvis de skal låne penge ud til fællesskabet. Men hvad skal der stå i en kontrakt?

En I/S-kontrakt kan indeholde bestemmelser om nærmest hvad som helst og er ikke reguleret eller begrænset af nogen lovgivning. Det kan bl.a. være godt at lave aftaler om følgende punkter – som i øvrigt også er relevante at få med i en såkaldt ejeraftale, hvis man driver virksomhed i et A/S eller ApS:

  • Ledelsesforhold
  • Indskud af aktiver og kapital
  • Tegningsregel og hvem der forestår den daglige drift
  • Hvad daglig drift omfatter, og hvad der kun kan besluttes af alle interessenter
  • Arbejdstid, fordeling af arbejdsopgaverne og retten til at varetage andre opgaver, fx tillidshverv
  • Aflønning, fordeling af overskud og ”frynsegoder”
  • Feriepolitik
  • Værdifastsættelse af aktiver
  • Beskyttelse af minoritetsejere
  • Hvad skal der ske ved alvorlig sygdom og død?
  • Hvordan man træder ud af I/S’et
  • Regler for overdragelse af andele
  • Regler for optagelse af nye interessenter
  • Langsigtet strategi hvad angår konsolidering, generationsskifte, udvidelse af aktiviteter og nye deltagere
  • Konsekvenserne af at bryde interessentskabskontrakten
  • Konfliktløsning

 

Spørgsmål eller brug for hjælp?
Alt i alt kan det altså virkelig være dét værd at få lavet en I/S-kontrakt. Skal vi lave kontrakten for dig? Vi har masser af erfaring på området og kan hjælpe dig langt på relativt kort tid.

Kontakt juridisk seniorkonsulent Claus Munk.

Overvejer du at dyrke solceller?

Solenergi er på fremmarch, og på kort tid er solceller blevet et attraktivt alternativ til hvede, raps og andre afgrøder. Overvejer du at dyrke solceller, så vær med i vores nye netværk – vi starter den 14. september.

For mange lodsejere har solceller vist sig at være en god forretning, men erfaringerne viser også, at der er mange spørgsmål at tage stilling til, inden et solcelleprojekt sættes i gang – og også mange spørgsmål undervejs i processen.

Derfor opretter vi nu en netværksgruppe med fokus på netop solceller. Gruppen har første netværksmøde tirsdag den 14. september 2021, og du kan stadig nå at tilmelde dig.

Gruppen er både for medlemmer, som allerede har solcelleanlæg, og for medlemmer, der går med tanker om at etablere solcelleanlæg.

Der planlægges 2-3 møder om året, og møderne vil på skift blive afholdt hos de enkelte medlemmer. Det giver mulighed for at komme ud og opleve de forskellige anlæg og få et kig på de arealer, som tiltænkes solcelleanlæg.

Prisen for deltagelse i netværksgruppen er 6.000 kr. om året pr. medlem. Gruppen bliver faciliteret af Patriotisk Selskabs chefkonsulent Michael Mortensen og juridisk seniorkonsulent Claus Munk.

Første netværksmøde finder sted tirsdag den 14. september 2021 kl. 15.00 på Patriotisk Selskabs adresse, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ.

Vi forventer, at mødet slutter ca. kl. 18, hvor vi byder på en sandwich og lidt at drikke.

Skriv eller ring til chefkonsulent Michael Mortensen eller juridisk seniorkonsulent Claus Munk, hvis du vil være med.

Ny dom afslår brugen af +/- 15 % ved familieoverdragelse

Praksis ved familieoverdragelser af fast ejendom har hidtil været, at overdragelse kan ske til en pris, som fraviger den offentlige ejendomsvurdering med +/- 15 %. En ny dom fra Vestre Landsret slår imidlertid nu fast, at sælger – hvis der foreligger “særlige omstændigheder” – ikke har et retskrav på at anvende 15 %-reglen.

I mange år har det været praksis, at fast ejendom kan overdrages til en værdi, som højst er 15 % højere eller 15 % lavere end den omregnede kontantværdi af den seneste offentlige ejendomsvurdering. 15 %-reglen kan blandt andet anvendes ved gaveoverdragelser mellem forældre og børn og ved udlæg fra et dødsbo.

Reglen kan dog fraviges, hvis der foreligger “særlige omstændigheder”, og en ny dom fra Vestre Landsret slår nu fast, at sælger ikke har retskrav på at anvende +/- 15 %, hvis der foreligger sådanne særlige omstændigheder.

Hvornår foreligger der særlige omstændigheder?
Den nylige dom fra Vestre Landsret omhandler salg til børn på et tidspunkt, hvor der samtidig er en proces i gang om frivilligt salg til kommunen til en væsentligt højere værdi end 85 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Vestre Landsret fastslår, at hvis parterne på tidspunktet for overdragelse er bekendt med, at ejendommen har en højere værdi, så er der tale om ”særlige omstændigheder”, som udelukker muligheden for at handle til +/- 15 %.

Med Vestre Landsrets dom vil man altså ikke længere kunne støtte ret på tidligere afgørelser, som er truffet af Landsskatteretten, og som tilkender skatteyder et særligt retskrav på at anvende +/-15 %.

Dette gælder bl.a. de sager, hvor Landsskatten har givet skatteyder medhold i at kunne anvende Skatteministeriets værdiansættelsescirkulære, selvom der i forbindelse med handelen er optaget realkreditgæld, der overstiger overdragelsessummen.

Det gælder ligeledes sager, hvor Landsskatten har givet skatteyder medhold i at kunne anvende værdiansættelsescirkulæret i tilfælde, hvor ejendommen forinden overdragelsen er købt til en væsentligt højere værdi.

Det er endnu uvist, om den ovennævnte dom ankes videre til Højesteret, og det betyder derfor, at dommen lige nu er udtryk for gældende ret på området.

Det er forventningen, at Skattestyrelsen inden længe vil udsende et såkaldt styresignal.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Mimi Shin Jensen eller din egen konsulent.

Indefrossen ferie: Supplerende ferietillæg skal tælles med

Giver du dine medarbejdere et højere ferietillæg end den ene procent, som er fastsat ved lov?

Så skal du være opmærksom på en ny kendelse fra Voldgiftsretten om ferietillægget og overgangen til den nye ferielov.

Kendelsen handler om dine medarbejderes indefrosne ferie fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, og hvorvidt det supplerende ferietillæg for perioden skal udbetales til dine medarbejdere?

Det skal det!

Kendelsen fastslog, at den særlige situation med indefrysning af ferie ikke kan sidestilles med en opsigelse, hvor optjent ferie normalt kun afregnes med 12,5 procent.

Det betyder, at medarbejdere, der ikke er fratrådt fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, har krav på hele ferietillægget for perioden – både den ene procent fastsat ved lov og det supplerende tillæg.

Spørgsmål
Er du i tvivl om, hvordan du håndterer situationen? Så er du velkommen til at kontakte juridisk seniorkonsulent Bodil Just eller lønrådgiver Tina Christiansen.

Ny netværksgruppe om solceller starter til efteråret

Solceller kan være en god forretning, men der er mange spørgsmål at tage stilling til, inden et solcelleprojekt sættes i gang og også undervejs i processen. Derfor opretter vi nu en netværksgruppe med fokus på netop solceller. Gruppen starter til efteråret.

For mange lodsejere har det vist sig at være en god forretning enten at udleje jord til etablering af solceller eller selv at gennemføre større solcelleprojekter. Rundt om i landet er flere lodsejere allerede i gang med solcelleprojekter, og andre gør sig overvejelser. Samtidig er de firmaer, der står for anlæggene, på jagt efter brugbare arealer.

Alt i alt er der fra mange sider fokus på solceller. Det kan dog ofte være en længerevarende proces at få en aftale med et solcellefirma i hus. Der kan gå lang tid fra tanke til handling, og der er en række juridiske forhold og skattemæssige konsekvenser, du skal være opmærksom på.

Hertil kommer, at solceller som oftest også har stor bevågenhed lokalpolitisk og blandt naboerne, og denne udefrakommende interesse skal også tænkes ind i processen.

Alt i alt er etablering og drift af solcelleanlæg forbundet med en række overvejelser, som de fleste kan have god gavn af at drøfte med andre i samme situation.

Derfor etablerer vi nu en ny solcelle-netværksgruppe, hvor rådgivere fra Patriotisk Selskab og evt. eksterne rådgivere bidrager med viden, og hvor medlemmerne kan udveksle erfaringer og kendskab til solcellemarkedet, udfordringerne og dagligdagen med et solcelleanlæg på ejendommen.

Fakta om netværksgruppen om solceller

  • Den nye netværksgruppe er både for medlemmer, som allerede har solcelleanlæg, og for medlemmer, der går med tanker om at etablere solcelleanlæg.
  • Der planlægges 2-3 møder om året, og møderne vil på skift blive afholdt hos de enkelte medlemmer. Det giver mulighed for at komme ud og se de forskellige anlæg.
  • Prisen for deltagelse i netværksgruppen er 6.000 kr. om året pr. medlem.
  • Gruppen bliver faciliteret af Patriotisk Selskabs chefkonsulent Michael Mortensen og juridisk seniorkonsulent Claus Munk.

 

Solcelle-netværksgruppen starter til efteråret. Vil du være med, så kontakt
Chefkonsulent Michael Mortensen
Juridisk seniorkonsulent Claus Munk

Firmabiler kan konfiskeres ved vanvidskørsel

Vidste du, at den nye lov, som gør det muligt for politiet at konfiskere biler, der benyttes til vanvidskørsel, kan ramme dig, hvis din medarbejder kører vanvidskørsel i firmabilen?

Medarbejderen skal erstatte bilen, men …
Hvis din bil bliver konfiskeret, fordi en medarbejder har kørt vanvidskørsel i den, er medarbejderen som udgangspunkt erstatningspligtig, da handlingen er sket forsætligt. Det har ingen betydning, om medarbejderen er bekendt med loven. Det gælder, uanset om du ejer bilen, eller den er leaset.

Dog er det dig, der hænger på udgiften, indtil medarbejderen har erstattet bilen – det gælder også en eventuel regning fra leasingselskabet.

Du kan ikke på forhånd indgå en aftale med din medarbejder, om at medarbejderen – i tilfælde af at han er skyld i, at din bil bliver konfiskeret – skal svare bod eller skal betale en erstatning, udover hvad følger af de almindelige erstatningsprincipper.

Kan du fyre medarbejderen?
Som udgangspunkt ja – hvis medarbejderen har kørt vanvidskørsel i firmabilen og er skyld i, at bilen bliver konfiskeret, kan det betragtes som en tilsidesættelse af arbejdsgivers interesser og den loyalitetspligt, som påhviler medarbejderen – og du vil herved kunne opsige og i visse tilfælde bortvise medarbejderen uden varsel.

Hvis situationen er en anden; fx at medarbejderen er blevet dømt for vanvidskørsel i egen bil eller har kørt vanvidskørsel i din bil, uden at den er blevet konfiskeret – vil du kun i nogle tilfælde kunne fyre medarbejderen.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte juridisk seniorkonsulent Bodil Just.

Ansatte uden for EU: Ny lovgivning om husleje

Hidtil har det været fast praksis hos mange arbejdsgivere, at huslejen fra udenlandske praktikanter, driftsledere og fodermestre blev trukket på lønsedlen, inden lønnen blev udbetalt.

Den procedure er ikke længere tilladt.

I henhold til ny lovgivning skal udenlandske praktikanter, driftsledere og fodermestre fremover have udbetalt hele deres løn til en dansk konto.

Det betyder i praksis, at arbejdsgiveren ikke længere må trække huslejen på lønsedlen efter skat.

Huslejen skal opkræves efter lønudbetaling. Dvs. hele lønnen skal udbetales, og efterfølgende skal arbejdsgiver opkræve husleje og evt. kostpenge.

Den nye lovændring betyder også, at der bliver givet afslag på opholdstilladelse, hvis det anføres i kontrakterne, at der trækkes husleje på lønsedlen efter skat. Reglerne gælder også eventuelle madordninger, hvor der trækkes et beløb efter skat.

I verserende sager kan det derfor være nødvendigt at lave et tillæg til kontrakten.

Baggrund for den ændrede lovgivning
Regeringen ønsker, at udenlandske arbejdstagere, der udfører arbejde i Danmark, skal have deres løn udbetalt her i landet. For at sikre, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) kan vurdere, om en tilbudt løn og ansættelsesvilkår er sædvanlig, ønsker regeringen, at der kun indgår oplysning om aflønning, som reelt udgør kontantløn, dvs. løn som udbetales i form af lønkroner.

I opgørelsen af lønnen kan ikke medregnes værdien af fx kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren.

Reglerne omfatter opholdstilladelser efter udlændingeloven, altså medarbejdere uden for EU, herunder bl.a. fodermestre, praktikanter og personer under beløbsordningen.

Har du brug for rådgivning vedr. de nye regler, så kontakt lønrådgiver Tina Christiansen eller juridisk seniorkonsulent Bodil Just.

Skal dine børn eller andre i familien forkæles?

I 2021 må du give pengegaver på op til 68.700 kroner til nær familie. Giver du gaver til andre end nær familie, skal modtageren betale almindelig indkomstskat af gavens værdi.

Som forælder har du i 2021 mulighed for at give afgiftsfri gaver på op til 68.700 kr. til hvert af dine børn, stedbørn og børnebørn. Hvis modtagerne er svigerbørn, kan du i 2021 give op til 24.000 kr. i gave, uden at modtageren skal betale afgift.

Begge forældre kan give en afgiftsfri gave, men det er et krav, at hver forælder selv betaler sin gave – den ene forælder må ikke betale på den andens vegne. Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfri, så hvis kun den ene ægtefælle har råd til at give gaver, kan den formuende ægtefælle give en gave til den mindre formuende og derved sætte den mindre formuende i stand til også at give en gave til børn eller børnebørn op til den afgiftsfrie bundgrænse.

Det er også muligt at give gaver til forældre, stedforældre og bedsteforældre, så gavmildheden kan gå begge veje. Her er bundfradraget også 68.700 kr. pr. gavemodtager.

Giver du en større gave end bundfradraget, skal bl.a. børn, stedbørn, børnebørn og svigerbørn betale 15 % i gaveafgift af den del af gaven, som overstiger det afgiftsfri gavebeløb. Søskende, halvsøskende, børns samlevere og andre fjernere slægtninge betaler indkomstskat af gaver.

Det anbefales at udfærdige et gavebrev, så der ikke senere opstår tvivl om, hvorvidt der er tale om gave eller lån. Samtidig kan det eksempelvis tilkendegives i gavebrevet, om gaven skal være særeje for modtageren i en eller anden form, og om gavegiver betaler gaveafgiften.

Gaver over den afgiftspligtige bundgrænse skal anmeldes til SKAT senest den 1. maj i det følgende år, og gaveafgiften forfalder samtidig til betaling.

Vil du gerne give en større gave?
Hvis du gerne vil give en større gave, uden at modtageren skal betale gaveafgift, kan et rente- og afdragsfrit familielån måske være løsningen.

Hvis du de følgende år giver kontante gaver til lånemodtageren – fx op til grænsen for afgiftsfri gaver – kan lånemodtager vælge at benytte gavebeløbet til at afdrage på familielånet. Processen kan gentages hvert år, indtil familielånet er afviklet.

Det er vigtigt, at du som dokumentation for familielånet får udarbejdet et anfordringslån (gældsbrev), som er underskrevet af begge parter, samt at du – når lånet nedbringes – husker at få påtegnet gældsbrevet en ny saldo og nye underskrifter.

Det er desuden vigtigt, at du ikke på forhånd aftaler, at gælden afskrives årligt med et beløb svarende til beløbsgrænsen for afgiftsfri pengegaver. Gør du det, vil SKAT anse hele familielånet som en gave med den virkning, at der skal betales gaveafgift af den del af lånet, som overstiger beløbsgrænsen.

Husk desuden, at lånet forfalder til betaling ved långivers død. Dette bør der tages højde for i et testamente.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at udarbejde gave- og lånedokumenterne korrekt? Så kontakt chefjurist Rikke Bjerre Gade.