Kategoriarkiv: Miljø

Tilskudsordning til miljø- og klimateknologi udskudt igen

Mange landbrugsvirksomheder har planer om at søge tilskud til miljø- og klimateknologi i år. Tilskudsordningen skulle oprindeligt have været åbnet nu, men den seneste melding fra Landbrugsstyrelsen er, at ordningen ventes at åbne i midten af oktober og lukke igen i slutningen af november.

Forsinkelsen skyldes, at det trækker ud med afklaringen af en række juridiske aspekter, der er væsentlige for tilskudsordningen.

Om tilskudsordningen – dét ved vi
Bekendtgørelsen for tilskudsordningen er endnu ikke på plads, men vi ved, at der kan søges om 40 % tilskud til en række enkeltstående miljø- og klimateknologier, som har en dokumenteret effekt.

Ordningen henvender sig både til planteavlere, kartoffelavlere, gartnerier, svineproducenter, kvægproducenter og æg-/fjerkræproducenter.

I 2022 er der sat 244 millioner af. Indsatsområderne er at:

  • Fremme dyrevelfærd ved omstilling til løsgående søer i farestalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra svinestalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra kvægstalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra stalde til æglæggende høns og fjerkræstalde
  • Reducere energiforbruget i stalde til æglæggende høns og fjerkræstalde
  • Reducere pesticidforbruget i planteavl
  • Reducere pesticidforbruget ved vækststandsning af kartofler
  • Reducere pesticidforbruget i gartneri
  • Reducere energiforbruget i gartneri
  • Reducere næringsstofforbruget i gartneri

 

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen eller Kamilla From-Nielsen.

Åbent minivådområde

Overvejer du at etablere et minivådområde? Men savner du eksempler på processen? Og at se et endeligt resultat? Så er det nu, du har chancen!

13 landmænd står klar til at vise deres minivådområde frem her i juni – de fleste den 15. juni, men enkelte minivådområder holder også åbent hus på andre datoer. Se oversigten over åbne minivådområder her.

Her kan du tilmelde dig et eller flere Åbent minivådområde-arrangementer.

Gratis rådgivning om dit kommende minivådområde fra Patriotisk Selskab
Du kan søge tilskud til at etablere et minivådområde til og med den 30. september. Landbrugsstyrelsen har netop åbnet for ansøgninger.

Husk, at Patriotisk Selskab tilbyder gratis rådgivning om dine muligheder som en del af oplandskonsulent-samarbejdet.

Kontakt oplandskonsulent og natur- og miljørådgiver Thyge Feldskou Autzen.

Fjernvarme Fyn efterspørger pile- og poppelflis fra ultimo 2023

Fjernvarme Fyn er i gang med at etablere et nyt biomasseanlæg i Odense C. Anlægget forventes at have ”first fire” ultimo 2022 og skal i første omgang køre på skovflis, som skaffes fra nærområdet.

Ønsket om at fyre med lokalt produceret flis kommer til at øge efterspørgslen, men ikke kun på skovflis. Det nye anlæg kommer nemlig til at kunne udnytte den forhøjede fugtighed, som er at finde i pile- og poppelflis. Fugtindholdet i skovflis er på ca. 38 procent, men da anlægget kører bedst ved brændsler med et fugtindhold på 45 procent, kunne det være oplagt at iblande poppel- og pileflis.

Fjernvarme Fyn har derfor et ønske om at kunne supplere den tørre flis med pile- og poppelflis og leder i øjeblikket efter kommende leverandører. Kunne det være dig?

Hvornår og hvor meget?
Estimatet er, at der kommer til at mangle flis til biomasseanlægget fra 4. kvartal 2023.

I første omgang vil det forventede årlige forbrug af flis til biomasseanlægget være 170.000 tons. Senere overvejes det at tilkoble et turbineanlæg, hvilket vil få det årlige forbrug til at stige til ca. 220.000 tons flis. Heraf kunne op til 40.000 tons være pile- eller poppelflis. Det svarer til et dyrkningsareal på årligt ca. 2.000 ha (20 tons/ha – energipil).

Brug for hjælp?
Overvejer du at dyrke poppel eller pil? Så er du velkommen til at kontakte natur- og miljørådgiver Thyge Feldskou Autzen.

Vil du vide mere om det nye biomasseanlæg på Fyn? Kontakt kommerciel chef Morten Brunse, Fjernvarme Fyn, på 2443 1273 eller mob@fjernvarmefyn.dk

Bliv klar til CO2-afgiften, CAP’en og ESG-rapporteringen

Af miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen, Patriotisk Selskab

ESG og klimaregnskaber er blandt de varmeste emner på landbrugets dagsorden i øjeblikket. Er det nu, du skal hoppe med på bølgen, eller skal du vente, til du bliver ”tvunget” til det af ny lovgivning, af banken eller af aftagerne til dine produkter?

Det kommer helt an på dig og din virksomhed. For nogen vil det være bedst at vente, for andre vil der være en gevinst forbundet med at gå i gang nu. Mange er allerede i fuld gang, har høstet de første gevinster og står nu og overvejer næste skridt.

CAP, CO2-afgift og nyt krav til bankerne
Udviklingen går stærkt, og vi ser ind i:

  • Et lovkrav til bankerne om, at de fra 2023 skal indberette deres kunders CO2-aftryk til Finanstilsynet – hvilket selvfølgelig medfører en større interesse hos banken for din virksomheds CO2-udledning.
  • En CAP-plan, der fra 2023 lægger op til en mere grøn og bæredygtig produktion som en betingelse for at modtage støtte.
  • En CO2-afgift, som vi endnu ikke kender betydningen og omfanget af.

 

ESG: Grønne regnskaber i ny og udvidet form
Hos Patriotisk Selskab er det ikke noget nyt at måle på miljøforholdene i landbrugsvirksomheder. I 1990’erne udarbejdede vi gennem flere år grønne regnskaber for medlemmer, der gerne ville være skarpere på ressourceforbruget i deres virksomhed, fx forbruget af olie, diesel, vand, varme og el.

ESG-rapportering er en renæssance af de grønne regnskaber i en ny og udvidet form, hvor CO2-aftryk, medarbejdertrivsel, ledelse m.m. også belyses.

Det behøver ikke være så svært. Landbruget gør mange ting rigtigt. Udover at skabe fødevaresikkerhed og sikre arbejdspladser, scorer vi i Danmark højt på parametre som dyrevelfærd, kvalitet og arbejdsforhold. Første step i ESG-rapporteringen kan være at skrive ned, hvad din virksomhed allerede gør for at leve op til ESG.

Brug et klimaregnskab til at reducere CO2-aftrykket
Med et klimaregnskab får du et bedre kendskab til din virksomheds CO2-udledning fra hver enkelt driftsgren og aktivitet, og det bliver tydeligt, hvad der skal til, for at du kan mindske det samlede CO2-aftryk. Inden du går i gang med at reducere CO2-aftrykket, er det muligt at regne på forskellige scenarier: Hvilke virkemidler kan give den største reduktion og gevinst for din virksomhed? Beregningen kan samtidig være en indikator for, hvordan den kommende CO2-afgift vil påvirke dig.

Vi afventer med spænding en politisk udmelding om, hvordan CO2-afgiften skal beregnes, hvor dyr den bliver – og om virksomhedens samlede aktiviteter tages i betragtning, når afgiften skal beregnes, så virksomheder med eksempelvis meget natur eller skov, biogas, solceller, vindmøller m.v. får ”rabat”.

Flere muligheder i banken med klimaregnskab
En anden fordel ved et klimaregnskab er, at det åbner døre for dig i banken. Bankerne er klar med fordelagtige produkter til grønne virksomheder med henblik på at fremme den grønne omstilling hos kunderne.

Vælg den rigtige klimaberegningsmodel
Der er forskellige klimaberegningsmodeller på markedet, og du skal finde den model, der bedst matcher dine driftsgrene og sammensætningen af din virksomhed.

Det kan Patriotisk Selskab hjælpe dig med. Vi kan også hjælpe dig med at omsætte klimaberegningen til konkret handling og forandring i din virksomhed.

Spørgsmål? Kontakt miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen.

Forbedring af klimaaftryk kræver økonomisk bæredygtighed

I takt med at menneskets klimaaftryk bliver større og større, og klima og bæredygtighed får stadig større opmærksomhed i hele verden, stilles der krav til landbruget om at gøre noget nu.

Og det er der noget, der tyder på, at landmændene godt ved, kan vores direktør Christian H. Vesterager konstatere. I hvert fald måtte han i sidste øjeblik træffe beslutning om at ændre adressen for Patriotisk Selskabs klimadag den 29. april til Odense Congress Center, fordi Patriotisk Selskabs lokaler ikke kunne rumme de mange tilmeldinger, der pludselig strømmede ind:

”Det er også et meget vigtigt emne, vi sætter fokus på, nemlig hvad den enkelte landmand konkret kan gøre i sin virksomhed for at leve op til ESG, og hvordan man med et klimaregnskab kan måle på og forbedre virksomhedens miljømæssige aftryk. Vi forventer, at flere kunder vil kontakte os efter klimadagen for at få hjælp til at vælge den rette klimaberegningsmodel og få lavet en ESG-rapport”, siger han.

Flere udbydere af klimaberegninger
Til vores klimadag deltog forskellige udbydere af klimaberegninger, så de ca. 70 deltagere kunne få et bredt indblik i markedet:

  • ConTerra – hvis model kan håndtere skov, mark og husdyr
  • SEGES – hvis model kan håndtere mark og husdyr
  • Nordic Green Solutions – som kan måle på energiforbrug

 

”Der er repræsenteret mange forskellige driftsgrene i lokalet, og ingen model kan rumme det hele – derfor er det vigtigt at kende de forskellige modeller”, påpegede formand for Patriotisk Selskabs Økonomiudvalg Christina Ahlefeldt-Laurvig, da hun bød velkommen.

ESG hos Rosenfeldt
Men hvad er ESG?

”ESG betyder egentlig bare ’opfør dig ordentligt’, nu er der bare kommet nogle bogstaver på”, påpegede Nicolai Oxholm Tillisch fra Rosenfeldt. Rosenfeldt er langt fremme på ESG-dagsordenen og har været det længe inden, der overhovedet var nogen, der talte om ESG. Nicolai Oxholm Tillisch kunne berette om Rosenfeldts mange forskellige tiltag, og hvordan tiltagene passer ind under hhv. E’et, S’et og G’et i ESG.

På Rosenfeldts ”E-liste” – altså de miljø- og klimamæssige tiltag – er bl.a. biodiversitetsprojekter, præcisionsjordbrug, solceller og vindmøller. På S-listen” – altså de sociale tiltag – er bl.a. DiSC-profiler, sociale arrangementer for medarbejderne, APV og Åbent Landbrug.

Men ifølge Nicolai Oxholm Tillisch burde G’et i ESG – Governance – egentlig stå forrest:

”Alt det andet lader sig ikke gøre, hvis ikke vi har økonomien med os”, konstaterede han.

Nicolai Oxholm Tillisch understregede, at man skal vælge de tiltag, der giver mening i den virksomhed, man har:

”Start i det små og begynd med det, som er nemt og sjovt at gå til”, lød anbefalingen fra Nicolai Oxholm Tillisch.

Hvad kan man få ud af at arbejde med ESG?
Vores økonomikonsulent Lone Bendixen startede klimadagen med en ”indflyvning” til ESG og kom i den forbindelse ind på, hvad man kan få ud af at arbejde med ESG:

”Det er en license to produce og sikrer hermed, at man kan afsætte sine produkter, låne penge osv. Herudover bliver det nemmere at få øje på potentielle bæredygtige tiltag, der kan bruges til at styrke den økonomiske bundlinje. Fokus på ESG kan også oplagt være en igangsætter til at lave en egentlig virksomhedsstrategi, som ESG er en del af. Med en strategi har man en retning og overblik til at træffe de rette beslutninger, både økonomisk og bæredygtigt. Det er fx nemmere at beslutte, hvilke ting man skal investere i”, fortalte hun.

Få hjælp til klimaregnskabet
Hos Patriotisk Selskab tilbyder vi hjælp til at vælge den rette klimaberegningsmodel og udarbejde en ESG-rapport.

Herunder kan du finde kontaktoplysninger på vores bæredygtighedsteam:

Chefkonsulent Anders Halberg: 6315 5425 / 2250 4444 / ach@patriotisk.dk
Økonomikonsulent Lone Bendixen: 6315 5429 / 2244 2870 / lbe@patriotisk.dk
Virksomhedsrådgiver Lene Nygård: 6315 5489 / 2963 2208 / ln@patriotisk.dk
Virksomhedsrådgiver Carsten Hansen: 6315 5436 / 5126 9043 / cah@patriotisk.dk
Miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen: 6315 5420 / 2917 0463 / kfn@patriotisk.dk
Miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen: 6315 5437 / 9189 7505 / mdt@patriotisk.dk
Planteavlsmedarbejder Erik Willadsen: 6315 5441 / 5070 1013 / erw@patriotisk.dk
Økologikonsulent Anders Holm Rasmussen: 6315 5438 / 9189 2445 / ahr@patriotisk.dk

Generationsskifte: Få kickstartet ”den svære samtale”

Et generationsskifte handler om meget andet og mere end økonomi, jura og skat – og bør begynde med, at man som familie tager ”den svære samtale”.

Den 18. maj kl. 15.00-20.30 på Dalum Landbrugsskole har du og din familie en unik mulighed for at få kickstartet den svære samtale. Patriotisk Selskab inviterer nemlig til et gratis møde for nuværende og kommende ejere, hvor der sættes fokus på familie- og arveret og de mere ”bløde værdier”. Mødet er en del af kurset Next Generation – læs mere og tilmeld dig her.

Nye roller til begge generationer
Til mødet vil der bl.a. blive lagt op til en diskussion af de nye roller, som både den nuværende og den nye generation på ejendommen skal indtage efter generationsskiftet. Eksempelvis bør man gøre sig følgende overvejelser inden et generationsskifte:

  • Far skal finde en ny identitet, nu hvor han ikke længere skal være ejer. Hvornår er han reelt klar til at give ansvaret videre til sin søn?
  • Hvornår er sønnen klar til at tage ansvaret for ejendommen helt alene?
  • Hvornår er den ældre generation klar til at flytte ud af stuehuset?
  • Hvordan kommer hverdagen til at blive, når den unge familie overtager? Hvordan fordeles de praktiske opgaver i hjemmet? Kan hustruen have en karriere? Hvad med fritid og ferie?
  • Hvordan skal forholdet mellem de to generationer være, når den nye generation overtager? Banker man på, inden man går ind? Må svigermor plukke solbær i haven? Hvordan siger man fra, hvis ens grænser overskrides?

 

Herudover vil der blive sat fokus på de overvejelser, som begge generationer må gøre sig vedrørende formueforhold og oprettelse af ægtepagt, testamente og fremtidsfuldmagt.

Praktisk info
Dalum Landbrugsskole vil være vært for kaffe og aftensmad.

Tilmelding skal ske senest den 9. maj.

Tilmelding her.

Anmeldelsesfrist for biotopplaner forlænget til 1. juni

En biotopplan er ”win-win”. Du kan få lov at udsætte flere agerhøns og fasaner, samtidig med at du forbedrer naturen – og din jagt – ved at skabe flere levesteder for bl.a. markvildt, harer, råvildt, hjortevildt, insekter og bier.

Anmeldelsesfristen for biotopplaner er af tekniske årsager blevet forlænget til den 1. juni 2022. Du kan anmelde din nuværende biotopplan, hvis den udløber i år, og du gerne vil fortsætte med den. Du kan også anmelde en helt ny biotopplan.

Biotopplaner: Dine muligheder
Uden en biotopplan må du udsætte én fugl pr. hektar landbrugsjord – eller 100 fugle i alt, hvis din ejendom er under 100 hektar.

En biotopplan gælder i et år, tre år eller fem år og skal herefter anmeldes igen.

Med et-årige og tre-årige planer må du udsætte op til syv fugle pr. hektar.

Hvis det ikke er nok, kan du overbygge med en fem-årig biotopplan, hvor du må udsætte op til tolv fugle pr. hektar. Det kræver dog også en hel del biotopforbedrende tiltag på landbrugsarealet.

Samspil med landbrugsproduktionen
Tiltag i en biotopplan kan fx være barjordsstriber, vegetationsstriber og insektvolde.

Når vi udarbejder en biotopplan for dig, kigger vi selvfølgelig på biotopernes samspil med landbrugsproduktionen. Der er mange tiltag at vælge imellem, hvilket gør, at biotopplanen kan tilpasses forholdene på din ejendom. Det kan fx være, at du har:

  • Bræmmer, du alligevel ikke dyrker, og at der hermed kan laves en vegetationsstribe i kanten af en mark?
  • Sprøjte- og gødningsfri zoner i marken, som kan være en del af biotopplanen?
  • En mark, hvor det giver mening med en barjordsstribe for at undgå spredning af ukrudtsarter fra hegn og naturarealer?
  • Levende hegn, som relativt enkelt og med få midler kan gøres til et tiltag i din biotopplan?

 

Brug for hjælp?
Hos Patriotisk Selskab kan vi hjælpe dig med at optimere din ejendom i forhold til vildtarter i landskabet. Vi lægger vægt på, at de biotopforbedrende tiltag udføres rigtigt og påvirker landbrugsproduktionen så lidt som muligt – og vi gør en dyd ud af at udnytte de tiltag, som allerede er i landskabet i forvejen.

Vi kan også hjælpe dig med at anmelde din nuværende eller nye biotopplan inden den 1. juni.

Vi laver hvert år en pæn andel af de biotopplaner, der bliver anmeldt. Derfor har vi masser af erfaring med biotopplaner og jagt- og naturrådgivning, som kan komme dig til gode.

Hvis du har brug for hjælp, så kontakt natur- og miljørådgiver Thyge Feldskou Autzen.

Miljøledelse med din telefon – så nemt kan det gøres

Har du styr på miljøledelsen på din bedrift?

I over et år har det været et krav, at alle IE-husdyrbrug skal have miljøledelse samt vedligeholdelses- og reparationsplaner. Vi kan samle det hele for dig i vores app!

Kontakt miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen eller Kamilla From-Nielsen, hvis du vil vide mere.

Skræddersyet til dig
Hvis du vælger at leve op til lovgivningen med Patriotisk Selskabs app, vil vi starte med at aftale et intromøde med dig, hvor vi bl.a. hjælper dig med at fastlægge dine miljømål for det kommende år.

Herefter laver vi en skræddersyet profil til dig i appen med dine miljømål. I appen får du:

  • Overblik over dine miljømål.
  • En notifikation, når du skal kontrollere et miljømål. Det kan fx være, at du skal tjekke vandmåleren, at drikkevandshanerne ikke drypper eller at affaldshåndteringen er korrekt – men det afhænger af, hvilke miljømål du har sat. Når du har foretaget kontrollen, kan du tage et billede med appen – fx af vandmåleren – og skrive en kommentar.
  • Flydelagskontrol og kontrol af reparations- og vedligeholdelsesplaner. Her får du også en notifikation, når der er noget, du skal kontrollere.
  • Mulighed for at inddrage dine medarbejdere i kontrollen – måske er det en medarbejder, der skal have en notifikation på sin telefon i stedet for dig?
  • Mulighed for nemt at vise kommunen, at du lever op til lovgivningen, hvis du får et tilsynsbesøg.

 

I forbindelse med indberetningen af din miljøledelse til kommunen trækker Patriotisk Selskab en rapport til dig, som viser, at du har opfyldt kravet om miljøledelse m.m.

Pris
Du kan få ejendomstilpasset miljøledelse i Patriotisk Selskabs app til 500 kr. om måneden pr. site, hvis du er medlem af Patriotisk Selskab. Med i prisen får du et årligt møde med en konsulent fra Patriotisk Selskab, der hjælper dig med at fastsætte miljømål for det kommende år og tilpasse din profil i appen herefter.

Det eneste, du selv skal gøre, er at registrere dine kontroldata i appen.

Nysgerrig?
Er du nysgerrig på vores digitale og simple løsning til at opfylde kravet om miljøledelse m.m.? Så kontakt en af vores miljøkonsulenter og hør mere:

Tilskudsordning til miljø- og klimateknologi forsinket

I maj skulle tilskudsordningen til miljø- og klimateknologi have åbnet. Det er blevet udskudt til slutningen af august, og der kommer til at være åbent for ansøgning frem til oktober.

Om tilskudsordningen – dét ved vi
Bekendtgørelsen for tilskudsordningen er endnu ikke på plads, men vi ved, at der kan søges om 40 % tilskud til en række enkeltstående miljø- og klimateknologier, som har en dokumenteret effekt.

Ordningen henvender sig både til planteavlere, kartoffelavlere, gartnerier, svineproducenter, kvægproducenter og æg-/fjerkræproducenter.

I 2022 er der sat 244 millioner af. Indsatsområderne er at:

  • Fremme dyrevelfærd ved omstilling til løsgående søer i farestalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra svinestalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra kvægstalde
  • Reducere ammoniakudledningen fra stalde til æglæggende høns og fjerkræstalde
  • Reducere energiforbruget i stalde til æglæggende høns og fjerkræstalde
  • Reducere pesticidforbruget i planteavl
  • Reducere pesticidforbruget ved vækststandsning af kartofler
  • Reducere pesticidforbruget i gartneri
  • Reducere energiforbruget i gartneri
  • Reducere næringsstofforbruget i gartneri

 

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen.

Bedre jagt med en biotopplan – anmeldelsesfrist 1. maj

En biotopplan er ”win-win”. Du kan få lov at udsætte flere agerhøns og fasaner, samtidig med at du forbedrer naturen – og din jagt – ved at skabe flere levesteder for bl.a. markvildt, harer, råvildt, hjortevildt, insekter og bier.

Den 1. maj er der anmeldelsesfrist for biotopplaner. Her skal du anmelde din nuværende biotopplan, hvis den udløber i år, og du gerne vil fortsætte med den. Du kan også anmelde en helt ny biotopplan.

Biotopplaner: Dine muligheder
Uden en biotopplan må du udsætte én fugl pr. hektar landbrugsjord – eller 100 fugle i alt, hvis din ejendom er under 100 hektar.

En biotopplan gælder i et år, tre år eller fem år og skal herefter anmeldes igen.

Med et-årige og tre-årige planer må du udsætte op til syv fugle pr. hektar.

Hvis det ikke er nok, kan du overbygge med en fem-årig biotopplan, hvor du må udsætte op til tolv fugle pr. hektar. Det kræver dog også en hel del biotopforbedrende tiltag på landbrugsarealet.

Samspil med landbrugsproduktionen
Tiltag i en biotopplan kan fx være barjordsstriber, vegetationsstriber og insektvolde.

Når vi udarbejder en biotopplan for dig, kigger vi selvfølgelig på biotopernes samspil med landbrugsproduktionen. Der er mange tiltag at vælge imellem, hvilket gør, at biotopplanen kan tilpasses forholdene på din ejendom. Det kan fx være, at du har:

  • Bræmmer, du alligevel ikke dyrker, og at der hermed kan laves en vegetationsstribe i kanten af en mark?
  • Sprøjte- og gødningsfri zoner i marken, som kan være en del af biotopplanen?
  • En mark, hvor det giver mening med en barjordsstribe for at undgå spredning af ukrudtsarter fra hegn og naturarealer?
  • Levende hegn, som relativt enkelt og med få midler kan gøres til et tiltag i din biotopplan?

 

Brug for hjælp?
Hos Patriotisk Selskab kan vi hjælpe dig med at optimere din ejendom i forhold til vildtarter i landskabet. Vi lægger vægt på, at de biotopforbedrende tiltag udføres rigtigt og påvirker landbrugsproduktionen så lidt som muligt – og vi gør en dyd ud af at udnytte de tiltag, som allerede er i landskabet i forvejen.

Vi kan også hjælpe dig med at anmelde din nuværende eller nye biotopplan inden den 1. maj.

Vi laver hvert år en pæn andel af de biotopplaner, der bliver anmeldt. Derfor har vi masser af erfaring med biotopplaner og jagt- og naturrådgivning, som kan komme dig til gode.

Hvis du har brug for hjælp, så kontakt natur- og miljørådgiver Thyge Feldskou Autzen.