Kategoriarkiv: Miljø

Sidste chance for at søge om tilskud til miljø- og klimatiltag

Af miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen og miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen

Den sidste pulje for miljø- og klimateknologi er netop åbnet for ansøgninger, så hvis du har miljø- og klimatiltag på tegnebrættet, er det nu, du skal have sendt en ansøgning om tilskud afsted. Landbrugsstyrelsen tager imod ansøgninger indtil 10. januar 2023.

Du kan søge om tilskud til projekter, der skal:

  • Fremme dyrevelfærden i farestalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra grisestalde, kvægstalde eller fjerkræsstalde
  • Reducere energiforbruget i fjerkræsstalde eller gartnerier
  • Reducere pesticidforbruget i planteavl, kartoffelavl eller gartnerier
  • Reducere næringsstofforbruget i gartnerier

 

Du kan se den fulde liste over tilskudsberettigede teknologier nederst i artiklen. Den rummer teknologier til bl.a. gyllekøling, luftrensning, sprøjtestyring og teltoverdækning.

Hold ansøgningen simpel
Modsat tidligere er der i denne sidste ansøgningsrunde ikke mulighed for at ændre i projektet, når først ansøgningen er indsendt. Derfor anbefaler vi, at du holder din investering så simpel som muligt og sætter dig grundigt ind i, hvad den indebærer. På den måde minimerer du risikoen for at få investeret i noget under realiseringen af projektet, som ikke ligger inden for rammerne af tilsagnet om tilskud.

Vær desuden opmærksom på, at projektet skal være gennemført senest to år efter ansøgningstidspunktet.

Mindstebeløb for projekter
Tilskuddet udgør 40 procent af en på forhånd fastsat standardomkostning for den enkelte teknologi. Det er altså ikke nødvendigt at have indhentet konkrete tilbud på de ønskede tiltag forud for ansøgningen.

For hvert indsatsområde er der i ordningens bekendtgørelse angivet et minimumsbeløb for projektets samlede standardomkostning – enten 100.000, 300.000 eller 500.000 kr. Søger du f.eks. om tilskud til teknologier, der skal reducere pesticidforbruget i din planteavl, skal de i standardomkostninger samlet være prissat til minimum 300.000 kr.

Den fulde liste over tilskudsberettigede teknologier
Vi har pløjet os igennem ordningens endelige teknologiliste for at kunne give dig et overblik. Nedenfor ser du den komplette liste over tilskudsberettigede teknologier. Alle krav og specifikationer finder du i bilag 1 til tilskudsordningens bekendtgørelse her.

Planteavl
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Sprøjtestyring med on/off tildeling eller med både variabel og on/off tildeling
  • Kortlægning og monitorering af ukrudt
  • Båndsprøjtning i rækkeafgrøder
  • Sensorbaseret udstyr til sprøjte
  • Robotbaseret såning og ukrudtsbekæmpelse
  • Lugerobot til ukrudtsbekæmpelse
  • Kornradrenser
  • Radrenser
  • Optrækning og blotlægning af rodukrudt
  • Luftudstyr til sprøjtebom

 

Kartoffelavl
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Mekanisk vækststandsning
  • Aftopning og afbrænding
  • Kartoffelradrenser
  • Ukrudtsrensning og vækststandsning

 

Griseproduktion
Til omstilling til løsgående søer i farestalde:

  • Faresti til løsdrift

 

Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Gyllekøling med linespil eller rørudslusning (slagtegrise samt søer og smågrise)
  • Kemisk luftrenser, enten med to trin, altså en kombination af syre og base, eller ét trin med syreopløsning (slagtegrise, smågrise og diegivende søer samt drægtige søer)
  • Biologisk luftrenser (slagtegrise, smågrise og diegivende søer samt drægtige søer)
  • Punktudsugning med luftrensning (konventionel stald eller intelligent konceptstald for slagtegrise)
  • Teltoverdækning til gyllebeholder
  • Gylleforsuring (slagtegrise)

 

Æg- og fjerkræsproduktion
Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Gødningsbånd (hønse- og opdrætsstalde)
  • Gylletank (hønse- og opdrætsstalde)
  • Teltoverdækning til gyllebeholder

 

Til reduktion af energiforbruget:

  • Lavenergiventilation (opdræts-, hønse- og slagtekyllingestalde)
  • LED-lys (opdræts-, hønse- og slagtekyllingestalde)
  • Opvarmning (fjerkræsstalde)
  • Varmeveksler (opdræts- og slagtekyllingestalde)
  • Gastæt opbevaring af foderemner

 

Kvægproduktion
Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Fasefodring efter mælkemængde eller efter mælkens sammensætning (malkekvæg)
  • Fasefodring med kraftfoder (malkekvæg)
  • Overvågningsremme (malkekvæg)
  • Teltoverdækning til gylletank (malkekvæg og slagtekalve)
  • Udstyr til automatisk udfodring (malkekvæg)
  • Gylleforsuring (malkekvæg og slagtekalve)
  • Gummimåtter til fast drænet gulv (malkekvæg og slagtekalve)

 

Gartneri
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Markise over frugt og bær
  • Tunneler eller plasthus (bær og grøntsager)
  • Lugerobot til ukrudtsbekæmpelse
  • Sensorbaseret udstyr til sprøjte
  • Udstyr til sensorafblænding af dyser på tågesprøjter (frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Tunnelsprøjte med recirkulering
  • Mekanisk ukrudtsbekæmpelse (frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Klimastation til varsling af sygdomme og skadedyr (grøntsager, frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Kølerum med kontrolleret atmosfære (grøntsager, frugt og bær)
  • CA-lagringskasser (grøntsager, frugt og bær)

 

Til reduktion af energiforbruget:

  • Gardiner til isolering (væksthus)
  • Højisolerende (evt. to- eller flerlags-) dækkemateriale (væksthus)
  • Klimacomputer (væksthus)
  • LED-belysning (væksthus)
  • Elektroniske højtryksnatriumlamper til belysning (væksthus)
  • Varmepumpe til opvarmning (væksthus)

 

Til reduktion af næringsstofforbruget:

  • Gødningsblander og gødningscomputer (grøntsager, krydderurter, bær og potteplanter i væksthus og udplantningsplanter og planteskolekulturer i væksthus eller på containerplads)
  • Gødningsudlægger til såmaskinen

 

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til tilskudsordningen eller din ansøgning, er du velkommen til at kontakte miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen eller miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen.

Bevæg dig i en mere bæredygtig retning – sammen med ligesindede

Hvis du ønsker at udvikle din bedrift i en grønnere retning, så kom med i Patriotisk Selskabs nye netværksgruppe om bæredygtighed. Det bliver et fagligt forum, hvor vi skal lære nyt og kan dele vores tanker og strategier om bæredygtighed i landbruget.

I fællesskab skal vi blive klogere på emner som f.eks. klimaregnskaber, dyrkningsformer og ledelse. Patriotisk Selskab byder ind med faglige indlæg fra både interne og eksterne konsulenter, og sideløbende forventes netværkets medlemmer at deltage aktivt og dele egne overvejelser og erfaringer med gruppen.

Hvad får du ud af at være med?
Vi er stadig i begyndelsen af den bæredygtige omstilling, og kravene om klimaregnskaber og grøn udvikling vil kun være tiltagende i fremtiden. Derfor er her en mulighed for at komme på forkant med den grønne dagsorden og hente både konkrete værktøjer til dit daglige arbejde og inspiration til nye områder, du kan begynde at arbejde med.

Netværkets medlemmer vil være med til at sætte dagsordenen for møderne, men vi kunne f.eks. tage emner som disse op:

  • Klimaregnskab og miljøtiltag
  • ESG-afrapportering
  • Dyrkningsformer
  • Ledelse, strategi og økonomi
  • Arbejdsmiljø

 

Praktisk info om netværksgruppen
Netværksgruppen sammensættes på tværs af produktionsformer, så uanset om du arbejder med planteavl, svineproduktion, skovbrug eller noget helt fjerde, er du meget velkommen. Vi starter op i vinteren 2022/2023 med et møde hos Patriotisk Selskab i Odense, hvor vi skal lære hinanden at kende og drøfte, hvilke emner der skal være på programmet til vores første møder.

Derefter afholdes møderne skiftevis fysisk og online, således at der årligt bliver to kortere møder online og to fysiske heldagsmøder. De fysiske møder afholdes på skift ved medlemmerne, hvor værten får lov til at vise rundt på sin bedrift. Gruppens medlemmer får selv indflydelse på, hvilke emner der tages op, og til hvert møde vil der være en ”bordet rundt”, hvor medlemmernes egne udfordringer og erfaringer med arbejdet med bæredygtig omstilling drøftes.

Et års medlemskab af netværksgruppen koster 6000 kr. plus moms. Dagens vært ved de fysiske møder påtager sig udgifterne til forplejning.

Spørgsmål og tilmelding
Der er plads til højest 15 medlemmer i netværksgruppen, så skynd dig at give os en melding, hvis du ønsker at være med.

Tilmelding og spørgsmål rettes til miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen, som bliver netværksgruppens facilitator.

Nu kan du søge om tilskud til sløjfning af brønde og boringer

Har du en spøgelsesbrønd eller en nedlagt boring på din grund, kan du nu søge om tilskud til at få den lukket forsvarligt.

Indtil den 14. oktober 2022 kan bl.a. private lodsejere søge om tilskud til at sløjfe ubenyttede brønde og boringer for at beskytte grundvandet mod sprøjtemidler og andre forurenede stoffer, som kan sive ned gennem jorden. Tilskudsordningen gælder også for brønde og boringer, som ikke er blevet lukket forsvarligt.

Puljen, som er finansieret af Drikkevandsfonden, lyder i år på to millioner kroner og kan ansøges gennem Miljøstyrelsen her.

Tilskud uddeles efter først-til-mølle-princippet
For at blive taget i betragtning til at modtage tilskud er det en betingelse, at den ubenyttede brønd eller boring til indvinding af grundvand ligger inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller i et område med særlige drikkevandsinteresser. Er du i tvivl om, hvorvidt din brønd eller boring ligger inden for et af disse områder, kan du se det ved at tilgå puljens MiljøGIS. Det kan du læse mere om i Miljøstyrelsens vejledning her.

De ansøgninger, som opfylder dette krav, vil blive prioriteret efter ansøgningstidspunktet. Med andre ord uddeles tilskuddet efter først-til-mølle-princippet.

Spørgsmål
Har du spørgsmål eller brug for vejledning i forbindelse med din ansøgning, er du velkommen til at kontakte miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen, miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen, juridisk seniorkonsulent Claus Munk eller virksomhedsrådgiver Carsten Hansen. De sidder alle i vores BNBO-gruppe.

Strenge regler for jord- og stendiger

Er der et jord- eller stendige på din ejendom? Så er det formentlig beskyttet efter museumsloven, hvilket betyder, at du ikke må ændre eller fjerne diget.

Herudover skal du også være opmærksom på, om der HAR været et dige eller er blevet ændret på et dige, før du overtog din ejendom. Ifølge museumsloven er det nemlig den nuværende ejers ansvar at berigtige et ulovligt forhold; det vil i dette tilfælde sige at reetablere et dige, der er fjernet eller ændret i strid med loven.

Hvis kommunen opdager, at et dige på din ejendom er fjernet eller ændret, vil du blive kontaktet vedrørende et tilsynsbesøg, som kan munde ud i et påbud – enten om at du søger dispensation, eller at du sørger for en reetablering.

Sidstnævnte kan blive tidskrævende og dyrt. Og hvis du ikke følger påbuddet, kan det i værste fald føre til en politianmeldelse, eller at kommunen selv reetablerer diget på din regning.

Få foretaget en screening for diger m.m.
Patriotisk Selskab anbefaler derfor: Hvis du påtænker at købe en ejendom eller et areal, så få foretaget en screening for offentlige registreringer som sten- og jorddiger, inden du skriver under på købsaftalen. På den måde kan du på forhånd lave en aftale med sælger om fx reetablering af et dige, hvilket er bedre end at komme tilbage til sælger, efter handlen er indgået.

Vi tilbyder en hurtig screening af de arealer, som du påtænker at købe. Vi kigger på, om der er fortidsminder som sten- og jorddiger, og vi tjekker også, om der er andre forhold, som kan få betydning for dig som fx §3-natur, forurening og boringsnære beskyttelsesområder.

Dispensation kræver god begrundelse
Et dige er en menneskeskabt linjeformet forhøjning af sten, jord eller lignende, som førhen havde til formål at markere administrative ejendomsskel i landskabet.

Hvis du ønsker at lave en ændring på dit dige, skal du som udgangspunkt søge kommunen om dispensation. Du skal fx have en dispensation, hvis du vil trække stød og rødder op på et dige, eller hvis du vil gødske eller bruge bekæmpelsesmidler på diget. Du må heller ikke højtryksspule et stendige uden dispensation.

Reglerne om dispensation bliver administreret meget restriktivt, og det er ikke en god nok begrundelse, at du vil ændre diget pga. en økonomisk eller jordbrugsfaglig interesse.

Dom fra februar 2022, hvor landmanden fik medhold
Hvis der har været et dige på din ejendom, som er blevet nedlagt, skal anklagemyndigheden kunne bevise, at diget har været der. En dom fra Landsretten fra februar 2022 viser, at anklagemyndigheden har svært ved dette, hvis sagen udelukkende baseres på den landsdækkende højdemodel.

Det var Slots- og Kulturstyrelsen, der tiltalte en landmand for ulovligt at have fjernet et beskyttet dige, selvom landmanden påstod, at der aldrig havde været et dige på det pågældende sted. I første omgang blev landmanden dømt til reetablering af diget i Byretten, men da han ankede dommen til Landsretten, fremlagde han en erklæring fra et landinspektørfirma, som sagde, at man ikke udelukkende kan basere sin sag på de landsdækkende højdemodeller. Højdemodellerne kan være meget upræcise, især når der er en tæt bevoksning på strækningen. Et lukket kronedække af træer og buske kan nemlig være med til at give en forskydning i højden på højdemodellen. Landsretten lagde vægt på erklæringen fra landinspektørfirmaet og afgjorde, at der ikke kan have været et dige med de pågældende dimensioner.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, eller skal vi lave en screening af de arealer, du påtænker at købe? Så kontakt natur- og miljørådgiver Thyge Feldskou Autzen.

Miljøledelse med din telefon – så nemt kan det gøres

Har du styr på miljøledelsen på din bedrift?

I over et år har det været et krav, at alle IE-husdyrbrug skal have miljøledelse samt vedligeholdelses- og reparationsplaner. Vi kan samle det hele for dig i vores app!

Kontakt miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen eller Kamilla From-Nielsen, hvis du vil vide mere.

Skræddersyet til dig
Hvis du vælger at leve op til lovgivningen med Patriotisk Selskabs app, vil vi starte med at aftale et intromøde med dig, hvor vi bl.a. hjælper dig med at fastlægge dine miljømål for det kommende år.

Herefter laver vi en skræddersyet profil til dig i appen med dine miljømål. I appen får du:

  • Overblik over dine miljømål.
  • En notifikation, når du skal kontrollere et miljømål. Det kan fx være, at du skal tjekke vandmåleren, at drikkevandshanerne ikke drypper eller at affaldshåndteringen er korrekt – men det afhænger af, hvilke miljømål du har sat. Når du har foretaget kontrollen, kan du tage et billede med appen – fx af vandmåleren – og skrive en kommentar.
  • Flydelagskontrol og kontrol af reparations- og vedligeholdelsesplaner. Her får du også en notifikation, når der er noget, du skal kontrollere.
  • Mulighed for at inddrage dine medarbejdere i kontrollen – måske er det en medarbejder, der skal have en notifikation på sin telefon i stedet for dig?
  • Mulighed for nemt at vise kommunen, at du lever op til lovgivningen, hvis du får et tilsynsbesøg.

 

I forbindelse med indberetningen af din miljøledelse til kommunen trækker Patriotisk Selskab en rapport til dig, som viser, at du har opfyldt kravet om miljøledelse m.m.

Pris
Du kan få ejendomstilpasset miljøledelse i Patriotisk Selskabs app til 500 kr. om måneden pr. site, hvis du er medlem af Patriotisk Selskab. Med i prisen får du et årligt møde med en konsulent fra Patriotisk Selskab, der hjælper dig med at fastsætte miljømål for det kommende år og tilpasse din profil i appen herefter.

Det eneste, du selv skal gøre, er at registrere dine kontroldata i appen.

Nysgerrig?
Er du nysgerrig på vores digitale og simple løsning til at opfylde kravet om miljøledelse m.m.? Så kontakt en af vores miljøkonsulenter og hør mere:

På forkant med klimadagsordenen

Tre af vores konsulenter har været på efteruddannelse i det digitale værktøj ESGreen Tool for at komme på forkant med fremtidens miljøkrav.

Mette Dyrup Truelsen, Lone Bendixen og Anders Holm Rasmussen er blandt de allerførste, som er blevet certificeret til at beregne klimaaftryk med ESGreen Tool. Det er et digitalt værktøj, som vi ikke kun bruger til at beregne din bedrifts aktuelle udledning af CO2-ækvivalenter, men som også kan bruges til beregninger af, hvilken effekt konkrete tiltag vil have på dit klimaregnskab. Det kunne f.eks. være etableringen af et luftrensningsanlæg i stalden, nedmuldning af halm eller tilsætning af nitirifikationshæmmere til gyllen. Og så regner vi naturligvis også på økonomien i det!

Hvorfor er et klimaregnskab relevant?
Du får ikke bare et tal på, hvor mange CO2-ækvivalenter din bedrift udleder. Vi udpeger også de lavthængende frugter, hvor du med en mindre indsats vil kunne se store effekter i dit klimaregnskab, og de længere træk, du med fordel kan begynde at lægge frø ud til. Vi regner på, hvad det vil koste dig, og hvad du kan hente hjem – både i sparet drivhusgas og kroner.

Er du i tvivl om, hvordan arbejdet med klimaaftryk er relevant for netop din bedrift, kan vores konsulenter også vejlede om det. Som udgangspunkt bliver arbejdet med ESG og klimaaftryk kun mere aktuelt i takt med, at:

  • Bankerne fra 2023 skal indberette deres kunders CO2-aftryk til Finanstilsynet
  • Arealstøtten ændres fra 2023, hvor der bl.a. indføres “eco-schemes”
  • Der er en CO2-afgift på vej, som vi endnu ikke kender omfanget og betydningen af

 

Det kan du læse mere om i denne artikel.

En af flere metoder til at beregne klimaaftryk
ESGreen Tool er den seneste tilføjelse til vores repertoire af miljø- og klimaværktøjer. Vores konsulenter har flere forskellige metoder til at beregne klimaaftryk og arbejde med natur- og miljøforbedrende tiltag.

Vi bruger også ConTerras klimaregnskabsmodel, der p.t. er den eneste på markedet, som kan inkludere skov i beregningen af klimaaftryk. Og Nordic Green Solutions, som kan bidrage til en ESG-rapport på driftsgrene som udlejning og energikilder. Det er også muligt at få besøg af en af vores konsulenter til et Naturtjek, som munder ud i konkrete forslag til at forbedre forholdene for naturen på netop din ejendom.

Hvad der er relevant for dig, afhænger af dine ønsker og din bedrifts sammensætning.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til ESGreen Tool eller vores andre metoder til at beregne klimaaftryk og arbejde med miljøforbedrende tiltag, er du velkommen til at kontakte miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen, økonomikonsulent Lone Bendixen eller økologikonsulent Anders Holm Rasmussen. Med udgangspunkt i dine ønsker og din bedrifts sammensætning tager vi dialogen om, hvilke beregningsmetoder og tiltag, der er mest relevante for dig.

Få et Naturtjek og konkrete idéer til naturforbedringer

Vores natur- og miljørådgiver Thyge Feldskou Autzen er netop vendt tilbage fra skolebænken, hvor han er blevet certificeret til at lave Naturtjek.

”Et Naturtjek giver et godt overblik over, hvordan naturen på ens ejendom bedst tilgodeses,” forklarer Thyge Feldskou Autzen, som er glad for sit nye redskab. Han kan bruge det til at give helt konkrete forslag til at optimere forholdene for naturen på din bedrift.

”Fokus er altid på, hvilken indsats der giver størst effekt for naturen og biodiversiteten og samtidig hænger sammen med din driftspraksis,” uddyber han.

Markvandring på din ejendom
Foruden Thyge Feldskou Autzen laver også vores planteavlsmedarbejder Erik Willadsen Naturtjek. Du kan få besøg af en af konsulenterne til en markvandring. Her drøfter I sammen de naturtyper, I finder på netop din ejendom.

Efterfølgende får du en opsamlende samtale og en kort rapport med oversigtskort, billeder og beskrivelser af naturværdierne på din jord samt konkrete idéer til, hvordan du kan forbedre forholdene for naturen.

Spørgsmål
Hvis du er interesseret i et Naturtjek eller har spørgsmål om tilbuddet, er du velkommen til at kontakte natur- og miljørådgiver Thyge Feldskou Autzen eller planteavlsmedarbejder Erik Willadsen.

Indgå en frivillig BNBO-aftale og få fuld erstatning

Af miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen, Patriotisk Selskab

Hvis der er et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) på din ejendom, opfordrer vi hos Patriotisk Selskab på det kraftigste til, at du tager kontakt til kommunen eller vandværket inden udgangen af 2022.

Året ud kan du nemlig indgå en frivillig aftale med fuld erstatning. Det vil – med baggrund i de overtaksationskendelser, vi kender til – svare til en erstatning på ca. 60 % af det påvirkede areals handelsværdi plus erstatning for eventuelle driftsmæssige ulemper på arealet.

Mange har indtil videre undladt at tage initiativ til en frivillig aftale, blandet andet pga. usikkerhed om BNBO-lovens lovlighed. Men det er desværre en usikker vej at gå, idet du risikerer at miste muligheden for at få fuld erstatning, hvis du ikke gør noget inden udgangen af 2022.

Som det mindste bør du indlede kontakten til kommunen/vandværket. Det burde være nok til at bevare muligheden for at opnå fuld erstatning, også selvom du ikke får nogen frivillig aftale i hus inden udgangen af året.

Efter 2022
Efter 2022 vil der sandsynligvis komme en kompensationsordning i stil med den nuværende 25-meters beskyttelseszone-ordning, hvor man ikke må sprøjte i zonen, og kompensationen for 25-meters zonen ligger på 482 kr. pr. boring om året (beløbet i 2022).

Kompensationsordningen vil falde ind under de minimis-reglerne, der for landbrugssektoren betyder, at en bedrift højst må modtage 20.000 euro i kompensation over tre år.

Frivillig aftale med løbende kompensation
De minimis-reglerne gælder også, hvis du indgår en frivillig aftale, der indebærer løbende kompensationsudbetalinger – fx en forpagtningslignende aftale, hvor vandværket betaler et beløb til dig hvert år.

Det bliver et problem, hvis du når loftet for kompensation inden for en treårig periode. Måske har du modtaget større beløb i år eller sidste år – eksempelvis corona-kompensation – som kan medføre, at loftet overskrides, hvis du modtager for meget i BNBO-kompensation i 2023?

Skal du betale skat?
Hvis du indgår en frivillig aftale med fuld erstatning, vil erstatningen sandsynligvis være skattefri.

Indgår du derimod en frivillig aftale med løbende kompensationsudbetalinger, skal du formentlig betale skat af kompensationen. Ender du under den kommende kompensationsordning for BNBO’er, forventes kompensationen også at blive skattepligtig.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning om kontakten til kommunen og vandværket, er du velkommen til at kontakte:

Stop for dyrkning af alle § 3-områder

Plejer du at pløje, sprøjte eller gødske en eng eller en strandeng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3?

Det er ikke længere tilladt. Intensiv landbrugsdrift er fra den 1. juli 2022 blevet forbudt på alle § 3-beskyttede arealer.

Søg dispensation eller erstatning
Hvis den nye lovgivning rammer din økonomi særligt hårdt, kan du måske opnå dispensation til fortsat drift eller erstatning.

Du kan søge via dette ansøgningsskema.

Spørgsmål eller brug for hjælp?
Kontakt miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen eller Mette Dyrup Truelsen.

Tilskudsordning til miljø- og klimateknologi udskudt igen

Mange landbrugsvirksomheder har planer om at søge tilskud til miljø- og klimateknologi i år. Tilskudsordningen skulle oprindeligt have været åbnet nu, men den seneste melding fra Landbrugsstyrelsen er, at ordningen ventes at åbne i midten af oktober og lukke igen i slutningen af november.

Forsinkelsen skyldes, at det trækker ud med afklaringen af en række juridiske aspekter, der er væsentlige for tilskudsordningen.

Om tilskudsordningen – dét ved vi
Bekendtgørelsen for tilskudsordningen er endnu ikke på plads, men vi ved, at der kan søges om 40 % tilskud til en række enkeltstående miljø- og klimateknologier, som har en dokumenteret effekt.

Ordningen henvender sig både til planteavlere, kartoffelavlere, gartnerier, svineproducenter, kvægproducenter og æg-/fjerkræproducenter.

I 2022 er der sat 244 millioner af. Indsatsområderne er at:

  • Fremme dyrevelfærd ved omstilling til løsgående søer i farestalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra svinestalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra kvægstalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra stalde til æglæggende høns og fjerkræstalde
  • Reducere energiforbruget i stalde til æglæggende høns og fjerkræstalde
  • Reducere pesticidforbruget i planteavl
  • Reducere pesticidforbruget ved vækststandsning af kartofler
  • Reducere pesticidforbruget i gartneri
  • Reducere energiforbruget i gartneri
  • Reducere næringsstofforbruget i gartneri

 

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen eller Kamilla From-Nielsen.