Kategoriarkiv: Økonomi

eco

Temperaturen på det økologiske marked

”Temperaturen på det økologiske marked ligger lunt lige nu. Priserne har en stigende tendens, og det økologiske marked ser ud til at blive mere lønsomt”. Sådan lyder vurderingen fra Patriotisk Selskabs økologiske koordinator Lars Lyholm Johansen.

– Efter nogle år med meget lave priser på især kornafgrøder ser det ud til, at priserne på det økologiske marked nu begynder at stige. Markederne er i bevægelse verden over, og Danmark har en styrkeposition inden for økologien.

Ordene kommer fra Patriotisk Selskabs økologikoordinator Lars Lyholm Johansen, som i flere år har fulgt den danske økologiproduktion tæt og derfor også har fulgt de op- og nedture, som de økologiske landmænd har oplevet.

Nu er høsten i hus, og der er ved at tegne sig et overblik over mængder og kvaliteter. Ifølge Lars Lyholm Johansen ser det ud til, at de faldende priser, som fulgte i kølvandet på tilgangen af flere avlere i 2017-2019 – også flere avlere uden husdyr – nu ser ud til at stige.

– Priserne ser ud til at stige, og det økologiske marked tegner til at blive mere lønsomt.

Stigende salg af økologiske produkter
Også blandt forbrugerne er der fortsat stigende efterspørgsel efter økologiske produkter:

– I løbet af de sidste 15 år er salget af økologiske produkter i de danske butikker steget med ca. 10 % hvert år. Der er ingen tvivl om, at efterspørgslen er til stede hos forbrugerne, og det er et godt udgangspunkt for de økologiske avlere, som eksperimenterer med eksempelvis proteinholdige bønner og ærter til human konsum, siger Lars Lyholm Johansen.

På spørgsmålet om, hvad der kendetegner de danske økologiske landmænd, lyder svaret fra Lars Lyholm Johansen: ”De er dygtige håndværkere”.

– De økologiske landmænd er dygtige til at klare sig igennem, og de er hurtige til at omstille sig. De afprøver gerne flere afgrøder spredt ud på en række mindre enheder, så nye muligheder kan testes, men risikoen samtidig minimeres.

Især når det gælder vinterraps og proteinafgrøder, har de økologiske avlere klaret sig godt i flere år, og priserne har gennem en årrække været gode for disse eftertragtede afgrøder.

Politiske ambitioner om en fordobling
Det samlede økologiske landbrugsareal i Danmark dækker cirka 310.000 hektar, svarende til knap 12 procent af det samlede produktionsareal. I den nye landbrugsaftale er der lagt op til en fordobling af dette økologisk landbrugsareal frem mod 2030.

I Lars Lyholm Johansens optik kræver disse politiske ambitioner dog, at flere faktorer spiller sammen – dels at forbrugerne er med på vognen; dels at landmændene kan se sig selv i udviklingen og ikke mindst, at de politiske ambitioner også er lønsomme for den enkelte økologiske landmand.

Informationsmøde hos Patriotisk Selskab
For at blive klogere på det økologiske afgrødemarked og klogere på, hvad der skal dyrkes i den kommende sæson, inviterer Patriotisk Selskab de økologiske landmænd til informationsmøde mandag den 1. november kl. 14.00-16.30.

På mødet deltager Danish Agro, DLG, Hornsyld Købmandsgaard og AgroMarkets, som alle har fingeren på pulsen i forhold til det økologiske afgrødemarked. Kom og hør deres bud på efterspørgslen i markedet og på den fremtidige prisudvikling.

Læs mere og tilmeld dig mødet her.

Dansk griseproduktion – nu og i fremtiden

2021 har været et hårdt år for danske griseproducenter, og priserne er stadig under stort pres. Heldigvis har flere producenter opbygget en økonomisk robusthed i kølvandet på de gode resultater i 2019 og 2020.

– 2021 har indtil nu været et hårdt år for danske griseproducenter, og økonomien er presset på grund af meget lave afregningspriser, især puljenoteringen og høje foderpriser. Prisudsvingene på grisemarkedet har været meget store, særligt puljenoteringen på smågrise.

Sådan lyder det fra Patriotisk Selskabs økonomikonsulent Lone Bendixen, når hun med få ord skal give et øjebliksbillede af den danske griseproduktion. Trods de dystre kendsgerninger ser økonomikonsulenten dog også en række tendenser, som tyder på, at markedet kan rejse sig igen i løbet af foråret 2022. Hertil skal lægges den robusthed, som mange danske griseproducenter har opbygget de sidste par år.

– Faktum er, at svinepriserne fortsætter nedad. Det er de barske kendsgerninger, og dem kan vi ikke ændre. Til gengæld er det vigtigt at huske på, at for mange griseproducenter blev resultaterne for årene 2019 og 2020 de bedste i mange år, bl.a. som følge af efterspørgslen på europæisk grisekød efter udbruddet af afrikansk svinepest i Kina, siger Lone Bendixen og fortsætter:

– De gode resultater for mange landmænd gav dem mulighed for at afdrage gæld og konsolidere sig og dermed skabe en vis robusthed og modstandskraft over for de ekstremt lave noteringer, som vi ser lige nu.

Svinepest og corona
Årsagerne til de store prisudsving skal først og fremmest findes i udefrakommende omstændigheder: Afrikansk svinepest i Kina, udbredelsen af coronapandemien på verdensplan og også afrikansk svinepest i Tyskland og Polen.

– Generelt er der gode afsætningsmuligheder på eksportmarkederne. Den største trussel på verdensmarkedet kommer fra Kina, som i løbet af sommeren har reduceret landets import af grisekød fra EU og i stedet skruet op for importen fra Brasilien og i nogen grad fra Spanien, som stadig har gode kontrakter med Kina. Det er en udvikling, vi følger nøje, siger Lone Bendixen.

Lige nu er det europæiske kødmarked overforsynet. Det grisekød, som ikke har kunnet eksporteres til Kina, skal afsættes på det europæiske marked, hvilket resulterer i overproduktion og et stort prispres.

– Vi har dog en forventning om, at corona-påvirkningen efterhånden vil klinge noget af, og den nuværende udbudspukkel på det europæiske kødmarked afvikles, så der sker en normalisering og stabilisering på eksportmarkederne, siger Lone Bendixen.

Voldsomme prisfald
Den forsigtige optimisme ændrer dog ikke ved, at prisen, som en dansk slagtegriseproducent får for sine grise, er faldet med en fjerdedel på godt tre måneder – svarende til over tre kroner pr. kilo eller små 300 kr. pr. slagtegris.

Endnu værre ser det ud for smågriseproducenterne. Tidligere er smågrise handlet til op til 600-700 kroner pr. styk (i 2020); lige nu er prisen på blot 150 kroner, ikke mindst hvis grisene afregnes til puljenoteringen.

– Selvom nogle tendenser peger på mere stabilitet i verdens griseproduktion, er der stadig stor usikkerhed. Meldingerne fra Kina er tvetydige, og der er udsigt til store omvæltninger i Tyskland og nedgang i den tyske griseproduktion. Hertil kommer bekymringen for de høje foderpriser, lyder det fra Lone Bendixen.

Spørgsmål om markedet, priserne og bæredygtigheden
– Det er derfor ikke uden grund, at det svirrer med spørgsmål om den danske griseproduktion: Hvad kan vi forvente os i fremtiden? Hvordan ser markedet ud og hvem skal vi afsætte til? Hvordan skal man forholde sig som griseproducent i disse tider med så lave priser? Hvilke tendenser kan vi se i årets resultater, og hvordan vurderes markedet for smågrise og slagtegrise de nærmeste år?

Hertil kommer de mange tanker og tiltag om bæredygtighed. Danske landmænd har i generationer været en central drivkraft i udviklingen af den globale bæredygtighed, og derfor er dansk landbrug i dag i front på bæredygtighed. Spørgsmålet er, hvad det kommer til at betyde for den danske griseproduktion?

Disse emner er på dagsordenen den 8. november kl. 13.00 til 16.00, når Patriotisk Selskab afholder møde om griseproduktion i Danmark. I mødet deltager udover konsulenter fra Patriotisk Selskab også råvarehandler og analytiker John Jensen fra AgroMarkets og senior vice president Nicolaj Nørgaard fra Danish Crown. Læs mere og tilmeld dig mødet her.

Tilbagebetalingsfrist for rentefri momslån rykkes

Optog du et rentefrit momslån tilbage i 2020? Så skal du vide, at tilbagebetalingsfristen er blevet rykket til den 1. april 2022 som følge af en politisk aftale.

Oprindeligt skulle lånene fra 2020 have været tilbagebetalt enten den 1. november 2021 eller den 1. februar 2022.

Oversigt over tilbagebetalingsfrister

  • Hvis du har optaget dit lån i ansøgningsperioden den 5. maj til 6. juni 2020 eller den 17. november til 18. december 2020: Din nye tilbagebetalingsfrist er den 1. april 2022.
  • Hvis du har optaget dit lån i ansøgningsperioden den 17. marts til 14. april 2021: Din tilbagebetalingsfrist er den 1. april 2022.
  • Hvis du har optaget dit lån i ansøgningsperioden den 2. juni til 16. juni 2021: Din tilbagebetalingsfrist er den 1. november 2022.

 

Mulighed for afdragsordning
Hvis du fortsat har problemer med at overholde fristen for at tilbagebetale dit lån, er det muligt at indgå en afdragsordning med SKAT med en forlænget løbetid på helt op til 24 måneder og med en rente på 0,7 % i måneden.

Er du i tvivl, om hvornår du har optaget dit lån, og hvornår du senest skal tilbagebetale det? Så kan du finde et overblik på din skattekonto, når ændringerne snarest bliver implementeret her.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din egen rådgiver/konsulent eller juridisk konsulent Peter Sigvardt.

Nu kan du søge om tilskud til naturpleje i Natura 2000-områder

Til og med den 14. december 2021 kan du søge om tilskud til henholdsvis rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Tilskuddet gælder til de særligt udpegede Natura 2000-områder, §3-beskyttet overdrev eller nationalparker.

Mere specifikt kan du søge tilskud til nødvendige udgifter i projekter, hvor du:

  • Gennemfører rydning af tilgroede arealer for træer og buske
    • konsulentbistand, materialer og anlægsarbejde
  • Forbereder et areal til afgræsning
    • etablering af hegn, drikkevandsforsyning, fangfolde, elforsyning og rørbro

 

Tilskuddet kan dække op til 100 % af dine udgifter, såfremt udgifterne har direkte forbindelse til og er nødvendige for at gennemføre projektet.

For professionel konsultation – kontakt natur- og miljørådgiver Thyge Feldskou Autzen.

Ledige deltidsstillinger hos Det Fynske Dyrskue

Det Fynske Dyrskue søger i øjeblikket medhjælpere til dyrskuet 2022.

De søger:

  • Ansvarlig for camping og parkering
  • Ansvarlig for udstillingen med får og geder

 

Begge stillinger er lønnede. Der er tale om et lille deltidsjob, som kan varetages om aftenen eller i weekenden – du kan altså sagtens have et normalt arbejde ved siden af.

Du får både oplæring, hjælp og gode timer i godt selskab.

Læs mere om stillingerne her.

Er det dig, som Det Fynske Dyrskue mangler på holdet? Så skriv til se@fynsklandbrug.dk.

Interessentskabskontrakt kan gøre en stor økonomisk forskel

Har det interessentskab, som du deltager i, en kontrakt?

Det ser vi ofte, at I/S’er ikke har, særligt i de situationer hvor fællesskabet udelukkende drives af familiemedlemmer – måske fordi man som følge af relationen ikke finder en kontrakt nødvendig? Men en kontrakt er nødvendig!

Faktisk kan dét, at I/S’et er familieejet, netop være et argument for, at man skal have en kontrakt – for opstår der først uenigheder, kan de være ekstra svære at løse, fordi der er flere følelser og andre interesser med i spillet end i en mere professionel relation.

Når flere driver virksomhed sammen, kan der nemt opstå konflikter om selv – eller måske netop – de mest basale ting, og det kan en I/S-kontrakt afbøde.

Derfor bør der altid være en I/S-kontrakt, uanset om deltagerne er i familie med hinanden eller ej.

 

Afgørelser i Landsskatteretten understreger vigtigheden af en kontrakt
De seneste kendelser viser, at en kontrakt også kan være god at have i situationer, hvor der opstår uenigheder med Skattestyrelsen.

  • Første afgørelse omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en udtrædende deltagers tilgodehavende fra et I/S skulle anses for erhvervsmæssigt eller som et udlån motiveret af private interesser.

 

På baggrund af I/S’ets kontrakt endte Landsskatteretten med at konkludere, at tilgodehavendet var erhvervsmæssigt.

Hvis kontrakten ikke havde haft et punkt vedr. udbetaling af tilgodehavende ved udtræden – eller endnu værre: Hvis der ikke havde været en kontrakt – er det tvivlsomt, om sagen havde fået samme udfald, og den udtrædende deltager skulle sandsynligvis have hævet tilgodehavendet ud af virksomhedsordningen.

Kontrakten specificerede, at deltageren var berettiget til at få udbetalt sit tilgodehavende, og ikke mindst at I/S’et skulle have en passende frist til at foretage udbetalingen – og det var netop tiden, der gik mellem deltagerens udtræden og selve udbetalingen, der fik Skattestyrelsen til at overveje, om tilgodehavendet herved skiftede karakter til et privat udlån (som ikke kan indgå som et aktiv i virksomhedsordningen)

 

  • I den anden sag var stridspunktet en mellemregning mellem far og søn, hvor faren – som ejede 25 % af I/S’et – løbende havde dækket underskuddet i fællesskabet med egne midler.

 

Landsskatteretten afgjorde, at 75 % af det beløb, som faren havde udlånt til I/S’et, ikke kunne anses som et erhvervsmæssigt aktiv i virksomhedsordningen, og at der var tale om et udlån motiveret af private interesser.

I vurderingen lagde Landsskatteretten vægt på, at vilkårene for mellemregningen – herunder afviklingen heraf – ikke var reguleret i interessentskabskontrakten.

Havde dette forhold været indarbejdet i kontrakten, havde faren og sønnen sandsynligvis stået bedre. I/S-kontrakten kan ikke omkvalificere et privat udlån til at kunne ligge i virksomhedsordningen – men de seneste afgørelser på området viser, at en fyldestgørende I/S-kontrakt kan være tungen på vægtskålen, som får sagen til at tippe til skatteyders favør.

 

Stigende efterspørgsel på I/S-kontrakt fra pengeinstitutter: Det bør kontrakten indeholde
Ud over at en kontrakt kan være en hjælp, når der opstår uenigheder – internt i I/S’et og med Skattestyrelsen – begynder vi ligeledes hos Patriotisk Selskab at se eksempler på, at pengeinstitutterne sætter krav om, at der foreligger en I/S-kontrakt, hvis de skal låne penge ud til fællesskabet. Men hvad skal der stå i en kontrakt?

En I/S-kontrakt kan indeholde bestemmelser om nærmest hvad som helst og er ikke reguleret eller begrænset af nogen lovgivning. Det kan bl.a. være godt at lave aftaler om følgende punkter – som i øvrigt også er relevante at få med i en såkaldt ejeraftale, hvis man driver virksomhed i et A/S eller ApS:

  • Ledelsesforhold
  • Indskud af aktiver og kapital
  • Tegningsregel og hvem der forestår den daglige drift
  • Hvad daglig drift omfatter, og hvad der kun kan besluttes af alle interessenter
  • Arbejdstid, fordeling af arbejdsopgaverne og retten til at varetage andre opgaver, fx tillidshverv
  • Aflønning, fordeling af overskud og ”frynsegoder”
  • Feriepolitik
  • Værdifastsættelse af aktiver
  • Beskyttelse af minoritetsejere
  • Hvad skal der ske ved alvorlig sygdom og død?
  • Hvordan man træder ud af I/S’et
  • Regler for overdragelse af andele
  • Regler for optagelse af nye interessenter
  • Langsigtet strategi hvad angår konsolidering, generationsskifte, udvidelse af aktiviteter og nye deltagere
  • Konsekvenserne af at bryde interessentskabskontrakten
  • Konfliktløsning

 

Spørgsmål eller brug for hjælp?
Alt i alt kan det altså virkelig være dét værd at få lavet en I/S-kontrakt. Skal vi lave kontrakten for dig? Vi har masser af erfaring på området og kan hjælpe dig langt på relativt kort tid.

Kontakt juridisk seniorkonsulent Claus Munk.

Skattefri præmie, hvis du arbejder efter pensionsalderen

Hvis du har nået folkepensionsalderen og fortsætter med at arbejde, kan du have ret til en seniorpræmie, som er et skattefrit engangsbeløb. Du skal dog være født den 1. januar 1954 eller senere for at kunne få seniorpræmien. Du har mulighed for at få enten ét eller to beløb i seniorpræmie afhængig af, hvor længe du fortsætter med at arbejde. Du kan få:

  • Et engangsbeløb på 42.840 kr. (2020) / 43.697 kr. (2021), hvis du arbejder i det første år, efter du har nået folkepensionsalderen og desuden opfylder betingelserne.
  • Et engangsbeløb på 25.500 kr. (2020) / 26.010 kr. (2021), hvis du arbejder i det andet år, efter du har nået folkepensionsalderen og opfylder de øvrige betingelser.

 

Det er et krav, at du har arbejdet mindst 1.560 timer i løbet af året, svarende til 30 timer om ugen.

For selvstændige omregnes skattepligtigt overskud før renter med en timesats på 123,96 kr. (2020), hvilket kræver et overskud på mindst 193.378 kr. for at svare til kravet på 1560 timer.

Selvstændige erhvervsdrivende skal selv søge om seniorpræmie på borger.dk. Du har først mulighed for at søge i året efter du har nået folkepensionsalderen, når din årsopgørelse foreligger.

Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte økonomikonsulent Bo Sigersted.

Savner du bedre trivsel og samarbejde i din virksomhed?

Har du en medarbejder, som du har svært ved at håndtere? Undrer du dig over, hvorfor der ofte opstår konflikter mellem to bestemte medarbejdere? Eller oplever du måske, at det er svært at holde på medarbejderne i din virksomhed?

Så kan det være, at du skal have lavet en DiSC-analyse af dig selv og dine medarbejdere! Med DiSC kan du – nemt, overskueligt og hurtigt – blive klogere på dig selv og dine medarbejdere og på den måde bedre forstå og håndtere hverdagens samarbejds- og kommunikationsudfordringer – så du i sidste ende opnår en arbejdsplads, hvor hverdagen glider nemmere.

Med udgangspunkt i DiSC kan du:

  • Tilrettelægge arbejdet efter, hvilke medarbejdere der er gode sammen
  • Blive bevidst om, hvilken virkning du har på dine medarbejdere som leder
  • Tilpasse din adfærd efter den enkelte medarbejder – og på den måde styrke samarbejdet/kommunikationen
  • Give dine medarbejdere et redskab til at forstå sig selv og kollegerne og hermed agere mere hensigtsmæssigt over for hinanden
  • Blive bedre til at håndtere konflikter, fordi det bliver mere synligt, hvad årsagen til konflikten er
  • Rekruttere medarbejdere med den adfærd, som din virksomhed har mest brug for. Skal I bruge mere af det samme, eller skal I bruge en person med en anden profil?

 

Mennesker er forskellige – og der er brug for os alle
En DiSC-profil er en beskrivelse af et menneskes adfærd. Vi har forskellige prioriteter, meninger og værdier, og det kommer til udtryk i vores adfærd, altså den måde vi agerer på.

Fx opstår der ofte konflikter, når mennesker med en afventende, rolig adfærd skal samarbejde med kollegaer, der er mere hurtige og impulsive.

Det betyder ikke, at der er noget galt med nogen af parterne – ingen adfærdsprofiler er bedre end andre, og du har sikkert brug for lidt af hvert i din virksomhed.

DiSC rummer fire overordnede adfærdsprofiler (D, i, S og C), og hver profil er karakteriseret ved et typisk adfærdsmønster. Alle mennesker har lidt af alle profiler i sig, men normalt vil en af profilerne være mere dominerende.

Sådan kan vi hjælpe dig
Vi tilpasser ”Projekt DiSC” til dine behov!

Første step er, at vi sender et spørgeskema til de personer, som der skal laves en DiSC-analyse af. Dig selv? Dine medarbejdere? En du overvejer at ansætte?

Herefter skal du/I selvfølgelig have en tilbagemelding samt rådgivning om, hvordan I kan benytte den nye viden om jeres adfærdsprofiler i hverdagen.

Måske giver det mening, at den enkelte får en individuel tilbagemelding på sin adfærdsprofil, og at der dernæst afholdes en samlet session for alle i virksomheden. Ofte giver det også mening, at der afholdes en opfølgningssession i virksomheden et stykke tid efter den første session, hvor der samles op på, hvordan det er gået, og om der er opstået spørgsmål og udfordringer. Hvis du har fået lavet en DiSC-profil på en kandidat til en stilling, får både du og kandidaten en konkret tilbagemelding på profilen, som kan danne baggrund for en dialog om, hvorvidt kandidaten vil passe ind i virksomheden og det job, som vedkommende skal bestride.

Men vi kan selvfølgelig gennemføre ”Projekt DiSC”, lige som du ønsker. Det vigtigste er, at det flytter noget i din virksomhed!

Nysgerrig?
Hvis du gerne vil høre mere om DiSC, er du velkommen til at kontakte økonomikonsulent Lone Bendixen.

Overvejer du at dyrke solceller?

Solenergi er på fremmarch, og på kort tid er solceller blevet et attraktivt alternativ til hvede, raps og andre afgrøder. Overvejer du at dyrke solceller, så vær med i vores nye netværk – vi starter den 14. september.

For mange lodsejere har solceller vist sig at være en god forretning, men erfaringerne viser også, at der er mange spørgsmål at tage stilling til, inden et solcelleprojekt sættes i gang – og også mange spørgsmål undervejs i processen.

Derfor opretter vi nu en netværksgruppe med fokus på netop solceller. Gruppen har første netværksmøde tirsdag den 14. september 2021, og du kan stadig nå at tilmelde dig.

Gruppen er både for medlemmer, som allerede har solcelleanlæg, og for medlemmer, der går med tanker om at etablere solcelleanlæg.

Der planlægges 2-3 møder om året, og møderne vil på skift blive afholdt hos de enkelte medlemmer. Det giver mulighed for at komme ud og opleve de forskellige anlæg og få et kig på de arealer, som tiltænkes solcelleanlæg.

Prisen for deltagelse i netværksgruppen er 6.000 kr. om året pr. medlem. Gruppen bliver faciliteret af Patriotisk Selskabs chefkonsulent Michael Mortensen og juridisk seniorkonsulent Claus Munk.

Første netværksmøde finder sted tirsdag den 14. september 2021 kl. 15.00 på Patriotisk Selskabs adresse, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ.

Vi forventer, at mødet slutter ca. kl. 18, hvor vi byder på en sandwich og lidt at drikke.

Skriv eller ring til chefkonsulent Michael Mortensen eller juridisk seniorkonsulent Claus Munk, hvis du vil være med.

Søg et legat til fx studiebøgerne eller udlandsopholdet

Står du og skal på studietur eller på udlandsophold, eller har du mange udgifter til undervisningsmaterialer og -bøger i forbindelse med dit studie?

Så søg et legat hos Fyens Stifts patriotiske Selskabs Fællesfond!

Vi har i næsten 30 år uddelt legater til unge under uddannelse med tilknytning til landbruget. Fx har landbrugselever, agrarøkonomer, jordbrugsteknologer, dyrlægestuderende og jordbrugsøkonomer modtaget et legat fra os.

Du kan indsende din ansøgning her.

Fonden er under afvikling, og sidste udlodning vil ske i 2022.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte personlig assistent Vicki Bang.