Ny bog om danske godser og deres førstemænd

Læs uddrag af Javel, hr. baron! her.

Gennem interviews med en række nulevende landbrugsledere og deres ægtefæller samt historisk materiale er Helle Juhl i sin nye bog dykket ned i en vigtig del af landbrugshistorien.

Javel, hr. baron! er historien om mænd og maskiner i en tid, hvor landbruget blev industrialiseret. Om stærke ledere, elever og læremestre og om pionerer, hvis indsats rækker langt ud over landbruget.

Vi kommer blandt andet forbi Overgaard Gods, Hverringe Gods, Valdbygård, Gram Gods, Krenkerup Gods og Sanderumgaard. Også vores tidligere seniorkonsulent inden for planteavl, Rune Munch-Andersen, bidrager med et par gode anekdoter om markvandringer så lange som jordomrejser og forsøg med flysprøjtning af marker.

Vi har fået lov at bringe et uddrag af bogen, som du finder lige her. Det er bogens andet kapitel om den mekanisering af landbruget, der blev mulig med Marshall-hjælpen i efterkrigsårene.

 

 

 

 

 

Få tilskud til LED-belysning

Nu kan du søge om tilskud gennem Erhvervspuljen, hvis du vil skifte din gamle belysning ud med LED.

Fra august bliver det med EU’s forbud mod lysstofrør af typen T5 og T8 forbudt at sende denne type rør på markedet. Også de høje elpriser og fokusset på grøn omstilling taler for at få udskiftet gamle lyskilder til LED.

Derfor er det særlig aktuelt, at virksomheder nu kan søge om tilskud fra Erhvervspuljen under Energistyrelsen, når de skifter den gamle belysning ud med LED.

Få dækket op til 50 % af omkostningerne til ny belysning

Afhængig af din virksomheds størrelse, har du mulighed for at få dækket op til 50 % af de støtteberettigede omkostninger. Du kan ansøge puljen om mellem 10.000 kr. og 112 mio. kr. i tilskud til grøn omstilling af din virksomhed.

Det er muligt at beregne det forventede tilskud, inden du ansøger, her.

Få din leverandør til at ansøge

Vi anbefaler, at du forhører dig hos din leverandør af LED-belysningen ift. udformningen af din ansøgning. Hvis du kan få dem til at lave ansøgningen, får du mest ud af tilskuddet.

Honorar til rådgivere er desuden tilskudsberettiget og kan regnes med i projektets samlede investering.

Hvordan ansøger jeg?

Du eller din leverandør ansøger om tilskud fra puljen ved Energistyrelsen. Du kan læse mere om ansøgningsprocessen her og se en video om, hvordan ansøgningsskemaet udfyldes, her.

Du kan logge på Ansøgningsportalen her.

Hvad er Erhvervspuljen?

Erhvervspuljen uddeler 3,5 mia. kr. til projekter i danske virksomheder, som kan spare energi og CO₂ fra energirelaterede udledninger. Formålet er at gøre det mere rentabelt at investere i en grønnere fremtid.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til ordningen, er du meget velkommen til at kontakte miljø-, oplands- og udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen.

Hyppig gylleudslusning er nu et lovkrav

Er du opmærksom på, at hyppig gylleudslusning er blevet et lovkrav i de fleste grisestalde?

Siden 1. maj har det været et lovkrav, at der foretages hyppig udslusning i eksisterende slagtegrisestalde og i alle nye stalde til smågrise og sohold.

Gyllen skal udsluses, når den når en højde på 10 cm i kummen. Hvis dette sker på under en uge, skal der dog blot udsluses hver syvende dag.

Logbog over gylleudslusning

Du har desuden pligt til at føre logbog over, hvornår gyllen udsluses, og over gyllehøjden.

Logbogen skal kunne forevises ved kommunale kontrolbesøg, ligesom du skal kunne anvise stedet, hvor den gennemsnitlige gyllehøjde måles.

Logbogen kan føres i f.eks. en kalender eller digitalt og skal opbevares i fem år.

Undtagelser fra kravet om hyppig gylleudslusning

Kravet om hyppig udslusning er ikke gældende for eksisterende stalde til smågrise og sohold, som har ansøgt om miljøgodkendelse tidligere end maj 2023.

Det gælder heller ikke for stalde til økologisk produktion eller staldafsnit, der anvender staldforsuring som ammoniakreducerende teknologi.

Hyppig udslusning reducerer metanudslippet

Det nye lovkrav kommer af Landbrugsaftalen fra 2021 og skal bidrage til en reduktion af udslippet af klimagas fra den danske griseproduktion. Målet er, at udslippet skal reduceres med 150.000 ton CO₂-ækvivalenter årligt i 2025 stigende til 170.000 ton CO₂e årligt i 2030.

Klimagassen metan dannes i store mængder i gyllen under varme staldforhold. Derfor kan det mindske metanudslippet betragteligt, hvis gyllen hurtigst muligt sluses ud af den varme stald til den køligere gyllebeholder eller et biogasanlæg.

Hvilke systemer er der til hyppig gylleudslusning?

Hos Sektor for Gris (Landbrug & Fødevarer) finder du en oversigt over tre forskellige udslusningssystemer:

• Vakuumudslusning, hvor propper trækkes
• Gylleudslusning, hvor spjæld trækkes
• Linespil, som dagligt skubber gyllen ud af kanalerne

Du kan læse meget mere om de forskellige systemer her.

Spørgsmål til hyppig gylleudslusning

Har du spørgsmål til det nye lovkrav om hyppig gylleudslusning, er du velkommen til at kontakte miljø-, oplands- og udtagningskonsulent Mette Dyrup Truelsen.

Pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer

 

Dyrk mulighederne:
Landbrug & Fødevarer klar med klimaplan, der leverer på Danmarks klimamål

En CO₂e-reduktion på mellem 6,7 og 9,3 mio. tons frem mod 2030. Det er potentialet i den klimaplan, som Landbrug & Fødevarer netop har offentliggjort. Dermed kan erhvervet med kendte teknologiske løsninger leve op til Landbrugsaftalens mål om at nedbringe CO₂e-udledningen.

Udspillet Dyrk mulighederne er landbrugs- og fødevareerhvervets klimaplan frem mod 2030. Planen viser, at der findes en grøn udviklingsvej for landbruget, og den konkretiserer de næste skridt på vejen mod et klimaneutralt fødevareerhverv i Danmark.

Planen dokumenterer, at man med kendte virkemidler og teknologiske løsninger kan indfri de nationale klimamål.

Hvis planens tiltag føres ud i livet, vil den danske fødevaresektor kunne reducere CO₂e-udledningen med mellem 6,7 og 9,3 mio. tons CO₂e frem mod 2030. Dermed kan sektoren leve op til Danmarks klimamål og landbrugsaftalen fra 2021.

Desuden kan teknologierne inspirere udlandet, der vil kunne se, at produktion af fødevarer og et lavere klimaaftryk kan gå hånd i hånd.

“Vi både kan og vil leve op til Danmarks klimamål samtidig med, at vi gør en mærkbar forskel for klimaet globalt. Vi har en klar ambition om at nedbringe vores CO₂e-udledning her i Danmark frem for at eksportere klimaudledningerne til udlandet og overlade produktionen til alle de andre. At producere endnu mere bæredygtige fødevarer kan blive Danmarks vigtigste bidrag til de kommende generationer – i en tid, hvor der bliver flere munde at mætte”, siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Merete Juhl.

Planen bygger på mange forskellige virkemidler, der hver især kan bidrage med CO₂e-reduktioner i fødevaresektoren. Et eksempel er foderproduktet Bovaer, der har potentiale til at reducere metanudledningen fra kvæg med tæt på en mio. tons CO₂e i 2030. Også teknologier som pyrolyse og udtagning af lavbundsjord har store reduktionspotentialer.

Bygger på kendte teknologier

Planen indeholder kun kendte teknologier. For at alle de teknologiske løsninger kan blive taget i brug, vil det kræve investeringer og politisk velvilje. Til gengæld vil gevinsten være stor, fordi der skabes konkrete CO₂e-reduktioner i sektoren, samtidig med at arbejdspladser og fødevareproduktionen bevares i Danmark.

“I regeringsgrundlaget har man skrevet, at en kommende grøn skattereform ikke må koste arbejdspladser og konkurrenceevne. Det har vores plan for øje, og på den måde er det en udstrakt hånd til politikerne. Ideen om, at vi kan afvikle os ud af klimakrisen, tror vi ikke på. Vi mener, at investeringer i udvikling er den bedste vej at gå”, siger formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.

“Ingen andre lande bliver inspireret af, at vi lukker arbejdspladser, fyrer medarbejdere og importerer produkter, som vi før producerede selv. Allerede i dag producerer vi fødevarer af høj kvalitet og understøtter beskæftigelsen i vores landdistrikter. Det vil vi gerne blive ved med at udvikle”.

Planen rummer globale perspektiver

I 2050 runder jorden ni milliarder mennesker, og det lægger pres på planetens ressourcer. Derfor er en stadig mere klimaeffektiv fødevareproduktion nødvendig. Det ansvar skal Danmark tage del i, og det kan landbrugs- og fødevaresektoren gøre med de teknologier, som er præsenteret i planen.

“Danmark er i dag et af de førende lande inden for klimaeffektivt landbrug. Det skal vi fortsætte med at være, så vi også fremover kan inspirere andre lande til at følge den danske klimavej. For vi skal have flere med i klimaomstillingen, hvis vi skal skabe reel grøn omstilling af verdens fødevareforsyning”, siger Merete Juhl.

“Vores 2030-plan er ikke bare et skøn. Vi viser, at det kan lade sig gøre at levere klimareduktioner uden at skulle lukke vores erhverv. Det samme har Aarhus Universitet for nyligt dokumenteret, og det står i skarp kontrast til Klimarådet, som igen og igen har afskrevet de teknologiske løsninger”, siger Søren Søndergaard.

Dyrk mulighederne – Landbrugs- og fødevareerhvervets klimaplan frem mod 2030 kommer forud for, at regeringens ekspertudvalg i efteråret kommer med deres anbefalinger til, hvordan fødevareerhvervet kommer i mål med de nationale CO₂e-reduktioner.

Du kan læse meget mere hos Landbrug & Fødevarer her.

270 ha støtteberettiget jord til forpagtning ved Herlufmagle

Frederiks-Eg ved Herlufmagle udbyder jorden til forpagtning. Det drejer sig om 270 ha støtteberettiget jord, som er samlet omkring bygningerne.

• Forpagtning er med overtagelse efter høst 2023
• I forpagtningen kan der inkluderes driftsbygninger

 

Alle oplysninger og materiale kan rekvireres hos virksomhedsrådgiver Carsten Hansen, Patriotisk Selskab.

Ejendommen kan desuden besigtiges efter aftale med tidligere ejer Christian Loch-Hasling (tlf.: 4026 6299).

Tilbudsgivning

Tilbud skal afgives skriftligt til virksomhedsrådgiver Carsten Hansen senest den 12. juni 2023 kl. 12.00.

Ejeren forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud eller forkaste alle tilbud.

En APV er et godt værktøj til at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø for dine ansatte – og skulle uheldet alligevel være ude, stiller det dig bedst som arbejdsgiver, hvis du har papirerne og procedurerne i orden. I 2023 bør du være særlig opmærksom på den kemiske APV, som er Arbejdstilsynets fokusområde.

Af juridisk miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen og juridisk seniorkonsulent Bodil Just, Patriotisk Selskab

En arbejdspladsvurdering (APV) er et redskab til at arbejde med såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø i din virksomhed, så du kan tage hånd om de udfordringer, der kan være. Målet er at skabe øget trivsel og et bedre arbejdsmiljø for de ansatte – og selvfølgelig at mindske risikoen for mistrivsel og ulykker.

Det er lovpligtigt at have en skriftlig APV, hvis du har en eller flere ansatte. Den skal være tilgængelig for alle ansatte og opdateres hvert tredje år, eller når der sker ændringer i arbejdet af betydning for arbejdsmiljøet. Det kan f.eks. være, hvis I erhverver jer nye maskiner. Hvert år skal I desuden gennemgå en række dokumenter (eftersyn af maskiner, beredskabsplan m.v.) og afholde en medarbejdersamtale om arbejdsmiljøet. På baggrund af samtalens fokuspunkter skal I så udarbejde en handlingsplan.

Vi opfordrer de landbrug, vi laver APV’er for, til at få nedskrevet deres instruktioner til medarbejdernes arbejdsgange. Så er de altid tilgængelige for de ansatte, samtidig med at de fungerer som dokumentation for, at de er instrueret korrekt. Skulle en medarbejder være så uheldig at komme til skade, fordi instruktionerne ikke efterleves, er det centralt i forhold til, hvorvidt man som arbejdsgiver bliver idømt ansvar for ulykken eller ej.

Arbejdstilsynet har fokus på kemiske APV’er i år

I 2023 har Arbejdstilsynet kemiske APV’er som særligt fokusområde. En kemisk APV beskriver, hvordan I arbejder med kemi i virksomheden – f.eks. hvilke procedurer I har for brug af værnemidler og førstehjælp ved uheld.

Det er f.eks. relevant, hvis medarbejdere håndterer planteværn eller medicin til dyr eller udsættes for støv, dieselos eller sprayprodukter. Det er også relevant ved arbejdsopgaver som højtryksrensning og svejsning.

EU har netop skærpet kravene til kemiproducenternes sikkerhedsdatablade ved årsskiftet. Det medfører, at du som arbejdsgiver skal sikre dig, at det er de opdaterede sikkerhedsdatablade, I arbejder efter. De nyeste sikkerhedsdatablade kan hentes på Middeldatabasen.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til arbejdet med APV, er du velkommen til at kontakte juridisk miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen eller juridisk seniorkonsulent Bodil Just.

Dette er et gæsteindlæg fra Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), som vi afholder Åben Pløjefri Mark i samarbejde med den 4. maj 2023 på Gyldensteen Gods.

Du kan læse mere om Åben Pløjefri Mark og tilmelde dig her.

 

Pløjefri dyrkning genopliver godsets jorder

Gyldensteen Gods på Fyn har lagt om til pløjefri dyrkning for at genopbygge jorden, som gennem mange år har været udpint. Godset er værter for arrangementet Åben Pløjefri Mark den 4. maj.

For tre år siden var der ingen regnorme i jorden på Gyldensteen Gods.

Harven var også nærmest umulig at trække gennem jorden.

“Jorden er langsomt blevet udpint. Halmen blev fjernet, og ploven ødelagde mere og mere,” fortæller Andreas Larsen, der er driftsleder for landbruget.

I samarbejde med godsejer Frants Erich Bernstorff-Gyldensteen besluttede han at sætte ploven til side i 2021.

Et forsøg i en løgmark, hvor den ene halvdel var pløjet og den anden kun harvet, gjorde udslaget.

“De pløjefrit etablerede løg stod markant bedre. En af grundene var, at der lå stubrester og andet plantemateriale tilbage på jorden, og det var med til at holde på både jord og de lette løgfrø,” fortæller driftslederen.

Godsets jorder er lette JB1-, JB2- og JB3-jorder, og sandfygning var i plovens tid et stort problem. Det er fortid nu med indførslen af det pløjefri system.

Billede: Planteavlskonsulent Simon Andersen, Patriotisk Selskab, og driftsleder Andreas Larsen, Gyldensteen Gods, fortæller om pløjefri dyrkning, når der er Åben Pløjefri Mark på godset torsdag den 4. maj.

 

Kigger mod conservation agriculture

I år har godset lavet forsøg med at så direkte. På to marker lige ved siden af hinanden med samme jordtype er der anlagt en afprøvning. Den ene mark er harvet tre gange med tallerkenharve og sået med egen såmaskine.

Den anden mark er sået direkte med en Multiva skiveskærssåmaskine.

“Conservation agriculture er et enormt spændende dyrkningssystem, og der er store perspektiver i at komme videre af den vej. Der er både en enorm besparelse på både energi og sprøjtemidler, så det giver en bundlinje, og samtidig opfører vi os pænt i samfundets øjne,” siger Frants Erich Bernstorff-Gyldensteen.

Han er derfor spændt på, om det er muligt at gå hele vejen til CA-systemet.

“Vi kan allerede nu se, at jorden forandrer sig, og vi kan også se, at andre kan få det til at lykkes, så nu holder vi fast i at lave vores egne forsøg og blive klogere på systemet,” siger godsejeren.

Billede: Andreas Larsen bruger aktivt jordspyddet i marken til at bestemme, hvor dybt der skal harves. Harvedybden hæves efterhånden, som den gamle pløjesål bliver brudt.

 

På vej mod mere stabile jorder

Planteavlskonsulent Simon Andersen, Patriotisk Selskab, peger på en række fordele ved at gå over til det pløjefri dyrkningssystem.

“Ved at bevare regnormenes gang og ikke komprimere jorden med jordbearbejdning får du en række fordele. Du får for eksempel en bedre jordstruktur, så jorden nemmere både holder på vandet og afdræner bedre. Du undgår sandflugt og får i det hele taget bare en mere robust jord med en høj dyrkningsstabilitet, som står imod de vejr- og vindforhold, der kommer,” siger han.

Andreas Larsen har allerede oplevet, hvad det betyder, at jorden er blevet mere robust.

“Vi havde sået vores egen harvede mark og naboens pløjede mark med vårbyg med græsudlæg, og så kom der 20 centimeter sne. Den pløjede mark klaskede sammen og blev hård som beton, og måtte i sidste ende sås om. Vores mark kom rigtig fint,” fortæller han.

Billede: Når man stopper med at pløje vil jorden få en anden og bedre krummestruktur, som gør jorden mere dyrkningssikker.

 

Udbytterne kan stige på sigt

Den sunde, dyrkningssikre jord giver gode chancer for at hæve udbytterne i de år, hvor vejret viser sig fra den mest udfordrende side med enten tørke eller oversvømmelse.

“De gennemsnitlige udbytter vil muligvis stige på grund af en højere dyrkningsstabilitet i dårlige år,” siger planteavlskonsulenten.

Oveni skal man så lægge de store besparelser, der er ved at harve fremfor at pløje.

“Ploven er rigtig dyr at køre med, og vi kan nå to til tre gange så stort et areal med harven,” siger Andreas Larsen.

Billede: Forsøg med direkte såning har givet en særlig sidegevinst, for det har vist sig, at de gamle stubbe er et effektivt værn mod gæs, som sandsynligvis ikke kan lide at sidde i stubben, fordi den stikker.

 

Ploven er stadig på godset

Selvom dyrkningsformen nu hedder reduceret jordbearbejdning på godset, så er der stadig en plov i maskinhuset, og der er blevet pløjet 60 ha i år.

“Vi havde en del væselhale i en mark, og det skulle pløjes ned, for vi dyrker frøgræs, så vi er nødt til at have styr på græsukrudtet,” siger Andreas Larsen.

Han er klar til at fortælle mere om den pløjefri rejse, godset har bevæget sig ud på, torsdag den 4. maj, når der er Åben Pløjefri Mark i samarbejde med Patriotisk Selskab og Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark.

 

Gyldensteen Gods

• Beliggende helt ud til Storebælt ved Bogense på Nordfyn
• Ejet af Frants Erich Bernstorff-Gyldensteen
• Dyrker skovbrug, landbrug og naturpleje

 

Landbruget på Gyldensteen Gods

• 595 hektar planteavl
• • Frøgræs – rajgræs, rødsvingel og strandsvingel
  • Vårbyg
  • Hevde
  • Rug
  • Raps
• Pløjefrit siden 2021

 

Maskiner på Gyldensteen Gods

• Horsch Focus såmaskine
• Horsch Joker tallerkenharve
• Horsch Terrano dybdeharve

Psst … Til Åben Pløjefri Mark kan du bl.a. møde planteavlskonsulenterne Simon Andersen og Kasper Kjær Olsen. Simon har du netop mødt i denne artikel. Kasper kan du bl.a. møde i vores podcast-afsnit om reduceret jordbearbejdning, som du finder lige her. 

Patriotisk Podcast: Sådan kommer du på MitID Erhverv

Alle virksomheder, som i dag benytter sig af NemID medarbejdersignatur, skal være skiftet til MitID Erhverv senest den 30. juni 2023.

Hvis du endnu ikke har fået igangsat processen, så lyt med i det seneste afsnit af Patriotisk Podcast, hvor digital konsulent Michael Madsen Brandt fortæller, hvordan du lettest griber det an.

 

Patriotisk Podcast | Episode 4: Sådan kommer du på MitID Erhverv

 

Du kan lytte til Patriotisk Podcast fra bl.a. Spotify, Apple Podcasts, Podimo og SoundCloud. Husk at følge os, hvis du ikke vil gå glip af næste afsnit!

Du finder også hele podcastserien her.