Kategoriarkiv: Økonomi

eco

Få den bedste pris for dine afgrøder – prøv Kornberegneren!

Med Kornberegneren fra AgroMarkets kan du finde frem til den foderstofforretning i Danmark, som giver den bedste nettopris for din høst.

Kornberegneren finder prisen for hvert enkelt parti hvede, raps, maltbyg, foderbyg, rug eller havre baseret på mængde, vandprocent, urenheder, rumvægt og proteinindhold.

I mange tilfælde vil Kornberegneren kunne vise, hvordan man tjener ekstra på sine afgrøder svarende til omkostningen til mejetærskning – blot ved at vælge det grovvareselskab med de bedste nettopriser.

I videoen nedenfor kan du se, hvordan Kornberegneren bruges.

Lige nu tilbyder AgroMarkets 14 dages gratis adgang til Kornberegneren og deres hjemmeside for medlemmer af Patriotisk Selskab. Tilmelding til den gratis prøveperiode kan ske her.

Tilgå Kornberegneren her.

Listen over miljø- og klimateknologier, du kan søge tilskud til

Tilskudsordningen for miljø- og klimateknologi åbner for ansøgninger 18. oktober 2022. Men hvad kan du forvente at kunne få tilskud til?

Vi har tygget os igennem Landbrugsstyrelsens liste over de teknologier, der lige nu står til at blive tilskudsberettigede, så du ikke selv behøver at gøre det. Bemærk dog, at den endelige liste først bliver offentliggjort, når den eksterne høring om ordningen er slut i september 2022.

Den foreløbige liste rummer disse teknologier, som forventes at blive tilskudsberettigede:

Planteavl
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Sprøjtestyring med on/off tildeling eller med både variabel og on/off tildeling
  • Kortlægning og monitorering af ukrudt
  • Båndsprøjtning i rækkeafgrøder
  • Sensorbaseret udstyr til sprøjte
  • Robotbaseret såning og ukrudtsbekæmpelse
  • Lugerobot til ukrudtsbekæmpelse
  • Kornradrenser
  • Radrenser
  • Optrækning og blotlægning af rodukrudt
  • Luftudstyr til sprøjtebom

 

Svineproduktion
Til omstilling til løsgående søer i farestalde:

  • Faresti til løsdrift

 

Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Gyllekøling med linespil eller rørudslusning (slagtesvin samt søer og smågrise)
  • Kemisk luftrenser, enten med to trin, altså en kombination af syre og base, eller ét trin med syreopløsning (slagtesvin, smågrise og diegivende søer samt drægtige søer)
  • Biologisk luftrenser (slagtesvin, smågrise og diegivende søer samt drægtige søer)
  • Punktudsugning med luftrensning (konventionel stald eller intelligent konceptstald for slagtesvin)
  • Teltoverdækning til gyllebeholder
  • Gylleforsuring (slagtesvin)

 

Kartoffelavl
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Mekanisk vækststandsning
  • Aftopning og afbrænding
  • Kartoffelradrenser
  • Ukrudtsrensning og vækststandsning

 

Æg- og fjerkræsproduktion
Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Gødningsbånd (hønse- og opdrætsstalde)
  • Gylletank (hønse- og opdrætsstalde)
  • Teltoverdækning til gyllebeholder

 

Til reduktion af energiforbruget:

  • Lavenergiventilation (opdræts-, hønse- og slagtekyllingestalde)
  • LED-lys (opdræts-, hønse- og slagtekyllingestalde)
  • Opvarmning (fjerkræsstalde)
  • Varmeveksler (opdræts- og slagtekyllingestalde)
  • Gastæt opbevaring af foderemner

 

Kvægproduktion
Til reduktion af ammoniakudledningen:

  • Fasefodring efter mælkemængde eller efter mælkens sammensætning (malkekvæg)
  • Fasefodring med kraftfoder (malkekvæg)
  • Overvågningsremme (malkekvæg)
  • Teltoverdækning til gylletank (malke- og slagtekvæg)
  • Udstyr til automatisk udfordring (malkekvæg)
  • Gylleforsuring (malke- og slagtekvæg)
  • Gummimåtter til fast drænet gulv (malke- og slagtekvæg)

 

Gartneri
Til reduktion af pesticidforbruget:

  • Markise over frugt og bær
  • Tunneler eller plasthus (bær og grøntsager)
  • Lugerobot til ukrudtsbekæmpelse
  • Sensorbaseret udstyr til sprøjte
  • Udstyr til sensorafblænding af dyser på tågesprøjter (frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Tunnelsprøjte med recirkulering
  • Mekanisk ukrudtsbekæmpelse (frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Klimastation til varsling af sygdomme og skadedyr (grøntsager, frugt, bær og planteskoleplanter)
  • Kølerum med kontrolleret atmosfære (grøntsager, frugt og bær)
  • CA-lagringskasser (grøntsager, frugt og bær)

 

Til reduktion af energiforbruget:

  • Gardiner til isolering (væksthus)
  • Højisolerende (evt. to- eller flerlags-) dækkemateriale (væksthus)
  • Klimacomputer (væksthus)
  • LED-belysning (væksthus)
  • Elektroniske højtryksnatriumlamper til belysning (væksthus)
  • Varmepumpe til opvarmning (væksthus)

 

Til reduktion af næringsstofforbruget:

  • Gødningsblander og gødningscomputer (grøntsager, krydderurter, bær og potteplanter i væksthus og udplantningsplanter og planteskolekulturer i væksthus eller på containerplads)
  • Gødningsudlægger til såmaskinen

 

Den aktuelle teknologiliste fra Landbrugsstyrelsen med alle krav og specifikationer finder du her.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til tilskudsordningen, er du velkommen til at kontakte miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen eller miljøkonsulent Kamilla From-Nielsen.

F5-lån har konsekvenser

Af seniorkonsulent Kaj Refslund, Patriotisk Selskab

Overvejer du at omlægge dine realkreditlån?

Renten på de fastforrentede obligationslån er højere, end vi har været vant til længe, og det kan derfor være fristende at vælge et lån med variabel rente. Det er mange ikke trygge ved, og derfor vælger de mellemvejen: Et flekslån/rentetilpasningslån, typisk et F5-lån. Men er det vejen frem?

F1, F3 og F5
Flekslånet låser din rente i 1, 3 eller 5 år (F1, F3 og F5). Herefter fastsættes en ny rente.

Selvom renten på et flekslån er god lige nu, er det ikke et risikofrit valg, for vi kender jo ikke markedet i morgen. Samtidig går du glip af fordelene, som et almindeligt variabelt forrentet lån har, hvis renten bliver lavere i den periode, hvor din rente er låst – hvilket faktisk er sket for dem, der optog et F5-lån for omkring fem år siden.

Den største usikkerhed ved flekslån er dog, at lånet baseres på inkonverterbare obligationer og derfor ikke kan indfris til kurs 100 ligesom et fastforrentet obligationslån eller variabelt forrentet lån. Hvis du vælger at refinansiere et F1-, F3- eller F5-lån, før det udløber, skal lånet indfris til en markedskurs, der ikke har et loft. Det kan blive dyrt i kurstab – og hvad der er sparet på renten, er dermed ikke nødvendigvis vundet, når man kigger på det samlede billede.

Flekslånet kan altså have konsekvenser, som du bør overveje, inden du vælger lån.

De fleste bør vælge fastforrentet eller variabelt forrentet lån
Hvilket lån, der giver mest mening, er selvfølgelig situationsafhængigt, men for mange vil det være bedst at vælge ”den rene vej” med et fastforrentet obligationslån eller et variabelt forrentet lån som fx Cibor6 rente.

Med et fastforrentet obligationslån får du sikkerhed for renten. Med et variabelt forrentet lån får du den fulde fleksibilitet, og du kan omlægge lånet, når du vil, uden at tænke på kurstab.

Hvis du har flere lån, kan du også overveje at lægge lånene i forskellige rentetyper. På den måde opnås en spredning af risikoen.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Kaj Refslund.

Spar skat og boost din pension

År 2022 tegner til at blive et rigtig godt år for planteavlerne. Hvad har du tænkt dig at bruge den ekstra indtjening til?

Du kan fx overveje at tage toppen af din indkomst ved at sætte noget af overskuddet ind på en pensionsordning.

Her er det oplagt at bruge 30 %-ordningen, som er en pensionsordning for selvstændige, der driver personligt ejet virksomhed. Med ordningen kan du indbetale og få fradrag for op til 30 % af virksomhedens overskud før renter, når beløbet indskydes på en livsvarig livrente.

På den måde sparer du (noget af) topskatten nu og kan – medmindre du opsparer rigtig meget pension – nøjes med at betale almindelig indkomstskat af pengene, når pensionen bliver udbetalt.

30 %-ordningen
30 %-ordningen er indrettet efter den virkelighed, som gælder for mange selvstændige – nemlig at indtægterne kan svinge fra år til år. Nogle år kan der være mange penge at betale ind på pensionsordningen, og andre år er der ingenting.

Med 30 %-ordningen er der ikke noget krav om en minimumsindbetaling, og du behøver ikke at indbetale til opsparingen hvert år.

Pengene skal senest indsættes den sidste bankdag, inden virksomhedens regnskabsår er omme. Hvis dit regnskabsår følger kalenderåret, vil fristen i 2022 være den 30. december. Men overvej allerede nu, om du vil anvende 30 %-ordningen i år og giv banken besked, så du er sikker på, at banken kan nå at håndtere administrationen.

Basér pensionsindbetalingen på en foreløbig indkomstopgørelse
Du kender selvfølgelig først din virksomheds overskud med sikkerhed, når året er opgjort, og det kan derfor være svært at vide, hvor mange penge du skal sætte ind på 30 %-ordningen. Men du kan få lavet en foreløbig indkomstopgørelse. Og skulle du komme til at indsætte mere end 30 % af overskuddet, gør det ikke noget, for i så fald overføres fradraget for det overskydende beløb bare til næste år.

Andre pensionsordninger
Du kan sagtens indbetale til andre pensionsordninger ved siden af 30 %-ordningen – fx til en ratepension, som også giver fradrag i indbetalingsåret. Du kan i 2022 indbetale 59.200 kr. på ratepensionen.

Ud over de fradragsberettigede indbetalinger, som kan være et godt alternativ til at spare op i virksomhedsordningen, kan du også overveje en aldersopsparing. Her kan du indbetale 54.200 kr. fra og med det 5. hele indkomstår før folkepensionsalderen. Er der længere tid, til at du går på pension, kan du indskyde 5.500 kr. i 2022.

Indbetalingerne på en aldersopsparing kan ikke trækkes fra i skat. Til gengæld skal du heller ikke betale skat af pensionsopsparingen, når den bliver udbetalt, og udbetalingerne modregnes heller ikke i din folkepension.

Spørgsmål
Har du spørgsmål, eller vil du gerne bestille en foreløbig indkomstopgørelse hos Patriotisk Selskab? Så kontakt din økonomikonsulent eller Bo Sigersted.

Hjælp til Ø90 Online i uge 29, 30 og 31

I uge 29, 30 og 31 holder Patriotisk Selskabs Ø90-superbrugere sommerferie.

Hvis du får brug for hjælp til at nulstille dit kodeord til Ø90 Online i perioden, kan du kontakte SEGES på 70 15 50 15.

Hvis du har brug for faglig/teknisk support til brugen af Ø90 Online, og din vanlige kontaktperson er på ferie, kan du ringe til Patriotisk Selskabs hovednummer og blive omstillet til en medarbejder fra Patriotisk Selskab, der kan hjælpe dig.

Vær opmærksom på ændring af elafgift
Med aftalen ”Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked” er elafgiften blevet sænket med 14 øre/kWh fra den 1. juli 2022.

For at imødekomme dette er der lavet følgende rettelser til kontokoblingerne i Ø90:

  • Kontokoblingen på 4588 00 blev den 1. juli ændret fra 89,9 øre/kWh til 75,9 øre/kWh (satsen minus den ikke-refunderbare andel)
  • Konto 4588 25 er blevet oprettet til håndtering af regninger med første halvårs afgiftssats modtaget efter 1. juli.

Ny formand hos Patriotisk Selskab

Patriotisk Selskab har fået ny formand: Christina Ahlefeldt-Laurvig fra Oreby og Berritzgaard Gods.

Peter Cederfeld de Simonsen er hermed trådt af. Til vores generalforsamling den 22. juni leverede Peter – traditionen tro – en flot beretning om det forgangne år, hvor han bl.a. kom omkring emner som ESG, CAP-planen, CO2-afgift, ejendomsret og generationsskifte.

“Hvis de kommende klimaregnskaber og ESG-rapporter skrues sammen på den rigtige måde, vil de kunne være et globalt udstillingsvindue for erhvervets grønne løsninger og bæredygtige indsatser”, sagde han blandt andet.

Vi siger mange tak til Peter for den kæmpe indsats, som han har ydet for Patriotisk Selskab gennem 31 år, heraf 25 år som formand. På generalforsamlingen blev Peter udnævnt til æresmedlem af Patriotisk Selskab.

Vi ser frem til samarbejdet med vores nye formand Christina Ahlefeldt-Laurvig, som har været med i vores bestyrelse i flere år.

Sammensætning af Patriotisk Selskabs bestyrelse og udvalg
Den ledige plads i vores bestyrelse efter Peter Cederfeld de Simonsen er blevet besat af Nicolai Oxholm Tillisch fra Rosenfeldt.

Der er desuden foretaget en enkelt udskiftning i vores planteavlsudvalg. Kim Brockenhuus-Schack fra Vennerslund Gods genopstillede ikke. Hans plads er blevet besat af Christian Ahlefeldt-Laurvig fra Hjortholm Gods.

Her kan du se, hvem der er med i vores bestyrelse og udvalg.

Har du læst vores Årsberetning 2021/2022?
Ellers kan du finde den HER.

I årsberetningen kan du bl.a. se vores årsregnskab og blive klogere på, hvad der er sket i Patriotisk Selskab i årets løb, samt bestyrelsens holdning til emner som:

  • Den grønne omstilling
  • Udtagning af lavbundsjorde
  • Den danske CAP-plan
  • Den grønne skattereform
  • Generationsskifte
  • Præcisionsjordbrug
  • ESG
  • Pesticidstrategi
  • Vandområdeplaner

Tilskudsordning for miljø- og klimateknologi åbner i oktober

Landbrugsstyrelsen forventer at åbne for ansøgninger til tilskudsordningen for miljø- og klimateknologi 18. oktober 2022.

Ansøgningsrunden er tidligere blevet udskudt, fordi nogle juridiske aspekter af ordningen manglede at blive afklaret. Nu planlægger styrelsen at sende tilskudsordningens bekendtgørelse og vejledning i høring i juli, så den kan være klar til at tage imod ansøgninger til oktober.

Tilskud til bl.a. sprøjtestyring og kemisk luftrensning
Bekendtgørelsen for tilskudsordningen er som sagt endnu ikke helt på plads; men vi ved, at der kan søges om 40 % tilskud til en række enkeltstående miljø- og klimateknologier, som har en dokumenteret effekt.

På listen over teknologier, som forventes at blive tilskudsberettigede, er bl.a.:

  • Planteavl: sprøjtestyring med variabel eller on/off tildeling, kortlægning og monitorering af ukrudt, båndsprøjtning i rækkeafgrøder, sensorbaseret udstyr til sprøjter samt robotbaseret såning og ukrudtsbekæmpelse
  • Svineproduktion: faresti til løsgående søer, gyllekøling med linespil eller rørudslusning og kemisk luftrensning
  • Kartoffelavl: mekanisk vækststandsning, aftopning og afbrænding, kartoffelradrenser, ukrudtsrensning og vækststandsning
  • Æg-/fjerkræsproduktion: gødningsbånd, gylletank, lavenergi-ventilation, LED-lys og energibesparende varmeteknologi

 

Desuden er der forventning om tilskud til malkekvæg og gartnerier.

Det fulde udkast til teknologilisten kan findes i Tilskudsguiden her (under ”Hvad giver vi tilskud til?”). Bemærk dog, at listen stadig kan blive ændret, da den endnu ikke har været i ekstern høring.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte miljøkonsulent Mette Dyrup Truelsen eller Kamilla From-Nielsen.

Foreløbige resultater 2021/2022

Af driftsøkonom Sarah Lilaa

Hos Patriotisk Selskab har vi nu opgjort de foreløbige resultater til vores Driftsanalyser 2021/2022, der bygger på data fra medlemmerne. Resultaterne for 2021 er overordnet set positive. For planteavlerne ser det meget godt ud pga. de høje afregningspriser, som på den anden side presser omkostningerne op hos griseproducenterne.

Som bekendt er der sket meget, siden høsten blev afsluttet, og regnskabsåret 2021 lukkede.

Se de foreløbige resultater fra 2021/2022 her.

Planteavl: Gennemsnittet klarede sig bedre i 2021 end bedste halvdel i 2020
Høstudbytterne i 2021 var noget lavere end året før, specielt vårafgrøderne, mens vinterafgrøderne, der fik en fin etablering i 2020, præstererede rigtig fint.

Afregningspriserne var gode. På trods af det lidt ringere høstudbytte, trækker de højere afregningspriser i den anden retning og giver nogle langt flottere bruttoudbytter, end vi så i 2020.

Faktisk var bruttoudbytterne så fine, at det gennemsnitlige dækningsbidrag II i 2021 var bedre end det gennemsnitlige dækningsbidrag II for den bedste halvdel i 2020.

Kun spinat er faldet noget igennem, men af erfaring ved vi, at det er en afgrøde, der kan være lidt svingende.

På omkostningssiden så vi i 2021 endnu ikke det helt store spring. Omkostningerne var lidt opadgående i forhold til året før, men slet ikke i en grad, som vi kommer til at se fremadrettet. Gødningspriserne gik opad i efteråret, men de hører til høståret 2022, og derfor ser vi dem ikke i 2021-tallene.

Grisene klarer sig bedre end forventet, men vi ser ind i en usikker fremtid
Bekymringen for resultaterne hos griseproducenterne har været stor, men grisene klarede sig i 2021 bedre end forventet. Særligt slagtegrisene kommer bedre ud end prognosen. Mange har dækket sig af med foderkontrakter og er også blevet kompenseret med corona-støtte.

Fremtiden for griseproducenterne er dog noget usikker med de stigende foderomkostninger.

Corona påvirker ikke resultaterne
Som vi skrev sidste år ved samme tid om 2020-tallene, har corona-nedlukningerne i samfundet ikke påvirket resultaterne, eller i hvert fald kun i ringe grad.

Spørgsmål
Kontakt driftsøkonom Sarah Lilaa.

Grænsen for indestående på skattekontoen nedsættes

Fra den 15. juni 2022 kan din virksomhed højst have 200.000 kr. stående på skattekontoen. Hvis du har mere stående, vil pengene blive udbetalt til din virksomheds nemkonto.

Det er ikke nødvendigvis det rigtige for din virksomhed at have pengene stående på nemkontoen i dit pengeinstitut. Du kan derfor benytte anledningen til at overveje, om dele af indeståendet kan placeres bedre, så den negative rente og inflationen rammer din økonomi knapt så hårdt.

Har du brug for hjælp til regnestykket? Kontakt din økonomikonsulent eller chefkonsulent Jens Kring.

Når du får tilskud: Er der momsfradrag for projektudgifterne?

Af chefkonsulent Mimi Shin Jensen, Patriotisk Selskab

Når du modtager tilskud til et projekt, skal du som regel ikke betale moms af tilskuddet. Momsloven siger nemlig, at når du ikke skal levere en konkret vare eller ydelse til gengæld for tilskuddet, så er tilskuddet momsfritaget.

Ofte vil der dog være udgifter for din virksomhed i forbindelse med gennemførelsen af det projekt, som du modtager tilskud til. Hvordan er momsreglerne her?

Det er afgørende, at tilskuddet er en ”integreret del af den momspligtige virksomhed” på linje med fx EU-støtte – ellers kan du ikke få fuldt momsfradrag for udgifterne til projektet.

Konkret sag: Landbrugsvirksomhed får momsfradrag
Patriotisk Selskab har for nylig modtaget et bindende svar fra Skattestyrelsen, som i en konkret sag anerkender, at et tilskud til genslyngning af et vandløb kan anses som en integreret del af den øvrige landbrugsvirksomhed.

I sagen indebar modtagelsen af tilskuddet, at virksomheden skulle afholde større momsbelagte udgifter til bl.a. udgravning af nyt vandløb, tilfyldning af eksisterende vandløb og etablering af nye kreaturbroer.

Formålet med projektet var at genskabe optimale forhold for fisk, vandplanter og smådyrsfauna i vandløbet.

Det lyder ikke umiddelbart til at være en integreret del af landbrugsvirksomheden. Men af projektbeskrivelsen fremgik det også, at genslyngningen ville medvirke til bedre naturlig afvanding af vandløbets tilstødende arealer, hvilket ville sikre bedre afgræsning på området og dermed sikre og muligvis forbedre omsætningen af næringsstoffer på de tilstødende arealer, der anvendes i landmandens virksomhed.

Skattestyrelsen gav i første omgang afslag på, at der kunne gives skatte- og momsfradrag, men da sagen blev stillet for Skatteankestyrelsen, var Skattestyrelsen hurtig til at tilbyde landmanden at genoptage afgørelsen, hvori det oprindelige svar blev ændret.

Så først da klagen blev taget til næste instans, anerkendte Skattestyrelsen, at projektet måtte anses som en integreret del af den momspligtige virksomhed på baggrund af projektbeskrivelsen. Der var derfor fuld momsfradragsret for virksomhedens udgifter i forbindelse med genslyngning af åen.

Ligeledes anså Skattestyrelsen udgifterne som værende fradragsberettigede driftsudgifter af samme årsag, som de anerkendte momsfradragsretten.

Spørgsmål
Står du i en lignende situation og er i tvivl om din skatte- og/eller momsmæssige stilling? Så er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Mimi Shin Jensen.